hortofilia

Mens jeg har holdt en lille blogpause, er sommervejret fortsat ind i september og haven tilsvarende knastør. I vores sensommerbed, som i starten var domineret af kæmpeærenpris, er det nu forskellige græsser, kvæsurt, pileurt og store stauder, der dominerer. Indianermynte/ agastache sår sig selv, og de fleste steder står de afblomstrede aks nu og danner en lodret effekt sammen med canadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis alba og den mørkerøde kærtepileurt som kontrast til alle de flagrende elementer. Bedet passer rimeligt meget sig selv, bortset fra at det kan være nødvendigt at indskrænke omfanget af nogle af planterne. En enkelt ny plante er kommet til for nyligt i form af denne charmerende brogetbladede indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. På det næste billede vil jeg fremhæve kæmpehavren/ stipa gigantea i forgrunden. Den har stået i flere måneder med sine lette, flagrende aks, som mod sædvane slet ikke har knækket. I år oplever jeg, at vi nærmest har været invaderet af nældens...

Lars Løkke har jo fået den ualmindeligt dårlige idé at afholde folkeafstemning på Grundlovsdag, som også er Evas 11 års fødselsdag. Det betyder, at  hendes mor som tilforordnet skal tilbringe hele den udstrakte dag i valglokalet i Stoholm startende allerede kvart over seks, og derfor besluttede den lille familie at rykke fødselsdagen frem til i dag hjemme hos os bedsteforældre. Det må da kaldes held i uheld. Alle lys på kagepigen blev blæst sikkert ud, og kagen smagte fortræffeligt. Og i aften står menuen på grillmad i det fine sommervejr. Havebordet var pyntet med flag og pæoner.   anomale, anemonifolia, officinalis Lisbeth funderede i en kommentar efter et tidligere indlæg over forskellene på anomale og anemonifolia. Den sidstnævnte står i midten af billedet og ses tættere på herunder. At den er en slags bonderose/ officinalis kan man godt se på bladene, og anomales blade er tydeligvis mere fligede. Sæsonens sidste tulipan tulipa sprengeri er lækker b...

I år har vi ikke set særligt mange sommerfugle; men i går dukkede der en lille fyr op, som jeg ikke kan huske, at jeg har set før. I første omgang troede jeg, at det var en blomst fra blå hør, som sår sig selv lidt vildt i køkkenhaven; men blomsten fløj pludselig sin vej, da min skygge lagde sig henover den. Det må være hannen af almindelig blåfugl, har jeg læst mig til. I midterrabatten på vores privatvej er disse flade, gråligthvide svampe dukket op. De er så flade, at min første indskydelse var, at det var papirslommetørklæder, som enten postbudet eller avisbudet havde smidt ud af bilvinduet. Nøgne jomfruer trives godt her på matriklen, selvom jeg ikke følger reglerne for, hvor længe bladene skal have lov at blive liggende. Nu er den høje, hvide kvæsurt/ sanguisorba tenuifolia alba blevet anskaffet. Det smukke sensommerløv er en ekstra bonus. Den spinkle, dobbelte violfrøstjerne blomstrer omsider. Jeg var nervøs for, om den ville klare tørken, fordi den ...

Ingen tvivl om, at morgenerne er blevet koldere de seneste dage; men når solen skinner, er der stadigvæk sommerfugle i haven, og disse fire dagsommerfugle er dem, vi ser hyppigst.  Forleden hang der en korsedderkop ned foran bryggersvinduet - på indersiden. Det er første gang jeg har set den tæt på. På blitzbilledet til venstre mener jeg at kunne se, at der stikker en lille dims ud fra de udstående øjne. Godt børnebørnene ikke var på besøg! Geranium 'Ann Folkard' er i mine øjne en ener blandt storkenæb med de iøjnefaldende blomster, det gulligtgrønne løv og den langvarige blomstring. Margaret Wilson er nu også noget af en ener pga sit flotte løv, men kan ikke være med, når det handler om  frodighed og blomstringstid. Et ægte septemberbillede med rudbeckia, næsten afblomstret agastache og staudehirse/ panicum. Sporobolus heterolepis/ præriegræs er endnu mere spinkel end staudehirse og lever et farligt liv blandt sensommerbedets robuste planter. Derfor ha...