Indlæg

Viser indlæg fra juli, 2018

slutjuli

Billede
De knap 8 mm, vi fik i går, springer jeg let henover og går lynhurtigt over til planterne. Det er fire dage siden, jeg sidst har taget billeder, og da var leopardliljen/ lilium pardalinum lige sprunget ud. I dag er de nederste blomster allerede visnede. Liljen er to meter høj, men skal alligevel ikke bindes op.


 Anderledes er det med skoven af Black Beauty. Her har de længste stængler  haft behov for noget støtte.



Forskellige hortensianuancer
Roser: Aicha, la rose de Moulinard, mme Pierre Oger og Sweet Pretty. De har allesammen lidt tørre rande hist og pist.

Jeg må konstatere, at vi pludselig igen har planter af ananasblomst/ eucomis. Sådan kan det gå.
Codonopsis lanceolata og  rotundifolia var. angustifolia - snerleklokke kalder man den mest almindelige codonopsis på dansk. Google translate giver tit anledning til et billigt grin. Den giver det danske navn som motorhjelm klokkeblomst, og årsagen er, at man i England kalder codonopsis for "bonnet bellflower". Bonnet betyder …

rettidig omhu

Billede
- kan godt være en vanskelig øvelse i disse tørketider.  I forgårs opdagede jeg, at broget etagekornel/ cornus controversa variegata, som ellers er en yndlingsplante for os begge to, var begyndt at hænge med hovedet, så den rykkede fluks ind som nummer et i vandingskøen.

På fredag får vi gæster og derfor var jeg rundt for at rydde lidt op i en del af haven, hvor jeg ikke kommer ret tit på denne tid af året. Godt det samme, for jeg opdagede minsandten, at rhododendron auriculatum blomstrer i år; det er kun tredje gang i de mange år, vi har haft den. Sidst var i august 2015.


Den hører ikke til de rhododendron, der er blevet vandet mest, så det skyndte jeg mig at råde bod på.
 Et øjeblik bildte jeg mig ind, at den også havde blomster på de lavere grene; men det viste sig at være liljen herunder, der blandede sig. Det er vist den, der hedder Muscadet.

I samme bed står en foldblad/ veratrum, som er meget mere opret i væksten end den mørke foldblad, man oftest ser. Bagved den står en fløjlsh…

held i uheld

Billede
Fotograferet med vidvinkel op i kronen ser det gamle skovfogedtræ enormt stort ud, også selvom det lige har mistet en gren på størrelse med et mindre æbletræ.

Nu hvor vi har ryddet op og fjernet nogle mindre grene, som var kommet til at se helt umotiverede ud, er vi enige om, at det er en reel forbedring af havemiljøet omkring træet, at der er blevet åbnet mere op og skabt noget mere lys. Kronen opleves nu som en hyggelig parasol, hvilket den ikke gjorde før.

Den lille magnolia Maryland er på blomst nummer to. Blomstringen går lynhurtigt, så det er heldigt, at frøstanden også er dekorativ.


Skærmliljerne trives i sommervarmen, altså når de bliver vandet hver dag.

Leslie Woodriff er så høj i år, at den er ret nem at fotografere, selvom blomsterne kigger nedad.

Denne smukke lilje har jeg fået af Lisbeth; dens duft er sød og let på samme tid.  I det samme bed står en staudestatice/ hindebæger/ limonium latifolium, som elsker tørke og varme og sol og derfor ikke var meget værd sidste år, m…

Hvad må man vise og skrive om på bloggen?

Billede
Jo, det må hver enkelt blogger suverænt selv bestemme. Det er bare ikke det indtryk, jeg får, når jeg læser nogle kommentarer til de sidste par indlæg fra Høneballehaven, idet Lisbeth føler, hun er nødt til at vise billeder af døde eller halvdøde planter, fordi der ellers er mennesker, som er naive nok til at tro, at tørken ikke også har ramt Samsø.
Bedet herover ser friskt og grønt ud, synes jeg selv; men det er nok i alt blevet vandet tre gange i løbet af sommeren. Hostaen længst til højre kunne godt have brugt noget mere vand, idet dens ellers stålblå blade har fået et gulligt skær; men ellers har planterne klaret sig godt, selvom kirsebærtræet uden tvivl drikker meget af det vand, der er tilgængeligt. Forklaringen ligger vel i, at planterne står i en jordbund og med nogle skyggeforhold, som matcher deres behov, og måske leder pikstensstierne også vandet over i bedene, når der da ellers kommer noget.
Fodblad/ podophyllum versipelle
Paraplyblad/ diphylleia cymosa fanger ikke øjet på …

en værre redelighed

Billede
I går aftes, kort efter at vi havde spist aftensmad, udbrød Søren med stor forbløffelse i stemmen og ivrigt sekunderet af børnebørnene: "Hvad pokker er det?" Årsagen var, at han havde fået øje på denne store, knækkede gren på skovfogedtræet. Miseren var sket, mens vi sad  kun få meter væk inde i køkkenet, men  alligevel havde vi ikke hørt en lyd.



Inde i grenen er der et hulrum og et fint lag sand, som dyr må have slæbt derinde via det hul i stammen, der er lidt længere nede. Da Søren inspicerede skaden, lå der en leopardsnegl og hyggede sig derinde.

Synderen er sikkert de mange æbler, træet har sat an, i kombination med den kraftige blæst, vi jævnligt har været udsat for henover sommeren.

Vi ved allesammen, at nyplantede planter er ekstra sårbare over for tørken, og rækken af azaleaer, som vi plantede i efteråret har vi da også holdt øje med, men nok ikke godt nok, for den forreste i rækken viser tydelige tørkeskader i form af visne blade. Dens blomster kom ikke til at sprin…