hortofilia

Det første indlæg i det nye år skal starte med en nytårsbuket. I oktober plukkede jeg en buket af hortensiablomster fra vores mest mørkeblå buske for at tørre dem. Planen var, at de skulle indgå i en æresport; men det viste sig, at de ikke passede ind i helheden, så i stedet for kan vi nu nyde synet af dem her i januar. De to næste billeder viser, hvordan de så ud i august-september, og jeg synes i grunden, at de har holdt farven ganske udmærket. Dagen i dag har ellers udmærket sig ved fint solskinsvejr, som det gjaldt om at nyde; for ifølge vejrmeldingen er det regnvejr og atter regnvejr, vi kan se frem til i den nærmeste fremtid. Solen fangede på smukkeste vis grenene på buske af orangegrenet kornel omme i skovhaven. Efterhånden som beplantningen deromme vokser til, kommer der for lidt lys ned i skovbunden til de oprindelige stauder, hvilket jeg har taget konsekvensen af og erstattet stauderne med bl.a. disse korneller. At insistere på en beplantning, der ikke længere har gunstige vi...

Vinterkulden har nu for alvor bidt sig fast; jeg har set en beskrivelse, der går på, at vi bevæger os rundt i en kummefryser, og det  er ikke spor overdrevet i mine øjne.  Vi var tæt på ikke at rejse bobleplastdrivhuset til frostsarte planter inden i det regulære drivhus - sidste vinter bød jo næsten ikke på frostvejr, og den generelle klimaopvarmning er vel efterhånden en accepteret kendsgerning. Heldigvis tog vi os sammen en kold decembereftermiddag, og det har vi naturligvis ikke fortrudt. Når jeg dagligt ruller bobleplastdøren op for at lufte ud, er det disse blomstrende løgplanter, der står forrest. Krinolinenarcisserne har jeg allerede skrevet om, så i dag er det den blomstrende alpeviol, jeg vil fokusere på. Den blomstrende cyclamen hedder alpinum og skulle sådan set kunne klare ret ekstreme frostgrader. Alligevel har den en tendens til hurtigt at forsvinde, hvis den bliver plantet ud i haven i Nordvesteuropa, hvilket måske ikke er så mærkeligt i betragtning af, at den ...

Jeg starter dagens indlæg med et billede af, hvordan morgensolen for en kort bemærkning satte ild til bøgehækken, men ellers er det december måneds krukkeplanter, jeg har tænkt mig at spinde en ende om.  I et haveprogram på tv tidligere på året blev man belært om, at det er gammeldags og totalt kikset at arrangere krukker med sammenplantninger. Næ, nej, den rigtige metode er at samle en gruppe krukker med en enkelt plante i hver. Se, det er ægte havekunst🤔  Nå, kikset eller ej, så blev det ikke desto mindre en sammenplantning, der endte på vandværket. De valgte planter blev en selvsået søjletaks, skimmia White Dwarf og helleborus Purple Marble med bjergte gaultheria procumbens i bunden. I baghovedet på mange af os, når vi køber planter til decemberkrukkerne eller løg til påskekrukkerne, rumsterer tanken *og så kan de plantes ud i haven bagefter*, og sommetider sker det rent faktisk. Den blågrå cypres chamaecyparis pisiferea Boulevard er sådan en plante. Også blød enebær, cham...

November er lidt både og. Der ligger masser af blade på jorden, samtidig med, at der stadigvæk står planter rundt omkring med flot efterårsløv, som f.ks. hortensiaen Blue Bird. På samme måde er der en del blomster spredt rundt omkring, som er med til at lukke og slukke den havesæson, der går på hæld, samtidig med at enkelte blomster giver startskuddet til vintersæsonen. Det gælder den lille krinolinenarcis, som er flyttet ind i drivhuset, og de første bittesmå blomster i den hvide peberbusk. Det er snart en del år siden, at jeg såede ampelpileurt/polygonum capitatum. Den første vinter overvintrede jeg omhyggeligt en plante frostfrit; men det holdt jeg hurtigt op med, da jeg så, hvor flittig den er til at så sig selv. Nu dukker den op rundt omkring, hvor jeg egentlig ikke regnede med, at der skulle være planter, og det er bare hyggeligt. De næste krukker står ude hele året, og nu blomstrer mahonia soft caress med gule blomster, og pinus contorta chief joseph er godt i gang med at skifte...

Der er uden tvivl mange haveejere, som overhovedet ikke ænser deres have om vinteren. Hvis man har fuldtidsjob, vil det naturligvis kun være i weekenden, man kan komme rundt og nyde, hvad der måtte være at nyde, og hvis man har andre gøremål, og det måske oven i købet regner og blæser, kommer en haverundtur sikkert let nederst på listen over, hvad weekenden skal indeholde. Personligt kan jeg ikke undvære den (næsten) daglige rundtur, og jeg har fundet frem til, at der især  er tre ting, som optager mig, når jeg går rundt. Den første ting er alt, hvad der spirer og blomstrer, og det vil jeg have lov til at nyde, selvom alarmklokkerne om klimakatastrofe samtidig bimler og bamler i baggrunden. Hvis ikke man må glædes over de første vintergækker og erantis, selvom de sikkert er en måned foran deres normale kalender, ja så er verden da gået helt af lave. Vinteradonis troede jeg var forsinket i forhold til, hvornår den plejer at springe ud. Det viser sig dog, at den op...