Opslag

Viser opslag med etiketten clematis

Noget spiseligt m.m.

Billede
Mine blåbær er på nær en enkelt købt hos Jem&Fix. Jeg har med vilje købt så mange forskellige som muligt, og jeg må sige, der er stor forskel både på bærrenes størrelse og på, hvornår de modner. Det er helt perfekt. Nu er hvidløgene høstet - 24 styk blev det til. Ifølge en ekspert på hvidløg skulle jeg have fjernet yngleløgene, hvis jeg skulle have haft fuldt udbytte, og der er da også en del planter, hvor der er max 3 fed; men for mig er det netop en del af morskaben ved at avle slangehvidløg at kunne nyde synet af  yngleløgene. I dag prøvede jeg at snitte dem fint og bruge dem som drys på salaten, og det gav da en fin smag af hvidløg. Det knasede også lidt, for de små løg havde en hård skal, måske på grund af tørken. I den gamle have havde vi store grupper af høstanemoner; men jeg har ikke taget nogen med, for jeg har erfaring for, at de er vanskelige at plante om. I stedet for faldt jeg over en lav version på planteskolen, som jeg ikke har set før, med en masse knopper sat a...

tråden genoptaget

Billede
Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk.  Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til,  hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...

Haven i varmen

Billede
Temperaturerne lige nu er alt for høje for min smag, og mine øjne lider under den stærke sol, så jeg har mest opholdt mig inden døre. Alligevel har jeg i den uge, der er gået, fået fjernet ukrudtet i yderkanten af haven. Selvom den nok er for stor til mig alene, er det alligevel tankevækkende, hvor hurtigt jeg kan rydde op i den sammenlignet med den gamle have. Der kunne jeg begynde forfra, når jeg efter flere dages arbejde var nået til vejs ende. Her tager det max en halv dag. Det, jeg har mindst lyst til, er at slå græs, så jeg begynder nok snart at google robotplæneklippere. Det er imponerende, så hurtigt planterne gror til omkring cirkelterrassen. Især geranium Rozanne viser, hvad den er god til. Samtidig giver mosebunken Palava noget bevægelse med sine blanke, yndefulde aks. Jeg håber, det står til troende, at Palava ikke sætter frø. I maj sidste år mistede vi min lillesøster, som var særdeles haveglad og plantekyndig. En af hendes yndlingsbeskæftigelser var at stiklingeformere ro...

Et livstegn

Billede
Det bliver ikke til mange blogindlæg for tiden, men her kommer der alligevel et. Rhododendron sinogrande har overvintret i et uisoleret skur med et kasseret dynetæppe lagt som beskyttelse over krukken og omkring det nederste af stammen, og det ser den ud til at have overlevet fint. Der er 100 skridt hen til en lille gruppe grantræer, og der har jeg hentet kogler som bunddække til krukken. Det samme trick har jeg brugt over for krukken med den ægte dværgfyr pinus uncinata heideperle. Det er ikke til at se, men den er mindst 10 år gammel. Mens sinogrande har overlevet vinteren, er de dahliaknolde, jeg har opbevaret i det samme skur, rådnet alle som en. Der er nu bestilt nogle få nye. I den gamle have havde vi mange og meget forskellige klematis, og nogle af de små varianter gravede jeg op og tog med, da vi flyttede. De har overvintret i drivhuset under noget beskyttelse og ser ud til at skyde allesammen. Jeg fik ikke lavet navneskilte, men ved, at fusca dwarf og Aljonushka var iblandt de...

Et weekendindlæg

Billede
Det første billede viser, hvordan morgendisen trængte helt ned i haven under de store lætræer og blev liggende en rum tid. Busken til venstre I billedet er en egebladet hortensia med fyldte blomster. I år har den udviklet sig til en nydelig busk, som ligefrem selv  kan bære de fleste af de tunge blomsterstande. Lidt derfra blomstrer denne nydelige rose, hvis navn jeg havde frygteligt svært ved at grave frem fra hjernekisten, men pludselig kom det til mig. Det er jo Bathsheba.  Det kan være svært at forstå, at der jævnligt advares mod at plante den romantiske høstanemone; men der er ingen tvivl om, at den breder sig lystigt, hvis den får lov. Vores står i en murerbalje uden bund. For to år siden delte jeg vores astilbe purpurlanze og plantede den forskellige steder i det store staudebed, hvilket jeg fortrød sidste år; for da tørrede den ind og stod som nogle grimme, skæve javerter. I år står den flot og leverer en masse farve og afveksling. Dens nabo er floksen Natural Feelings...