hortofilia

Jorden er stadigvæk for kold og tung til, at det er en god idé for alvor at gå i kast med havearbejdet; men en let omgang oprydning i det fine vejr blev det da til i dag. Det er en hyggelig sport samtidig at undersøge,  hvor langt fremme i udviklingen de forskellige forårsplanter er. Pachyphragma macrophyllum er sprunget helt, mens pæonen og lungeurten står med store knopper,  som bestemt også er dekorative.  Den mørke pil stod med sine sølvgæslinger op mod en blå himmel,  under nøddehækken var en lille gruppe tete a tete s prunget ud, og de første lærkesporer viser farve.   Indlæggets påskeklokker udgør det, vi kalder for buen, set fra siden. Dagens favorit er helt klart de forskellige grupper med krokus. Man bliver simpelthen i godt humør, når de åbner sig mod solen og får besøg af insekter.  Samtidig er det morsomt at se, hvordan de krydser sig med hinanden og danner nye varianter. Hvilken fed dag, det har været!

når de nøgne jomfruer begynder at blomstre, er det ved at være efterår, og de visne blade har da også allerede længe raslet, når man bevæger sig rundt på stier og gange. Det er også et tegn på, at vi er ret langt henne på havesæsonen , når lungeurten Diane Clare og geranium Margaret Wilson står med friske nye blade som kontrast til alt det, der begynder at visne ned. PS ! Lige et surt opstød: Det irriterer mig egentlig,  når planter får navn efter alle mulige berømtheder. Jeg ville langt foretrække et tilnavn, der beskriver noget ved planten. De næste mange billeder stammer allesammen fra sensommerbedet, og det første billede skal minde Søren og mig om, at vi i år har haft besøg af lige så mange admiralsommerfugle som kålsommerfugle, og det har vi aldrig oplevet før. På denne tid af året er det især græsser, kvæsurt og pileurt, der dominerer i bedet. Hvis jeg var en meter højere, ville jeg kunne se de næste tre motiver uden at skulle have hjælp af en trappestige. Hvis dahlierne lyk...

Da jeg var barn, fulgte jeg æblernes udvikling med lækkersult og kunne ikke lade være med at trykke på de tidligt modne typer med tommelfingeren for at finde ud af, om de snart var kunne spises. Samme test har jeg brugt på pæonens knopper, og nu, hvor de føles bløde i stedet for hårde, kan det ikke vare længe, før de springer ud. Lidt derfra står denne sibiriske hundetand i et smalt stykke jord mellem piksten og en halvstor granitsten, som ligger til pynt og sikkert afgiver lidt varme til hundetanden. Trillium rivale er en  stabil plante i spaltebedet og bliver endda lidt større for hvert år, der går. Sådan stoler jeg ikke på, at de to små primulaer vil opføre sig. Farinosa har jeg prøvet at miste, og marginata Linda Pope nægter at formere sig, når den plantes ud. Derfor overvintrede de i drivhuset. Hvidblomme/ leucojum aestivum er tidligt på færde i år. Den beskrives som et løg, der typisk blomstrer i maj måned, altså en del senere end dens slægtning dorothealiljen, hvor der nu ku...

Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser  herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer  med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla  Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i ...

En af fordelene ved at have en blog er muligheden for at sammenligne f.eks., hvordan foråret har udviklet sig år for år. Hos os er foråret 2023 langsom i optrækket sammenlignet med de år, hvor foråret var tidligst på færde, og det er, som om nattefrosten konstant trykker på resetknappen, så vi nærmest ikke bevæger os ud af stedet på trods af det flotte solskinsvejr, der har præget de første aprildage. Camelliaerne i drivhuset venter på at blive flyttet op til gavlen af stuehuset; men det er der ikke meget ved, så længe der er nattefrost, da den vil farve blomsterne brune og kedelige. Jury's Yellow Vores ældste camellia startede også som krukkeplante, men blev efterhånden for stor at flytte rundt med. Derfor blev den for seks år siden plantet om i skovhaven, hvor den trives udmærket. Den første blomst er sprunget ud og mange knopper er på vej. Det er sikkert ikke kun temperaturerne, der afgør, hvornår de forskellige planter springer ud. Dagslængden spiller uden tvivl også en vigtig ...