En plantemand, hvis blog, jeg følger med interesse, er Noel Kingsbury . I sit nyeste indlæg skrev han følgende: "At a time when the garden is looking rubbish, ‘cos its November and however much we bang on about grasses and seedheads, the garden always does look rubbish now except for when the sun shines, which it has done a little bit lately." Denne barske kritik af novemberhaven har jeg funderet lidt over og er nået frem til, at han sikkert har ret, hvis man tænker på den slags haver, han er kendt for at anlægge sammen med Piet Oudolf, nemlig anlæg præget af græsser, hestemynte, solhat, solbrud, anisisop osv. Hvis haven ikke samtidig har struktur i form af hække, træer og stedsegrønne islæt, så tror jeg, man får det resultat, Kingsbury beskriver. Disse to elementer synes jeg imidlertid, at f.eks. Kjeld Slot er lykkedes rigtig godt med at kombinere i sine ellipsehaver. I vores egen have, som har tung lerjord, er der kun et enkelt bed, som med lidt god vilje kan min