hortofilia

  Her på matriklen er det drivhustid to gange om året, første gang om foråret, når tomater og agurker skal sættes i gang, og anden gang sidst i  november,  når de frostsarte krukker, skal i vinterhi. Et ferskentræ og clematis Freckles er de eneste faste beboere i huset. De sidste krukker, der flyttede ind, var disse tre store kamelier. Den største fik ikke lov til at rykke ind bobleplastdrivhuset, og vi ender nok med at plante den ud i haven efter blomstringen. I forvejen har vi fire kamelier ude i haven, og de ser ud til at trives fint.  Bobleplast drivhuset har for resten været i brug hvert år siden 2012 og fejler næsten ingenting. Det har været en god investering. Clematis Yuletide har vi før kunnet nyde i blomst i december, men planten overlevede desværre ikke at blive plantet ud i haven. Heldigvis  har Laubjerg  havecenter et kæmpestort udvalg af kamelier og heriblandt også Yuletide i en fin størrelse og med masser af knopper.  På hjemmesiden   http://kameliaer.dk/  anbefales det,

Hvis det ikke regner, så blæser det gennem marv og ben, og som regel både regner og blæser det.  De seneste dage er det dog især blæsten,  der har domineret. Æblerne er nu ikke blæst ned for nylig, men har ligget i græsset et stykke tid, og mange af dem er allerede godt udhulede af sultne fugle. Midt blandt æblerne ligger der nogle hullede stammestykker fra det væltede æbletræ. De skal blive til fuglehuse, for det har vi god erfaring med.  Blæsten giver liv til magnolia grandifloras blade, så man både ser den skinnende forside og det brune indument på bagsiden. Oven i købet gemmer der sig en blomsterknop højt oppe i træet. Den hvide peberbusk flasher traditionen tro sin allerførste lille blomst her sidst i november. Hortensierne giver stadigvæk farve. Det er guld værd med blomster, der visner så smukt, som de gør. I de visne blade gemmer sig en lav daphne, som blomstrer i månedsvis.  Blomsterne dufter, når det er lunt i vejret . daphne eternal fragrance Den lave penselfyr er også pakke

                                          Pludseligt er der gået næsten en uge, siden jeg sidst tog billeder. Vejret har ikke indbudt til det, selvom vi slet ikke har fået regn i de samme mængder, som der meldes om fra den østlige del af landet. Det var virkelig koldt for fingrene i dag, og jeg bilder mig næsten ind, at de vejrbidte roser, jeg starter med, også har kolde kinder. Nogle af roserne har hverken blomster eller blade tilbage, andre har kun enkelte blade, og atter andre både blomstrer og har næsten alle deres blade i behold. Det er en utrolig udvikling, de gennemgår i løbet af et år.  Når vi går om i skovhaven, skal vi lige verfe denne klematisranke væk for ikke at få den i ansigtet. Kurvebregnen i efterårsantrækket er et af de syn, der lokker os derom. Staudefuchsiaen er ikke ligefrem et farveorgie. Alligevel har den fået lov til at stå på sin plads foran bøgehækken i mindst 20 år. Den er vel det, man kalder en halvbusk. Nogle flere planter i efterårsantrækket: berberis admi

Det er mest efterårsløvet, man lægger mærke til derude i disse dage, men blomster er der dog stadigvæk, omend de er ret så spredte og vejrbidte. Rosenknopperne skal vi nok ikke forvente at få at se i blomst, selvom enkelte stadigvæk lykkes med at springe ud. Den klatrende stormhat kom til syne, da den vingede benved begyndte at smide sine blade, og rundt omkring er der små farveklatter i de samme nuancer i form af blomster i forskellige storkenæb. Den sidste høststenbræk står med blomster. På afstand ser den såre sølle og forpjusket ud, men den enkelte lille blomst er faktisk rigtig fin. Det samme kan man sige om skumblomst/ tiarella. Russisk mandstro er derimod i gang med en iøjnefaldende genblomstring.  Plejer den det? Jeg er i tvivl. Ampelpileurt sår sig selv og er først klar til at blomstre i sensommeren. Hortensiablomsterne holder fast i farven længe, og floksen i forgrunden er forlængst afblomstret, men leverer alligevel små farveklatter. Abies koreana Ice Breaker er nok en af mi

Forleden læste jeg, at det lune og fugtige efterårsvejr, vi har haft i år, fremmer de gule efterårsfarver, mens mere solskin  og koldere nætter ville have fremmet de røde nuancer.  Det stemmer ganske godt overens med de observationer,  jeg selv har gjort; men der er selvfølgelig planter, som får rødt/gult løv uanset vejret. Klatrehortensia bliver gul, hvad enten den klatrer eller fungerer som bunddække, og den lille ahorn holder fast i sine røde nuancer. Acer palm. Brandt's dwarf Vi, der har gennemlevet det brune årti, har det som regel svært med den brune farve, hvilket i grunden er en skam; for netop  efteråret rummer mange spændende nuancer af brunt, som grænser op til mørklilla og orange. Den nøjagtige nuance afhænger, har jeg forstået, af, i hvilket forhold man blander rødt, blåt og gult. Vores stewartia har islæt af det lilla, men man ser det først for alvor, når man går tæt på træet. Fijikirsebærtræet rummer mere gult; men det afhænger af lysmængden og naboplanterne, hvor me