hortofilia

 Tålmodighed belønnes, hævdes det jo, og når det handler om vores blomsterkorneller,  må jeg sande, at der er noget om snakken. I år er den rødblomstrede Satomi og den hvide China Girl med et blevet til et par kæmpestore buske. I flere år har jeg tryglet manden med motorsaven om at reducere et hyldetræ, som har taget udsigten til kornellerne og sået et utal af små hyldetræer, og i går skete det omsider. Selve stammen lod vi stå. Så får vi se, hvad vi finder på med den. Nogle af de dekorative grene og en ubeboet fuglerede blev lagt omme i skovhaven under et af træerne til glæde for dyrelivet. Forleden fik jeg en snak med en af Sørens niecer, som undrede sig over, at hylden blomstrer nu; for duften af hyld forbandt hun med sommerferieophold hos os, og noget er der nok om snakken, altså at klimaforandringerne har fremrykket planternernes udvikling. En glædelig overraskelse; Dette ret anonyme træ er et morbærtræ, og for første gang overhovedet har det ansat nogle frugter. De sidde...

Måske er det, fordi jeg suser rundt og rydder op i haven iført beskidte handsker. I hvert fald kan jeg se, at der er gået en uge, hvor jeg ingen billeder har taget, selvom der er rigeligt med motiver. I dag starter jeg ud med valmuesøster/ meconopsis, som gør det super godt i år. Jeg har omhyggeligt bundet en sløjfe om de hvide planter, for de er i mindretal, så dem vil jeg huske at så frø af. I spaltebedet blomstrer meconopsis horridula, en ægte alpin plante, som stikker fælt, når man rører ved den. Heraf navnet. Den skal jeg også huske at tage frø af. Klematis er mange ting. Den staudeagtige coactilis minder mig om nyfødte forårslam. Den fyldte Moonglow er ikke ret gammel i gårde, så jeg vil godt se nogle flere blomster, før jeg danner mig en mening om den. The President er jeg helt vild med, og det er morsomt at se, hvordan den lille slyngplante asarina scandens 100% matcher farven i centrum af klematissen. Som i mange andre haver har vi (haft) blomstrende akelejer til at sprede som...

Farven Lilla /The Color Purple er titlen på en roman af den amerikanske forfatterinde Alice Walker om sorte kvinders horrible vilkår i 1920ernes Sydstater. Der er nok to ting, der har fået mig til at mindes denne bog, som jeg både læste og så filmatiseringen af flere gange, dengang jeg underviste i engelsk på gymnasiet. Den ene er uden tvivl George Floyd situationen i USA, mens den anden er noget så fredeligt som  farvespillet i blomstringen her i haven i første del af juni. Når jeg går rundt med kameraet, ser jeg utroligt mange blomster, der kunne indgå i mit indlæg, så her kommer et mindre udvalg. Valmuen Patty's Plum deler sit bed med det meget mere diskrete honningløg/Nectaroscordum siculum. Den mørke bjergknopurt/ centaurea montana Jordy og rapunzelklokke/ phyteuma nigrum har jeg sat sammen pga farven; men den første er lige begyndt at blomstre, mens den sidste næsten er afblomstret. Blommefarvet kan man vist godt kalde farven på den lille buddhablomst/ roscoea auriculata med ...

Var de ikke allesammen våde sidste år?  Sådan husker jeg det i hvert fald. I går havde vi tørvejr og fint solskinsvejr, men det skal man åbenbart ikke forvente flere dage i træk. Det er, som om jeg er tilbøjelig til at ramme nogle meget overskyede perioder, når jeg går ud med kameraet, og det gjorde jeg så også i dag. Stor fuglemælk/ ornithogalum magnum ser man undertiden som snitblomst hos blomsterhandleren. Den er nu også en fin haveplante. Pseudolarix amabilis/ guldlærk, et lille og langsomtvoksende træ - det står nok for skyggefuldt.  Klematis fusca dwarf To kig fra det gamle staudebed Peregrina, en udpræget skålformet pæon, som jeg såede for snart mange år siden. Saruma henryi er stadigvæk i mine øjne en smuk bladplante, selvom løvet nu er grønt og de gule blomsterblade er faldet af næsten allesammen, så der kun er de limegrønne dækblade tilbage. Azaleodendron govenianum blomstrer flot i år, selvom de øverste blade fik et svirp af fr...