hortofilia

Regn og gråvejr, så kender vi det igen. Jeg vil starte indendørs i dag og vise, hvordan vore plantehotel ser ud. Hortensiablomsterne har opført sig lidt forskelligt. En 4 stykker krøllede ligesom sammen og måtte smides ud, mens resten har fået en omgang hårlak og ser fine ud Det samme har kristtjørn og glasbær. I fredags samlede vi dahliaknolde. Det bliver noget lettere at kontrollere deres tilstand i år, hvor vi har meget mere opbevaringsplads. Frosten gav for en kort bemærkning haven og planterne en skarpere definition, mens regnvejret bringer det typiske efterårskaos og -forfald tilbage. Men det holder jeg nu også meget af. I duetræbedet står vores gunnera . Fordi den står ind under lætræerne, bliver den ikke voldsomt stor, men fryser heller ikke så tidligt tilbage. I samme bed står rhodo insigne med den helt  metalagtige bagside på bladene. Når man kigger op, får man øje på blåbælg iført efterårsfarver. Clematis viorna

er det foreløbigt blevet til, og ifølge prognosen er vi allerede på vej tilbage til det velkendte fugtige gråvejr. Nogle planter klasker helt sammen i frostvejret, mens andre bare bliver smukkere. Denne alunrod og den fyldte primula hører til den sidste kategori. P.J: mezzit er en gave med det varierede løv og funkler ekstra pga rimen. I det hele taget fremhæver rimlaget planteløvets farvespil. Hvor er det herligt at opleve klart vejr igen, hvor naturens farver kommer meget bedre til deres ret. Tempeltræet kommer vist ikke til at stå ret længe med det gule løv i år. Tulipantræets løv changerer mellem grønt, gult og brunt Fliget tørstetræ er derimod grønt endnu. Nu hvor georginerne er væk, dukker der andre ting frem som denne prikkede julerose. Den første blomst er allerede afblomstret. Noget er gået helt i kage med den næste blomst. Til sidst en lille samling rosenblomster, som er helt uberørt af frosten. Det er brown velvet,  

Man kigger på havens sidste blomster på en anden måde, når man har i baghovedet, at frosten snart kommer og tager dem. Der er ellers ikke meget lys at gøre godt med, når man forsøger at tage billeder i haven i denne tid. Det hele kommer let til at se endnu mere afdæmpet og trist ud på billeder, end det gør i virkeligheden. Aster lateriflorus lady in black er en af de sidste planter, der blomstrer overhovedet. Dens specielle charme er det mørke løv, som dog bliver mere grønt, efterhånden som blomsterne springer ud, og de nuttede små blomster. Rozannes blomster lyser stadigvæk op uden for køkkenvinduet; men det får  ende, når frosten gør sit indtog. Den limefarvede tobaksblomst, nicotiana langsdorffii for at det ikke skal være løgn, lyser også op. Det er rart, at den sår sig selv. De nøgne jomfruer waterlily og agrippinus blomstrer endnu, men vil hurtigt blive smadret af frosten. Glasbærbusken giver endnu mere farve, nu hvor de fleste blade er fal

kan jeg ikke præsentere; men der er da lidt uhygge over denne spøgelsessweater, som jeg har strikket til Eva på de mange regnvejrsdage, vi har haft den sidste månedstid. Det er lidt pudsigt, at den netop er blevet færdig til Halloween. Knapperne skulle matche motivet, så jeg købte de sidste 3 i butikken.

er hvad jeg har gået efter i dag, og der da stadigvæk nogle, som ikke bare står med en enkelt blomst, men har en regulær blomstring. Stormhat Klokkeranke Asters Edderkopblomst Tudselilje Høststenbræk Drejeblomst Chrysanthemum broadway light Liriope Pileurt Kæmpeverbena De blomstrende stauder kan dog ikke konkurrere med efterårsløvet som blikfang i haven, slet ikke på de mange gråvejrsdage, vi har i dette efterår.  Hosta praying hands står f.eks fint. Den klasker ikke sammen som så mange andre hostaer. Rhododendron schlippenbachii er virkelig iøjnefaldende. Stewartia har også et fantastisk efterårsløv. I det hele taget synes jeg, der er god variation i det gamle surbundsbed på denne årstid.