hortofilia

I den seneste tid har vi haft travlt på den private front, og ret mange billeder og ret meget havenydning er det derfor ikke blevet til. I morgen kommer der gæster, og i den anledning plukkede jeg i dag to små buketter af forskellige liljekonvaller. Min erfaring er nemlig, at de holder utroligt lang tid. Ellers er det træpæonerne, der fanger mit blik, især to flotte rockii blomster. De ligner hinanden meget , men er alligevel ikke helt ens. Delavayi overser jeg næsten hvert eneste forår. Dels er blomsterne meget mørke, og dels vender de nedad. Også staudepæonen emodi blomstrer. Den er så køn i al sin enkelhed. Madame le Coultre Fritillaria camschatcensis Yndlingsstauden amsonia blue ice med de lækre blå blomster og de lækre mørke stilke Aftensolen satte næsten ild til euphorbia griffithii. Vores ældste rhododendron, den gode, gamle catawbiense, har omsider, efter mange års beskæring, udviklet sig til et træ.  Yndlingstræet cornus controversa variegata

Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...

Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...

I dag, da jeg gik en formiddagstur, var der forårsstemning i luften; men sådan  skulle det også gerne være i starten af maj. Vi trues med regn i dag - igen igen - men indtil videre er vi sluppet fri.  For et par dage siden oven på en omgang regn opdagede jeg til min fortvivlelse, at vi flere steder simpelthen er inficeret med små snegle - flere hundrede har jeg klippet over i løbet af ganske få dage. så Ferramol står nu allerøverst på min indkøbsseddel. Skovhaven var stedet, hvor jeg startede min rundtur. Rhododendron orbiculare har været dødsdømt i en del år efterhånden, men har en ganske nydelig blomstring i år. Foran den står en duskkonval/ smilacina racemosa. I den modsatte ende af skovhaven er det lundgylden/ smyrnium perfoliatum, der dominerer. Dens genbo er en kulsukker. Trillium vaseyi Bregner hører naturligt hjemme i en skovhave. Her kommer to forskellige venushår/ adiantum. Jeg mener at kunne huske, at de før i tiden blev brugt som stueplanter. Nu er indemiljøet sikk...