hortofilia

- min hjerne kan simpelthen ikke fatte, at højsommeren er lige oppe over. Det må være det kølige vejr, der spiller den et puds. Her kommer en lille flok roser startende med yndlingsrosen måske - i hvert fald en af dem - Munstead Wood Augusta Louise er også lækker Og brown velvet - jeg skulle lige fjerne et blad, men kom til at plukke rosen i stedet for. Tropaeolum speciosum kan være vanskelig at få etableret; men når først den er det, graver den rødderne dybt ned i jorden og sender sine guirlander op de mest uventede steder, her i nærheden af nogle mørkerøde asiatiske liljer i surbundsbedet. Aconitum lamarckii er en gul venusvogn med en ret løs vækst, som jeg godt kan lide.   Blomsten herunder kunne ligne en frøstand, men er altså en blomst - i øvrigt i familie med lammeøre. Cornus kousa satomi Fodbladet spotty dotty og blomst - planten er lidt af en kæmpe. Kompostbunken set vestfra.

Om sommeren synes jeg let, mine indlæg kan blive domineret af roser i alle nuancer af pink, så i dag prøver jeg at holde igen på den front. December - februar er den normale blomstringstid for clematis cirrhosa freckles i drivhuset, hvor den blomstrer på livet løs lige nu. Kan det kølige vejr have lokket den i gang? Den har nærmest facon som en himalayaceder. Muskatsalvie er en to-årig eller kortlivet staude med store, ru og behårede blade, som igennem en årrække har sået sig selv i et lille område i køkkenhaven sammen med især honningurt, men også akelejer og fingerbøl. Margueritter i hundredevis Fra det vilde til det superforædlede, nemlig itohpæonen Cora Louise. Frueskoene er ikke en succeshistorie i år, selvom jeg lavede et specielt bed til dem i efteråret. Men kentuckiense blomstrer da i det mindste.    Fra gårdspladsen forleden glemte jeg gummipudeplanterne, som Thomas på 3 ynder at gå på - det føles nu også specielt. Siden sidst er agapantu

June - such a pretty month   og  Wallowing in the June gap  er tilsyneladende modstridende overskrifter på to blogindlæg, jeg læste fornylig. Imidlertid er de ikke så forskellige endda, idet de begge glæder sig over havens friskhed og alle de spændende oplevelser, vi har til gode. Den ene kunne dog godt tænke sig, at hans grønne hav snart blev afløst af et blomsterhav, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Men det banker kraftigt på, ingen tvivl om det. Det gamle staudebed herunder, f.eks., ligner ikke et blomsterhav set på afstand. NB Ukrudtet har det svært i et bed som dette. Men når man zoomer ind, er der alligevel masser af blomster.                                               Motiver fra  gårdspladsen: blomster i det hvide judastræ Texas White, whiskykrukke med New Zealandsk hør, alunrod og soløje samt et hav:-)  af timian og sedum.             Frühlingsduft er efterhånden en ældre dame, som har ført en omskiftelig tilværelse. N

Stor dag. Yndlingslljen canadense er sprunget ud!! Og første blomst i en hortensia (hydrangea mirai). Stjerneskærm - raffineret og samtidig enkel. Her maxima, shaggy, moulin rouge og roma. Selvom vores maskinhus næppe kan betegnes som en arkitektonisk perle, danner det baggrund på billedet her. Fra skovhaven - en siddeplads og en lysning, hvor solen altid skinner.   Fra køkkenhaven - Søren har ladet en pastinak gå i frø og valmuer så sig selv rundt omkring.    Rose de Recht og Mme Pierre Oger