Opslag

Viser opslag med etiketten bispehue

berberis er ikke bare berberis

Billede
Det bagende hede sommervejr her  i weekenden har holdt mig mere eller mindre inde i skyggen og givet mig lyst til at nørde igennem med dette tema. Tidligere på foråret fik ligheden mellem fodblad/ podophyllum og paraplyblad/ diphylleia  i udspring mig til at undersøge, om de monstro er i familie med hinanden, og det er de minsandten, idet de begge tilhører berberisfamilien. Den havde jeg ikke lige set komme, men det burde jeg sådan set have gjort; for i Dan Hinkleys bog The Explorer's Garden, som jeg har fremme flere gange om året, er der et helt kapitel dedikeret til berberisfamilien.                                                   podophyllum versipelle                               diphylleia cymosa Når blomstringen kommer til, bliver slægtskabet straks...

aprilstart

Billede
Her i Salling er april startet solrigt og koldt, og der er masser at glæde sig over i haven. Den botaniske tulipan eastern star er den første tulipan, der blomstrer ude i haven. Den første bispehue (sulphureum) er også sprunget ud. En lille pileurt Sørens yndlingsprimula Fritillaria raddeana. Jeffersonia dubia har de fineste farver, men er nærmest umulig at fotografere. Brogetbladet pieris blomstrer helt vildt i år. Rhododendron pachysanthum har vi mest for bladenes skyld, men dens blomster er også ok. Vores mini helleboruseng ligger i halvskygge og er derfor ikke begyndt at falme. Stjernemagnoliaen er også begyndt at blomstre, og stewartia er sprunget ud. I drivhuset er der dømt kameliablomster I dag har jeg ryddet op på "den nye" terrasse, hvor den røde kamelia også skal ud at stå, når vejret er blevet lunt nok.

lidt af hvert

Billede
Herlig majdag, hvor de sidste såede planter blev priklet ud, og hvor små overraskelser dukkede op, f.eks. den hvide gudeblomst, som jeg fik fra Kevocks Garden i januar. Gudeblomst siges at være nem at så, men jeg har ikke haft helt med det endnu. I år vil jeg prøve at så dem lige efter modningen. måske er det det, der skal til. Den orange bispehue er meget lettere at tage billeder af end den røde. Bispehuen herunder er en af de besværlige at fotografere. Den er ellers fin med chokoladebrune nye blade og kridhvide blomster med gul midte. Arrhenatherum bulbosum 'Variegatum' (knoldgræs på dansk) danner små knolde. P. J. Mezzit Polygonatum odoratum 'Variegatum' er på nippet til at folde bladene ud. Paeonia veitchii woodwardii er også sprunget ud. Og den fyldte trillium - absolut også en forårsfavorit.

flid og plantemarked

Billede
Lørdag besøgte vi vanen tro det årlige plantemarked ved Gimsinghoved og kom hjem med en masse små potter. Desuden fik vi lagt flis på flisgangene og givet surbundsbedene en topdressing af grannåle. Også i dag har det handlet om at strege så mange ting ud som muligt på to-do listen, så blogaktiviteten har været på lavt blus. Lørdag var også dagen, hvor blodurten "star" sprang ud - lille blomst og stort blad. Også denne lille anemone var sprunget ud. Og jeffersonia dubia Og glaucidium, min yndlingsforårsplante   Lunaria rediviva (staudeagtig judaspenge) - faktisk også en yndling En enkelt, men ikke enkel, blomst i en helleborus indkøbt sidste år. Anemone robinsoniana Rød bispehue   Og sidst, men ikke mindst, trillium erectum. Og til allersidst en rigtig lækkerbisken, nemlig erythronium hendersonii. Den står skyggefuldt og har mange knopper, som vi kan glæde os til.

1. maj 2013

Billede
Jeg fejrede arbejdernes kampdag ved at bekæmpe kurvebregner, småhjerte og skovmærke i skovhaven. De synes nemlig, de har ret til at brede sig ud i vores flisgange; men det er jeg bare ikke enig i, så jeg fik rørt både arm- og mavemuskler godt og grundigt. Flere bloggere går og venter på, at deres magnolia snart springer ud. Derfor kan jeg ikke lade være med at vise vores stjernemagnolia, som er fuldt udsprunget. Bllodurten står stadigvæk i fuldt flor - utroligt så længe den blomstrer. Den første bispehue er sprunget ud - kunne godt ligne en mininarcis på afstand. I skovhaven er de fyldte anemoner også sprunget ud. De enkelte er nu mindst lige så smukke.