hortofilia

er der da endnu derude, selvom december venter lige om hjørnet, og solen har mistet meget af sin saft og kraft. Men for at finde farver skal vi i køkkenhaven med palmekål, pastinak og ikke mindst rødbeder på rad og række. Den brogetbladede benved udviklede oprindeligt nogle lyserøde bær, som nu har åbnet sig og afsløret orange bær inden for dækbladene. Nogle af dem har allerede sluppet taget og ligger på jorden. I skovhaven er et udgået elmetræ hjemsted både for efeu og  klatrehortensia.  Disse yuccaer  har jeg muligvis ikke vist før. De  er jo stedsegrønne, og jeg kan godt lide kontrasten mellem deres spidse blade og buksbomkuglen og Sørens stensvampe, som lige kan anes. 

En af fordelene ved ar være pensioneret er muligheden for at udnytte det gode vejr, når det er der. I dag var det fantastisk flot hele formiddagen.  

Der unægtelig noget tristesse over novemberhaven på en fugtig gråvejrsdag som i går, og motiverne trænger sig ikke ligefrem på.  Asters lady in black står dog stadigvæk i fuldt flor -den hedder Hanne inde i mit hoved. Sølvaks er også stadigvæk fotogen og bliver ved med at producere friske sølvaks. Stjernemagnoliaens knopper er også nærmest sølvgrå. Rhododendronknopper kan være kedelige og anonyme, men kan også være smukke og iøjnefaldende som hos cilpinense, temple belle og graziella. De fleste blade fra papirbarklønnen danner bunddække nu. I dag har solen nærmest skinnet hele dagen, og så stiger humøret automatisk flere grader.   Solen fremhæver også blomsterernes farver. Sidste år viste jeg roser og stauder sidste gang i slutningen af oktober.

Her til formiddag drønede jeg ud, lige så snart jeg opdagede, at solen var trængt igennem. Jeg har nemlig fået tjekket mit d-vitamin niveau, som til min store overraskelse var helt nede på 49, hvor det lavest acceptable tal er 50, og tandlægen, som skal lave et implantat, vil gerne have det helt op på 120. Selv efter en fantastisk sommer og efterår skal vi danskere altså holde øje med d-vitaminniveauet. Hermed er I advaret. Solen ramte magnolia grandiflora og glasbær i eftermiddags, og straks stiger humøret flere grader. Mens jeg slikkede sol, kom pakkeposten med årets sidste plantepakke fra den engelske planteskole   http://www.beechesnursery.co.uk/ , som jeg har handlet med før. Blandt planterne var podophyllum kaleidoscope og asarum maximum silver panda. Maximum er en af de få hasselurter, som dyrkes både for bladene og blomsterne, men desværre mangler den lidt hårdførhed til de fleste danske forhold. Mon man kan løsne denne st...

Vi har været på forlænget weekend i København, og så er det altid spændende at komme hjem og gå en runde i haven. Der er ikke mange planter tilbage med wow faktor, men papirbarklønnen har det. Sorbus vilmorinii minder lidt om japanske silkebroderier, når man ser de fine blade mod den blå himmel.   Nerinen i drivhuset er sprunget helt ud med sine sarte farver - den får mig også til at tænke wow.    De øvrige blomster, som er mere eller mindre forfrosne at se på,  har jeg samlet i to collager. Palmekålene var totalt ribbede for blade i sommeren, men står og strutter af sundhed nu. Det er da også et fantastisk syn.

Fuji kirsebær har udviklet en herlig efterårsfarve, og når man zoomer ind, ser man både dens karakteristiske zigzagvækst og et væld af blomsterknopper, nogle af dem endda med en anelse hvidt på spidsen.                                                    Blågræsset dauerstrahl lever op til navnet. Veronicastrum lavendelturm har en speciel udstråling med de mørke frøstandes kontrast til de nærmest karrygule blade Stewartia er også iøjnefaldende med alle sine frøstande på de nøgne grene. Vandgranen smider sikkert snart nålene. Et par hortensier har helt mørklilla blade, hvorimod pinky winky har smidt bladene og beholdt blomsterstandene. Klokkeranken udvikler sig nærmest i slowmotion, og julerosens blomst holder utroligt længe i vores novembergråvejr.