hortofilia

Umiddelbart virker det måske lidt underligt at starte et indlæg med den overskrift med billedet af en smuk rose. Rosen er nu temmelig kuriøs; for Burgundy Ice skal jo have en flot rødvinsfarve og ikke være hvid med en anelse pink, og det har de andre blomster på planten da også.  I højsæsonen havde rosen faktisk allerede antydet, at den var lidt speciel, idet den fremviste den tofarvede blomst herunder. Jeg får helt lyst til at anskaffe den hvide Iceberg for at holde øje med, om den kunne finde på at lave det modsatte stunt. Trods alt var det  jo sådan, Burgundy Ice kom til verden. Kuriøs er i mine øjne også denne lille, hvide svamp, som vrimler op af jorden under grantræerne. Jeg er totalt uvidende, når det gælder svampe, skal jeg skynde mig at tilføje. Også frugter kan sætte fantasien i sving. Død mands finger, som er det folkelige navn for frugten på blåbælg/ decaisnea fargesii, er et godt eksempel. Denne grå tingest synes børnebørnene, der er ulækker

I køkkenhaven har vi nærmest et lille krat af glasbærbuske/ callicarpa, som jeg såede for mange år siden, nok omkring 1990, og ligesom hassel har de sat en utrolig stor mængde frugt i år. De kan ikke være fuglenes yndlingsspise, for selv de klaser, der rager op i luften, er der ikke blevet rørt ved. Bladene leverer kinesertræet/ koelreutia paniculata. Blomsterne tilhører blå kløver/ parochetus communis. Nogle af bladene har et fint lyst mønster. Det er først her i oktober, at den for alvor er begyndt at blomstre. Selvom den ikke anses for at være 100% hårdfør, har jeg alligevel plantet den som et bunddække tre forskellige steder. Som krukkeplante synes jeg nemlig, den kræver for meget vanding,  Sten og mos har at gøre med et større projekt, som jeg lige er startet på. I 2005 omlagde Søren pigstensbelægningen på gårdspladsen, og siden er den blevet fejet grundigt en eller to gange om året; det har været den pasning, der var nødvendig. I år i de se

Når jeg har kigget ud af mit kontorvindue i den forløbne uge, har jeg haft denne udsigt. Udsigten minder mig om et impressionistisk efterårsmaleri med det bløde lys og de mange flimrende enkeltdele, især to bærmisplers farvestrålende løv, som udvisker planternes struktur, selvom man kan skelne nogle mørke grene hist og her. De gule buer, der svinger sig rundt midt i billedet, er clematis rehderiana, som i år lever fuldstændig op til mine forventninger - og mere til. Blomsterfarven er sartgul, men låner noget varme fra de to bærmisplers gyldne løv. Den øverste klematisbue forbinder de to bærmispler, som står på hver sin side af en sti, og kommer derved til at danne en slags portal henover stien, som fører videre ind i skovhaven - fed detalje planterne der har skabt:-) Til venstre i det første billede kan man ane en brogetbladet kristtjørn, i hvert fald når man ved, den står der, og til højre er det en blød ene/Chamaecyparis Pisifera Squarrosa , der afslutte

Øen Fur er altid et besøg værd, også selvom man har besøgt den flere gange. Her kommer nogle billeder fra vores tur i mandags, før regnen satte ind igen. Vejret var gråt og diset, som man kan se.  Knudeklinten - en ca 30 m. høj molerklint Gammel Havn - en tilsandet fiskerihavn Fossiljagt - resultatet var beskedent Bispehuen i bunden af en udgravet molergrav eroderer år for år. Kager skal der også bages i efterårsferien, og Halloween lurer i horisonten. 

- vild med vilje, hjemmehørende planter, biodiversitet, bidød er allesammen begreber, som flyver om ørerne på os i den aktuelle naturdebat. Nu er jeg jo en stædig vestjyde, som ikke er ret vild med, at andre dikterer, hvordan jeg skal leve, og hvordan jeg skal indrette min have, så selvom der uden tvivl er rigtig god grund til, at vi forholder os kritisk til, hvordan vi dyrker haven og behandler naturen mere generelt, så vågner min medfødte skepsis automatisk, når disse begreber får karakter af absolutte sandheder, som bare skal accepteres 100%. Derfor var det lige vand på min mølle, da jeg faldt over denne artikel om et engelsk forsøg vedrørende  hjemmehørende  planters betydning for insekter og småkravl. Artiklen er hurtigt læst; men jeg gengiver her  den generelle konklusion på forsøget: 1: Jo mere plantevækst jo bedre for de dyr der lever på planter. Så plant masser af planter og få dem til at gro. 2: Jo flere nektarrige planter man har des flere pollensøgende insekter vil d

I denne tid, hvor de visne blade rasler, når man går rundt i haven, og havemøblerne snart skal bringes inden døre, bliver man ganske taknemlig over at gense de planter, der blomstrer på dette sene tidspunkt. Det er f.eks. høstkrokus/ crocus speciosus og den fyldte hvide høsttidløs, som for en gangs skyld er helt fin og ren, fordi det ikke har regnet de seneste dage. Alpeviolen herunder har blomstret mindst en måned; men nu kan vi også nyde de flotte sølvblade. Høststenbræk hører også årstiden til. I tobaksblomstafdelingen sår nicotiana middendorffiana sig selv og blomstrer sent ligesom nerine.   Koglerne i parasoltræ/ sciadopitys verticillata er meget specielle i mine øjne. Søren har fået fortalt, at frøene er lette at så, men jeg er ikke lige i stødet til at forsøge mig med det langtidsprojekt.. Bregner har vi efterhånden rigtig mange forskellige af, og i dag har jeg valgt fire ud. De to øverste er kambregner (blechnum pinnata og chilense), mens de t