hortofilia

 Der blev både varslet om tordenvejr og skybrud; men hvad fik vi? Elendige 4,5mm på flere dage. Et skybrud kan vi sagtens undvære, men 20mm stille, silende regn ville vi tage imod med kyshånd. I morgen meldes der om 14,6mm, men det vil jeg se, før jeg tror på det. Når man går tæt på blomsterne, forundres man tit over de utroligt mange smukke detaljer, selv ganske små blomster kan opvise, og en af de allersmukkeste er i mine øjne  stjerneskærm/ astrantia. Det glæder mig at se, at den efterhånden bliver brugt som afskårne blomster i blomsterforretninger. Pæonsæsonen er i grunden lang. Den første knop dukkede op allerede i februar her hos os,  og silkepæonerne er ikke engang begyndt at blomstre endnu. Lige nu kan vi nyde synet af nogle enkle staudepæoner og to-tre itoh hybrider samt en enkelt træpæon. Valmuen Patty's Plum og soløjetræet cistus kan også være med, når det handler om drama. Soløje/ helianthemum the Bride kan på den anden side ikke prale af drama og finurlige de...

Ferdinand Pichard blev flyttet i foråret til en plads, hvor jeg normalt ikke når om med hverken kander eller vandslange, og derfor ser dens løv temmelig sølle ud. Alligevel har den formået at danne nogle fine blomster. Derfor skal den med i dagens indlæg.  Det, den måtte vige pladsen for, var denne poppel med tilnavnet "purple tower", som jeg forærede mig selv som belønning for afslutningen af flere måneders hårdt lugearbejde på gårdspladsens brosten. Sådan en søjlepoppel passer bedre sammen med de andre træer på gårdspladsen end en rosenbusk, var vi enige om, Andre roser, som gør det godt: St. Swithun Sweet Pretty Vi troede, at vi havde gravet en skrantende  Barcarole op i foråret; men se nu bare denne fine plante, der er dukket op. Det ligner bestemt ikke et vildskud. Willestrup Munstead Wood Dagliljer var nærmest et  samlerobjekt for mig før i tiden; men i dag er der kun en10 stykker tilbage. Nogle af dem bliver ved med at blive angrebet af galmider, og de angrebne kno...

  Martagonliljerne står godt lige nu. De tre i startbilledet danner nogle pænt store grupper, mens den hvide på det næste billede står i en krukke og er mere spinkel. De 6,5 mm regn, vi har fået, tvang den over i ungkarleblomsten/ aeonium arboreum schwatzkopf. Næste generation af  vores gøgeurter er sprunget ud. Den store gruppe er en hybrid, (dactylorhiza  x grandis blackthorne strain); men jeg har svært ved at se forskel på den og så foliosa på det lille billede. Denne fuglemælk har vi haft siden 2014, kan jeg læse på bloggen, og alligevel glemmer jeg som regel at tage den med i et indlæg. I år huskede jeg den så. ornithogalum magnum Japansk sneklokke/styrax japonicus Evening Light sprang over sin blomstring sidste år. Det var vi kede af, for den er virkelig et flot syn, når den blomstrer. I år går blomstringen lynhurtigt.  En af dens naboer er robinia viscosa, som har et helt anderledes udtryk. I år tog jeg for en gangs skyld frø af nicotiana langsdorffii og de sp...

I denne sommerhede kan man ikke have for mange havebænke. Der skal være mulighed for lynhurtigt at kunne sætte sig ned, hvis eller snarere når man bliver overvældet af varmen. Vores gamle, hvide bænk er imidlertid optaget, i hvert fald delvist, idet anemonopsis White Swan bruger den som støtte. Det kan nok ses bedre fra siden. Blomsten er af den nikkende type, som vender nedad.  Denne rodebutik bestående af gamle og nye blade og nogle få blomster og frøstande er jeg formentlig den eneste, der kan se noget kønt i. Det er den lille staudeklematis coactilis, der er i gang med en form for remontering. Clematis Princess Kate var jeg sikker på, der var gået ud; men i dag fik jeg øje på nogle få blomster lidt væk fra det sted, hvor den er plantet. Måske bør jeg forkæle den med ekstra vand og noget kompost. Cistus/soløje er en middelhavsplante, som jeg efterhånden har vænnet mig til  absolut at skulle have som krukkeplante, der blomstrer i drivhuset tidligt forår. Silver Pink har jeg ...