hortofilia

clematis winter beauty i drivhuset Det bliver spændende i 2019 at finde ud af, om/ hvordan den exceptionelle sommer sidste år har påvirket planterne både på godt og ondt. Om der rent faktisk er en årsagssammenhæng mellem sommeren og de afvigelser, vi eventuelt får at se, kan man på den anden side kun gisne om. De forholdsvis små blomster i troldnødden har jeg allerede nævnt, og måske har sommeren stimuleret blomsterkornellen til omsider at sætte blomsterknopper an, som jeg viste i det forrige indlæg. Hvem ved? Vi har allesammen oplevet, at vintergækker og erantis er tidligere på færde i år, end de plejer; men ellers er min oplevelse af februarhaven, at alt er mere eller mindre ved det gamle. Det vil sige, at cyclamen coum blomstrer, at helleborusblomsterne begynder at kunne ses for alvor, og at paeonia veitchii woodwardii kan fremvise en pink blomsterknop. Som vi plejer, har vi haft børnebørnene på vinterferie. Derfor har jeg ikke blogget ret meget. I stedet for...

Helt ærligt, så keder jeg mig lidt, og paradoksalt nok bliver det ikke bedre af, at vintergækker og erantis er usædvanligt tidligt på færde i år, nærmest tværtimod; de understreger nemlig bare den kendsgerning, at det stadigvæk er midt om vinteren, og at vi må have tålmodighed et godt stykke tid endnu, før det bliver forår. Denne krokus er alt alt for tidlig på færde og ender uden tvivl som en kedelig, sjasket masse.  Peberbuskens blomster er meget mere robuste. I drivhuset er der en enkelt nyhed i form af et par blomster i den store hasselurt asarum maximum silver panda. Typisk for mig så fokuserer jeg mindre på blomsterne end på, at den da vist trænger til at blive plantet om efter blomstringen. Om vinteren opleves det næsten, som om de stedsegrønne planter rykker frem i forgrunden af bedene. Denne camellia sasanqua står faktisk i baggrunden af sit bed, men dens flotte, skinnende mørkegrønne blade tiltrækker sig opmærksomheden, hver gang man går forbi. I si...

Krokus holder vi vist allesammen af, når de åbner de farverige blomster mod solen. I virkeligheden er ydersiden på de lukkede blomster i mine øjne mere raffineret; for der kan man meget bedre få øje på de fine striber, der pryder mange af dem. Det er jo heldigt nok, når nu solen langt fra skinner hver dag. Krokus er jeg sådan set ikke specielt optaget af, altså sådan på samlermaner, men nyder dem især i større grupper. Alligevel faldt jeg for et rimeligt tilbud på "de Jager" sidste år, og jeg er ikke den eneste - se f.eks. på  Esthers  blog. Iris Lady Beatrix Stanley er ny i spaltebedet. De tidlige iris er forbløffende hårdføre. Synet af sådan en lille flok hundetand kan sende humøret mange grader i vejret - nu er alle de sjove ting lige på trapperne. Vintergækker og eranthis er man nok tilbøjelig til bare at tage for givet; men de er simpelthen en gave, især når man har rigeligt med plads.  For to år siden flyttede vi en kristtjørn i...

-at piske en stemning op omkring århundredets danske vintervejr i disse dage og sender rapportere ud i et forgæves forsøg på at skabe stort vinterdrama, så har vi altså forårsvejr med  strålende sol og nogle få plusgrader her i Vestjylland. Her i haven som i rigtig mange andre haver vrimler det med vintergækker og erantis, og nogle af de små gule har fundet på at mingle med krybende kambregne/ blechnum penna-marina. Også krokus og dorothealiljer er sprunget ud - lidt tidligt, synes jeg i grunden. I sandbedet er Diggory og den gule Spindlestone Surprise sprunget helt ud. Cyclamen coum står også i sandbedet; den lille fyr har jeg selv sået. Ypsilandra thibetica er sprunget ud i drivhuset. De sartblå støvknapper er så charmerende. Forårstegn er der i det hele taget masser af i haven nu, nogle af dem dog så små og undselige, at man næsten ikke bemærker dem. Tag f.eks. de bittesmå, nye blade på hot chocolate. Gode, gamle løjtnantshjerte/ lampr...

og mens vi venter på foråret, har vi fjernet  bobleplasten, der udgør det indre drivhus. Derved fik jeg plads til at beskære Freckles, som trængte hårdt til at få fjernet visne ranker og blade.                Nu kan vi også bedre følge med i, hvordan kameliaens blomster udvikler sig. Ferskentræet er tæt på at springe ud. Winter Beauty har 2 blomster tilbage, og rosmarinen blomster videre.   Ude i haven viser lungeurten/pulmonaria farve - det er en køn, robust og stabil staude efter min mening. Forleden på den skotske alpine klubs forum var der en, som viste nærmest en hel skovbund fyldt med erantis. Han blev spurgt, om han havde undersøgt, om der var opstået spontane varianter i hans erantishav. Tænk at vandre rundt og vende hver enkelt blomst!!