hortofilia

I weekenden var der havefestival,  og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen. En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏 hibiscus syriacus pink chiffon Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid. Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to. Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pi...

Mens mit forrige indlæg om mine bonsaiovervejelser handlede meget om de små detaljer, er jeg i dag gået i den modsatte grøft og har fokus på nogle store stauder, som for alvor træder i karakter i sensommerhaven.  De fleste finder vi i vores såkaldte sensommer- eller græsbed. Græsserne er lige på nippet til at blomstre, men danner stadigvæk en grøn kulisse for stauderne, og den mest iøjnefaldende af dem er uden sammenligning hjortetrøsten. Hjortetrøsten har selskab af to gule stauder, hvoraf min favorit er solhatten Henry Eilers, som jeg kan se trænger til at beskyttes mod de andre stauder fremmarch. Når den samme gruppe ses  fra den modsatte side, danner den baggrund for en rød pileurt. Med et par skridt til højre kommer elefantgræsset Morning Light i fokus. Et par skridt mere, og det er kvæsurten Blackthorn, der nu er i fokus Samme sted, men med retning mod nordøst er der først et stort parti med forskellige slags pileurt og bag ved det igen er det canadisk kvæsurt i selskab ...

Når man bor på landet, og vejret er godt, er luften i denne tid fyldt med insekter og spindelvæv og lyden af traktorer og mejetærskere.  På mine forældres tid tog høsten vel en måned, fra det første skår blev taget, til det sidste neg blev bjærget.  I dag med de store maskiner kan de samme marker høstes på nogle få dage. Det er en vild udvikling. Heldigt i øvrigt at man ikke skal på høstarbejde i dag. Varmen er ulideligt trykkende. I haven er roserne begyndt at remontere. Dvs. Belle de Clermont, som jeg starter med, er midt i sin hovedblomstring, som blev forsinket, fordi den har stået gemt under en stor rosenbusk. Abraham Derby Hot Chocolate Jeg har givet genvalg til magnolia gr. Maryland.  Blomsterne holder kun en enkelt dag, så det er heldigt, at forfaldet også har sin charme. Nogle stauder: Jeg starter med en yuccabladet mandstro/ eryngium yuccifolium. Sammenlignet med de blålige og mere farverige mandstro er den måske lidt anonym; men jeg kan godt lide dens ranke sta...

Mens jeg har holdt en lille blogpause, er sommervejret fortsat ind i september og haven tilsvarende knastør. I vores sensommerbed, som i starten var domineret af kæmpeærenpris, er det nu forskellige græsser, kvæsurt, pileurt og store stauder, der dominerer. Indianermynte/ agastache sår sig selv, og de fleste steder står de afblomstrede aks nu og danner en lodret effekt sammen med canadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis alba og den mørkerøde kærtepileurt som kontrast til alle de flagrende elementer. Bedet passer rimeligt meget sig selv, bortset fra at det kan være nødvendigt at indskrænke omfanget af nogle af planterne. En enkelt ny plante er kommet til for nyligt i form af denne charmerende brogetbladede indianermynte med tilnavnet Crazy Fortune. På det næste billede vil jeg fremhæve kæmpehavren/ stipa gigantea i forgrunden. Den har stået i flere måneder med sine lette, flagrende aks, som mod sædvane slet ikke har knækket. I år oplever jeg, at vi nærmest har været invaderet af nældens...