Man burde jo nok dække blomsterne med nogle grangrene, men så kan man jo ikke nyde synet af dem.
Vinteradonis har faktisk været dækket af en grangren; men det blev vist for fugtigt og indeklemt. Ligner den ikke en nys udklækket fugleunge?
Vintergækkerne kan heldigvis klare lidt af hvert.
I drivhuset er der mere sikkert. Rosenslynger overvintrede sidste år og klarer forhåbentligt endnu en vinter.
I går besøgte vi antikmessen i Viborg og faldt for disse to spireklokker, som de kaldes. Jeg kender godt de store melonklokker, men har aldrig set de små før.
Ude i haven har jeg beskyttet denne meconopsis mod vintervæden ved at dække den med et minidrivhus. Ellers ville den sikkert rådne. Nu trives den fint.
Jeg tror næsten, jeg køber en fyldt form af primula vulgaris hver vinter og derefter planter den ud i haven. I år har den gule blomster.