hortofilia

Forleden morgen havde lyset eller manglen på lys den effekt, at det så ud, som om stjernemagnoliaen var sprunget ud, og det nåede jeg at få et billede af. Da solen så brød frem, var den pludselig ganske grå og trist at se på. Jernstangen forrest i billedet er ikke så umotiveret, som den ser ud. Den har bare midlertidigt mistet sin pileparasol, som er blevet kørt hen for at blive flettet om. Sidste søndag lavede jeg en buket af grene fra haven, hvor hasselbror var den, der først sprang ud. Selve busken svær at tage billeder af med dens stærkt forgrenede og udbredte vækstform. Det gælder om at nyde de små forårsblomstrende planter, mens de er her. Om kort tid er de forsvundet fra jordens overflade. Skovanemonerne i al deres enkelhed er blandt mine favoritter . PS. I går gik jeg en runde, hvor jeg tjekkede nogle gummimåtter, der fungerer som sneglefælder i yderkanten af haven, og fandt 38 - de fleste ganske små, men også nogle stykker, som var lidt større. Lad dette være en advarsel 😒

Heldigvis er to tredjedele af den typiske, grønne vinter snart overstået, og  selvom vejret er gråt i gråt, kan man alligevel godt fornemme,  at dagene er blevet længere. Egentlig har jeg lyst til at rydde op rundt omkring, så løgvæksterne får fri bane, men det er ingen fornøjelse i regnvejr. En bonus ved vores vintervejr er det dog, at fuglene har let ved at finde føde. Stjernemagnoliaen er et smukt syn om vinteren med sine sølvgrå knopper, især i frostvejr forstås. Der er ikke meget pynt ved noget som helst i vinterens regnvejr. Vi skal hen i starten af april, før træet springer ud. Søren kan altid finde på gøremål, selvom vejret driller. I år har han haft vores gamle havemøbler under behandling og endda udskiftet noget af træet på bænken, fordi det var begyndt at rådne. Nu jeg var i stalden, tog jeg lige et billede af agapanthus Jack's Blue, som har det med at blomstre året rundt. I et par år har jeg haft held med fruesko inden døre; men i år ser planterne sølle ud, så jeg ...

 I fredags vågnede vi op til rimtåge, og stjernemagnoliaen så ud, som om den var på nippet til at springe ud; men da tågen forsvandt og solen trængte igennem, forsvandt også det hvide skær over magnoliaen. Rimen lagde sig også på en lille klematisknop og på et græs, som ellers skal klippes ned om ganske  få dage.         I år har vi opbevaret løgene af  fritillaria raddeana frostfrit, og da de til vores overraskelse begyndte at vise grønne skud for nogle få uger siden, pottede jeg dem op og satte dem i drivhuset. Nu er den første tæt på at springe ud. Det er i det hele taget den sartgule farve. der dominerer i drivhuset, hvor camellia Jury's Yellow er på nippet til at folde de første blomster ud. Disse selvsåede krokus er det en fornøjelse at gense hvert forår. Ellers bemærker jeg især, at Søren har udskiftet stolperne ved kvashegnet, som var begyndt at true med at vælte ud over mine frøkasser, som plejer at stå i skyggen foran hegnet. Hegnet blev lave...

I det smukke solskinsvejr,  vi har haft i dag, og med en frossen pikstensbelægning, tog jeg en pause fra mit lugearbejde og gik i stedet for en runde med kameraet. Denne påskeklokke har stået i sin krukke siden starten af december og har overlevet det skiftende vejrlig forbløffende godt.  Da nattefrosten var hårdest, blev den dog bragt indenfor i sikkerhed, skal lige siges. Stjernemagnoliaen er en af de planter, som har noget at byde på i næsten alle årstider, også vinteren. Vintergækkerne står på spring der, hvor solen giver dem lys og varme. De helt almindelige er uundværlige og superelegante; men bladene synes jeg ikke rigtig, man lægger mærke til, i hvert fald ikke før de begynder at visne.  Det gør man derimod , når det drejer sig om woronowii med de brede, skinnende blade. Vi har kun denne lille gruppe, og måske er det derfor, jeg ser den mere som en staude end som en bunddækkeplante. Egentlig havde jeg taget saksen med om til indkørslen for at rydde lidt op deromme...

I skovhaven er bunden så småt ved at være dækket af forskellige bunddækkeplanter, og det gælder om at nyde dem nu, hvor hække og træer endnu ikke er sprunget ud. Den øverste runding domineres af en mørkerød camellia, hvis knopper virker uskadt af nattefrosten. En del af bladene er derimod blevet brune, men sådan må det bare være i år.                              Anemonerne er gode til at dække jorden i mellemrummene mellem de større planter, og lige nu er den mørkerøde småhjerte et smukt tæppe. Påskeklokkerne lyser stadigvæk op, især i modlys. Den allerførste lunaria rediviva/ staudeagtig pengenurt er sprunget ud, fordi den står lunt i læ foran et bøgetræ. Surbundsbedet domineres stadigvæk af stjernemagnoliaen, selvom farven efterhånden er ved at være mere brun end hvid. Rhododendron schlippenbachii dominerer, når vi går en etage ned. Rhododendron roxieanum var oreonastes er i mine øjne en utrolig flot plante. B...

I går aftes fik jeg lyst til at tage billeder i aftensolen. Det er efterhånden blevet en tradition for mig at forevige stjernemagnoliaen med en kølig, blå aprilhimmel og bøgehækken som baggrund. Også hjertetræet gjorde opmærksom på sig selv med de nye røde blade. I skovhaven var det fujikirsebærbusken (prunus incisa kojou-no-mai), der bød sig til. I år har den blomster og blade på samme tid, mens den normalt blomstrer på de bare grene. Hvidblomme/ leucojum aestivum  Muscari  alba I løbet af dagen i går sprang den rosa blodurt (sanguinaria Amy) ud (næsten).  Lige nu er den stadigvæk rosa; men langsomt men sikkert bliver bladene grønne og blomsterne hvide. Også erythronium hendersonii startede sin blomstring i går. Fordi den står i halvskygge har de to varme dage overhovedet ikke generet den, og allerede i dag er det koldt igen, selvom solen skinner. Mens langt de fleste påskeklokker er på retur, hvad blomstringen angår, så er denne fyldte på sit højeste. Usædvanligt elegan...