hortofilia

Knoldel / alnus incana gibberosa såede jeg sidste år. Af de 10-15 frø, der spirede, er der nu to bittesmå træer tilbage, som jeg vil forsøge at give de bedst mulige betingelser for at vokse sig store med inponerende knolde på stammen. Samtidig holder jeg et vågent øje med, om dog ikke flere frø vil spire her et år senere. A propos frø så modtog jeg i år noget meconopsisfrø med tilnavnet wysiwyg - what you see is what you get. Man må da sige, at frødonoren både viser humor og realisme. R. roxieanum var. oreonastes er en lav rhododendron med flot træfacon, flot løv og flotte blomster.                                         Helleborus har jeg vist utallige gange denne sæson, og snart klipper jeg blomsterne af for ikke at blive oversvømmet af frøplanter. Det gælder dog ikke Pink Ice, som også nærmest bliver flottere og flottere med alderen.         Clematis koreana er altid den første klematis der springer ud. Bergenia/ kæmpestenbræk er et solidt bunddække, men får

Pæonen veitchii woodwardii og glaucidium har altid sprunget ud i 2. halvdel af april, og det gør de også i år, selvom temperaturen har budt på nattefrost. Fyldt blodurt har også overholdt terminen, og blomstringen varer sikkert længere end sædvanligt pga det kølige vejr. Bedet her er mindst 1,5 m. langt, og rummer også 3 fyldte trillium, som ser ud til snart at ville springe ud. Blodurten opfører sig næsten som skvalderkål og har invaderet en trillium luteum, der står i samme bed Blodurten gror op til en pikstenssti, og det er noget, som rigtig mange planter trives ekstra godt med. På den modsatte side af stien holder en stenugle, som Søren lavede for en del år siden, opsyn med jeffersonia diphylla. Uglen er gammel og skaldet, og derfor har Søren fundet en sixpence til den:-) Traditionen tro blev vores store camellia flyttet fra drivhuset ud i haven i dag. Der skulle to stærke mænd til at klare opgaven. Et planter i blålige nuancer: springklap/cardamine pentaphyl

Monty Don erklærede i et haveprogram, jeg så for nyligt, at han foretrækker de mørke vibeæg, fordi de hvide ikke har de karakteristiske tern. Det mener jeg ikke, han har ret i, så jeg har foretaget en lille undersøgelse af sagen her på matriklen. Selvom jeg tydeligvis har ret i, at den hvide også er ternet, foretrækker jeg også selv den mørke, fordi den hvides farve er lidt ubestemmelig, især før udspring. Den, jeg mindst godt kan lide, er uden tvivl  krydsningen nederst til højre.  Camchatensis er der efterhånden en del havebloggere, der kan glæde sig over i haven. I år har vores produceret en stor flok frøplanter, som umiddelbart minder lidt om ramsløg. Denne fritillaria er gul, ingen tvivl om det, men skulle have været chokoladebrun, hvis navneskiltet ellers står til troende. Det er nok conica i stedet for davisii. Nå, skidt pyt!! Hvis man er interesseret i fritillaria, er  disse   to   hjemmesider   gode steder at besøge.

Anemonella thalictroides (= lille anemone med violfrøstjernelignende blade) er en af mine erklærede yndlinge. Jeg har købt de fleste på diverse forårsplantemarkeder - de visner gradvist ned efter blomstringen. Klog af skade dyrker jeg dem nu i krukker, da jeg har mistet flere efter at have plantet dem ud. I nogle haver går det sådan, mens andre har stor held med at plante dem ud. Ukendt, green hurricane, schoaf´s double, Amelia Trillium er også en yndling: chloropetalum, albidum, pusillum og rivale.   Hundetand må jeg ikke glemme. Nu handler det om white beauty, Susannah og hendersonii. Sørens aprilyndling er hjertetræet - sammen med hendersonii.

Aftensolen lokkede mig ud med kameraet, selvom det stadigvæk var blæsende og koldt. Jeg startede i skovhaven med det lille prydkirsebær og alle påskeklokkerne   Staudeagtig pengeurt/ lunaria rediviva og fodblad/ podophyllum versipelle. Ranzania japonica Grøn påskeklokke uden navn.

Som sådan kan man efterhånden næsten betegne havebloggenes verden, så her kommer også et indlæg, selvom solen i dag havde det med at forsvinde, i samme øjeblik jeg gik udenfor. Dicentra cucullaria skal man skynde sig at nyde, for blomstringen er kortvarig, og den visner væk efter blomstringen.Den sår sig selv en del i det cementtrug, som den står i. Epimedium x Orange Königin Vårskærm / hacquetia er blevet populær i de senere år pga de grønne blomster.  Personligt er jeg ikke forfærdelig vild med den og vil flytte den ind under en busk, hvor den kan stå som et diskret bunddække. Det vil sikkert se godt ud. Killingehale / synthyris missurica har et meget passende navn. Anemonella schoafs double, anemone green finger?/dream? / crown? og anemone multiplicity I løgafdelingen har jeg som mange andre holdt øje med white beauty, og i dag sprang den første blomst så ud. Den står i en bundløs cementbeholder, som oprindeligt blev brugt til opbevaring af læsket k