hortofilia

For et par år siden flyttede vi rhododendron orbiculare og scarlet wonder om i skovhaven uden at spekulere på, om deres blomsterfarver matcher. Det har jeg ikke syntes, at de gør - indtil i år, og jeg har spekuleret på, hvorfor oplevelsen er anderledes i år. Mens jeg funderede, stødte jeg på dette billede fra årets floriade  i Holland, hvor man finder den samme farveholdning. Det fik mig til at spekulere på, om ikke det er judaspengeblomsterne, der trækker scarlet wonders varme blomster over i retning af orbiculares koldere blomster. Samtidig er der en stor gruppe bronzeblad på vej lige i nærheden, og rundt omkring blomstrer selvsåede forglemmigejer.  Så mit eget svar på spørgsmålet er i år, at det er en smuk, måske lidt fræk sammensætning, og jeg krydser fingre for, at judaspengenes blomstring til næste år også falder sammen med rhodoernes.

En af mine julegaver var Val Bournes bog Colour in your Garden, som jeg hygger mig med i denne kolde tid. I sin indledning gennemgår hun, ikke så underligt, farvecirklen og kommer med bud på, hvordan man kan bruge den som redskab, når man planlægger et bed, men advarer også om, at lyset, som varierer med vejrlig og årstid, er afgørende for, hvordan farverne opleves. Derfor bør et godt bed være så "robust", at det ser godt ud både i gråvejr og solskin. Med robust mener hun, at det ikke må være monokront, altså holdt i en enkelt farve omend i forskellige nuancer. Det vil sige, at et bed bestående f.eks. af disse smukke blomster, lånt her ,  ikke er en god idé efter hendes mening, da de vil blive matte og livløse i gråvejr. Disse iagttagelser fik mig til at kigge nærmere på nogle blomsterkombinationer, som jeg specielt har bidt mærke, i for nærmere at undersøge, hvordan de var sammensat, om de var monokrone eller tone-i-tone, dvs fra det samme område af farveci...