hortofilia

Selvom det er for koldt til at rumstere i haven, har jeg alligevel nydt det friske solskinsvejr, vi har haft i dag. På blomsterfronten sker der næsten ingenting. Påskeklokkerne, hvis blomstring ellers var godt i gang,  ligger hen ad den stivfrosne jord; men de første tidlige krokus har åbnet sig, og de fyldte vintergækker er også på nippet til at folde sig ud. Mit forrige indlæg handlede om bonsai, og det vil jeg godt følge op på i dag ved at vise tre bonsaiagtige planter fra min vindueskarm. Den første stammer fra det sydlige Afrika, hvor den sjove knold kan blive 60-70 cm i diameter. Fockea edulis Laurbærfigen beskrives som den pefekte begynderbonsai, og samtidig synes jeg, den er ganske skulpturel. Laurbærfigen/ bonsaifigen/ ficus ginseng Mølplanten er nærmest umulig at slå ihjel, oplyser Google, og det er en vigtig egenskab for planterne i min vindueskarm. Samtidig kan jeg godt lide dens form med den kraftige, skrånende stamme. I år har den sat små aflæggere i potten, og en af ...

Oktober/november plejer at være det tidspunkt, hvor vi flytter de frostsarte krukkeplanter inden døre, og det gælder også 2024. De store kamelier overvejede vi at finde en anden løsning for end den sædvanlige; men de ender alligevel i drivhuset. Dog har vi besluttet ikke at pakke det så voldsomt med planter, som vi plejer. Den sværeste at få anbragt godt er rhododendron sinogrande.De store blade tager nemlig skade, hvis de rører ved noget som helst,  Clematis Freckles, fast beboer i drivhuset, blomstrer allerede, og som sædvanligt har den sendt en blomstrende ranke ud gennem en sprække i vinduet. Sedum sieboldii rådnede i drivhuset sidste vinter, så jeg har investeret i en ny plante til at pynte på stenbænken på gårdspladsen sammen med pelargonierne, som stadigvæk pynter en lille smule. I januar købte jeg en småblomstret kamelia hos den lokale blomsterforretning. Da jeg googlede den i januar, fandt jeg næsten ingen informationer. Senere har jeg haft mere succes og fundet  ud a...

  Her på matriklen er det drivhustid to gange om året, første gang om foråret, når tomater og agurker skal sættes i gang, og anden gang sidst i  november,  når de frostsarte krukker, skal i vinterhi. Et ferskentræ og clematis Freckles er de eneste faste beboere i huset. De sidste krukker, der flyttede ind, var disse tre store kamelier. Den største fik ikke lov til at rykke ind bobleplastdrivhuset, og vi ender nok med at plante den ud i haven efter blomstringen. I forvejen har vi fire kamelier ude i haven, og de ser ud til at trives fint.  Bobleplast drivhuset har for resten været i brug hvert år siden 2012 og fejler næsten ingenting. Det har været en god investering. Clematis Yuletide har vi før kunnet nyde i blomst i december, men planten overlevede desværre ikke at blive plantet ud i haven. Heldigvis  har Laubjerg  havecenter et kæmpestort udvalg af kamelier og heriblandt også Yuletide i en fin størrelse og med masser af knopper.  På hjemmesiden...

I mandags fjernede vi det indre bobleplastdrivhus fra drivhuset, hvilket gør det noget lettere at bevæge sig rundt derinde og nyde de planter, der blomstrer. Jeg starter indlægget med en udsprunget ferskenblomst, og i mine øjne er der ikke mange blomster der slår frugttræers blomstring. To af de tre camelliaer i drivhuset er sprunget ud. Det er den gule Jury's Yellow og den lyserøde Nuncio's Cameo. Deres blomster er ret forskellige,  og så gennemløber den lyserøde en tydelig udvikling, mens den gule er født med sin endelige form. Her kommer nogle småplanter, som er sprunget ud i den forløbne uge. En samling helleborusblomster i kølige og pinke farver. Til sidst noget mindre farvestrålende. I lørdags kørte vi en tur til en skov i nærheden, hvor man kan se dette syn, nemlig en havørnerede. Fuglen var der også, men jeg var ikke ferm nok med kameraet til at få taget et billede af den.

 I fredags vågnede vi op til rimtåge, og stjernemagnoliaen så ud, som om den var på nippet til at springe ud; men da tågen forsvandt og solen trængte igennem, forsvandt også det hvide skær over magnoliaen. Rimen lagde sig også på en lille klematisknop og på et græs, som ellers skal klippes ned om ganske  få dage.         I år har vi opbevaret løgene af  fritillaria raddeana frostfrit, og da de til vores overraskelse begyndte at vise grønne skud for nogle få uger siden, pottede jeg dem op og satte dem i drivhuset. Nu er den første tæt på at springe ud. Det er i det hele taget den sartgule farve. der dominerer i drivhuset, hvor camellia Jury's Yellow er på nippet til at folde de første blomster ud. Disse selvsåede krokus er det en fornøjelse at gense hvert forår. Ellers bemærker jeg især, at Søren har udskiftet stolperne ved kvashegnet, som var begyndt at true med at vælte ud over mine frøkasser, som plejer at stå i skyggen foran hegnet. Hegnet blev lave...

  Ja, hvordan mon den bliver? Nogle år starter foråret tidligt, og andre år er februar hvinende kold. Umiddelbart foretrækker de fleste haveejere et tidligt forår; men får vi så nattefrost i april- maj, er der ikke meget ved det. Haven begynder efterhånden at bede så mindeligt om at få fjernet visne blade og staudetoppe; men vejret lægger slet ikke op til den slags aktiviteter for tiden, og jorden er så våd, at man nok bør undgå at trampe rundt i bedene. Så er det hyggeligt i stedet for at gå en tur i drivhuset, hvor de små krinolinenarcisser blomstrer.  De sender knopper op forskudt henover vinteren,  så der stort set hele tiden er nogle af dem, der blomstrer. Også cyclamen alpinum er begyndt at blomstre efter at have stået klar med knopper i flere måneder. Sensommerbedet er et af de bede, der virkelig trænger til at blive gjort forårsklar. Det kan ligne en uoverskuelig opgave, men når Søren går i gang med hækklipperen, og jeg bærer toppene nogle få meter om på møddingsp...