hortofilia

Ved døren står to ens krukker med sedum sieboldii, som jeg finder utroligt dekorative, ikke mindst i dag hvor regnen får farverne til at gløde. Lygten bag ved dem minder mig om, at batterihelvedet lurer lige om hjørnet. Forleden fik jeg en glædelig overraskelse, da jeg vandede en krukke inde under carporten. Sidste år og i vinter stod der nemlig en oliven i en bund af geranium, og den har jeg haft dømt til at være afgået ved døden, altså indtil den dag, hvor jeg opdagede, at den havde skudt de friskeste skud. Til vinter skal den næsten belønnes med en form for beskyttelse. Sidste vinter var der et rådyr, der fejede på magnolia Elizabeth. Derfor har jeg været i gang med at sikre nogle af de små træer imod den slags angreb, men er i tvivl om, hvad der skal til for at beskytte dem effektivt. Magnolia Genie har fået et hegn af kyllingetråd, og jeg er bange for, at jeg er nødt til at tage mig sammen og gøre det samme ved Elizabeth. Pynte gør det bestemt ikke. Hvis alle mine småtræer skal ha...

Skive har royalt besøg i dag, og fred være med det, selvom det ikke siger mig en pind. Mine indkøb må dog vente til i morgen; for det meste af byen er spærret af, så det blev til et indlæg i stedet for. Her i oktober er der ligesom to hovedtemaer, nemlig efterårsfarverne og de efterårsblomstrende planter. Pirouette har været så sød at producere en fin blomsterklase og Kkematissen Astra Nova er også stadigvæk i gang. Da jeg ville lave en krans, kunne jeg ikke finde mine halmkranse. I stedet for brugte jeg noget kraftigt havetråd, som jeg snoede sammen, og kransen endte med at blive oval, da den blev hængt op. Storkenæb er en sej og udholdende staude. Her er det Rozanne og Patricia. Sedum er blevet lidt af en trend i år i haver med tørke. Min have har ikke været hårdt ramt, så sedum er stadigvæk ikke en af mine favoritter. Dog har jeg de seneste år haft sedum sieboldii som krukkeplante og overvintret den i drivhuset. Dens flotte farver matcher betonkrukken rigtig fint, synes jeg. Labyrin...

- en skøn skøn måned, hvor roen sænker sig over haven, og lyset bliver blødere. Så småt begynder man at overveje, hvordan man skal forberede næste års haveoplevelser. Måske skal der flyttes og deles planter. Jeg har i hvert fald allerede en pænt lang to-do liste.  Mange høster forskellige slags frø. Personligt foretrækker jeg at så nye planter, især stauder, og også her er jeg startet på en bestillingsliste. Desuden har jeg besluttet at gemme frø af cosmos, som jeg gjorde sidste år. Dem sankede jeg på et fællesområde herude, og de har givet et dejligt løft til min blomstereng henover sensommeren.  Da jeg fortalte en planteskoleansat, at jeg har holdt ukrudtet nede i et bed ved at så en blanding med  sommerfuglefrø, sagde hun advarende, at sådan en blanding godt kan ende med selv at blive til ukrudt. Hun foretrak selvfølgelig,  at jeg i stedet købte planter hos hende, men det fik mig til at kigge nærmere på bunden af bedet, og der er ingen tvivl om, at der er langt fl...

For mig er det selvfølgelig spændende at følge, hvordan de forskellige bede udvikler sig i min nyindrettede have, om de ser harmoniske ud eller skal laves om og i så fald hvordan, og det kommer bloggen nødvendigvis til at bære præg af. I det bed, jeg har fokus på i dag, er der ikke mange blomster for tiden. Lobelia compton pink er hovedaktøren og er blevet dobbelt så stor, som den plejer at være. I baggrunden står en krukke med solhat. Krukker har været min løsning, når jeg har været usikker på, hvor diverse planter skal placeres. Fyrretræet til højre er Chief Joseph, som snart begynder at skifte farve fra grønt til gult. Foran den vokser der en lille grøn tue, som umiddelbart ligner ukrudt , men faktisk er den lille løgplante høsthvidblomme/leucojum autumnale. De pudsige kugler med en lang snabel er rød estisk slangehvidløg. Kuglen består af ynglefrø, som virkelig yngler flittigt, så jeg må snart se at få høstet hvidløgene, hvis jeg vil undgå, at de bliver til ukrudt. Nøjagtigt det sa...

Det billede, der afsluttede det forrige indlæg, fik mig til at tænke over, om det nu også var nødvendigt at have en handyman til at beskære de to hængebirk.  Derfor gik jeg ud bemandet med en ganske almindelig havesaks og fjernede de nederste grene, så der kom luft mellem træerne og planterne neden under. Det havde en god effekt, synes jeg selv, og nu er der et område under det øverste birketræ, hvor jeg indtil nu ingenting har gjort, men som jeg tror kan blive ganske spændende. Jeg er vild med det, når vilde områder ender med at blive yndlingsbede. Jeg har allerede mange gange vist billeder af min blomstereng, men jeg har også sået nogle valmuer i rundingen omkring cirkelterrassen - jeg kunne jo ikke vide, at Roxanne sådan ville gå til den. Et andet sted er det en sommerblomstblanding, der reddede mig, da jeg ikke kunne bestemme mig til,  hvad der skulle ske. Årets første dahlia i blomst er også den sidste, jeg pottede op. Den hedder Nuit d´ete. Da klematisstativet var etable...