hortofilia

Når jeg går min runde, synes jeg, det er tydeligt, haven nu er kommet over i en ny fase. Vintergækkerne har takket af, og nu er det påskeliljer og scilla, der fanger blikket Mange krokusgrupper er også afblomstret, og flere af os har i år oplevet, at blomstringen desværre ikke rigtig foldede sig ud. Gruppen herover, hvis navn jeg har glemt,  gør sig heldigvis godt, selvom den måske ikke kommer til at springe ud. Primula er en af mine forårsfavoritter, men jeg oplever, at de ligesom vores krokus savner sol og tørke for rigtig at folde sig ud. Påskeklokkerne har haft en lang og fin blomstring, og nu begynder de så småt at blegne. De mest populære er uden tvivl de farvestrålende og mere eller mindre fyldte orientalishybrider; men i mine øjne er der også en speciel omend mere afdæmpet skønhed over den korsikanske nyserod/ helleborus argutifolius med de limegrønne blomster og skinnende, savtakkede blade. Blå lungeurt/ pulmonaria danner et bunddække under en glas...

Store bededag er dejligt kølig med spredt regn, noget, som vi har ventet på meget længe. På blomsterfronten har staudepæonerne veitchii og mairei allerede afblomstret, og i dag kan jeg vise anomale, emodi, trådpæon/ tenuifolia og svovlpæon/mlokosevitchii. Også træpæonerne er begyndt at springe ud. Her kan jeg vise en rockii, delavayii og en ukendt, som består af en enkelt beskadiget stilk med en enkelt blomst. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst hjælper planten videre. Clematis montana fylder sin bue helt ud. Barnebarnet Eva sagde sidste år, at der kunne tages et flot bryllupsbillede foran buen, så det er meget passende, at den hvide busk i baggrunden er perlebusken / exochorda med tilnavnet The Bride. Vores største rhododendron er denne udgave af Silberwolke. Den springer altid ud i etaper, og til sidst bliver blomsterne nærmest hvide.  Jeg foretrækker nu dette stadie, hvor der er mere farve på busken. Det tager rigtig lang tid at fjerne vis...

- er vel noget, man skal forvente i april; men i denne uge virker vejret nu alligevel ekstremt koldt. Det er umuligt at beskytte alt det, der blomstrer, mod nattefrosten, men vi har dækket nogle krukker og et par planter, som vi er ekstra ømme om, med noget fleece. De planter, jeg viser i dag, må dog klare sig selv. De første tre står i surbundsbedet, og det drejer sig om den løvfældende rhododendron  schlippenbachii, den stedsegrønne roxieanum oreonastes og så stjernemagnoliaen, som allerede har fået enkelte brune blomster Nu er euphorbia characias wulfenii sprunget helt ud. Den beskrives ofte med ord som skulpturel og arkitektonisk, og det synes jeg er helt berettiget. Iris er ikke min spidskompetence. Alligevel er jeg faldet for den tidligtblomstrende lazica, netop fordi den blomstrer tidligt. Primula har derimod altid været en af mine favoritter. For nogle år siden investerede jeg i en håndfuld fra primulaplanteskolen  Barnhaven , og de har allesam...

- er det jo på papiret, men også så koldt, at jeg ikke tror, jeg får varmen igen efter at have været ude og tage billeder. I dag har jeg valgt at spare på ordene.  

I dag valgte jeg at trodse den bidende kulde og omplante eller topdresse de fleste krukker og sætte agapanthuskrukkerne ud.  Hvis de kunne tale, ville de sikkert have skreget: "Hjælp! vi vil ikke ud." Men det kom de. Vi mistede rigtig mange agapanthus i de kolde vintre i 2010 og 2011, så i de seneste par år er vi sådan set startet på en frisk; men desværre går der noget tid, fra man planter dem, til de rigtig blomstrer. I den største krukke står der én, som jeg har store forventninger til. Den hedder inapertus midnight cascade, og det er både den mørke farve og blomstens form, der gør den til noget særligt. /www.mailorderplants4me.com/ I haven fandt jeg blomster i feberurt, som udvikler hvide bær senere på sæsonen. Blomster og knopper    er ret så diskrete, kan man vist roligt sige . Milium effusum  aureum, miliegræs,er helt uundværlig i forårshaven. Herunder ses, hvordan den sår sig selv rundt omkring, hvor det nu passer den, og resultatet bl...