hortofilia

I går, da jeg ville fotografere den spinkle, men charmerende sølvknap/ ranunculus aconitifolius pleniflorus, sad denne sommerfugl i en af blomsterne. Jeg har ikke set den før, og der skulle googles en del, før jeg fandt frem til, at det er en aurora. I England kaldes den orange tip butterfly, fordi hannens vinger indvendigt har orange spidser, som lige kan anes på ydersiden.  Altså må vores gæst være en hun. Selvom jeg puffede forsigtigt til sommerfuglen, blev den stædigt siddende en halv times tid, og da den endelig fløj, var jeg forlængst over alle bjerge. Dens foderplanter er korsblomstrende planter, heriblandt engkarse, kålplanter, judaspenge og vedvarende skulpe. Den sidstnævnte har vi mange af i skovhaven, hvor de har blomstret flittigt igennem maj måned.  Desuden er vi i år totalt omringet af blomstrende rapsmarker, og raps er jo en kålplante,  så måske et det meget naturligt, at vi får besøg af aurora. Vedvarende skulpe/ Lunaria rediviva  Hvorfor jeg lige sku...

I går overraskede pæonerne mig, idet det mod forventning viste sig, at cambessedesii har udviklet en enkelt,næsten skjult blomst. Det er ikke helt forkert at beskrive bladenes bagside som rødbedefarvet.Planten skal pottes om, så jeg spekulerer på, om den skal sættes dybere, end den er nu - man kan jo se noget af roden. På den anden side siges det jo, at det vil gå ud over blomstringen, som i forvejen ikke er prangende. På vej videre opdagede jeg den første blomst overhovedet i en navnløs træpæon købt billigt i et supermarked eller en trælasthandel for nogle år siden. Ganske køn, synes jeg. Næste stop var emodis første blomst. Så skulle  den sammenlignes med den hvide valmuesøster, som havde fået besøg. Hvem mon gæsten er? Efter googling lander jeg på grønåret kålsommerfugl. Første gang jeg viste billeder på bloggen af weigela middendorffii med de gule, orkidelignende blomster, husker jeg, at der var mange, som fik gang i klikfingeren. Det samme ...