bare blomster

Blålyng/phyllodoce og kantlyng/ cassiope

Camellia

 Helleborus

Hundetand/ erythronium dens canis

Lærkespore/ corydalis solida Beth Evans

Scilla pink giant

Cornutter

bedplaner og lidt historie

I 2014 besøgte vi sønnen i New York sidst i juni, hvor kinesertræet blomstrede overalt. Da vi kom hjem, købte vi naturligvis et eksemplar og plantede det et lunt sted  i græsplænen, hvor det har stået og ventet på nogle selskabsplanter.I første omgang har vi besluttet at afgrænse bedet med et gammelt jernhjul, som min far for umindeligt mange år siden brugte til at jævne grusvejen.

Vi håber på en varm sommer, så træet MÅSKE vil blomstre. På engelsk har jeg i øvrigt set det blive kaldt golden rain tree:-)

koelreutia paniculata

På et tidspunkt forestillede jeg mig, at træet skulle omgives af en lav buksbomhæk formet som en stiliseret blomst; men formklipning er ikke min stærke side, så den idé er jeg gået bort fra - og så dog????. Buksbomstiklingerne står jo faktisk og venter på at blive brugt.



A propos jernhjulet så kom vi i dag i tanker om, at det i år er 80 år siden, mine forældre flyttede ind her på gården, hvor vi 8 børn voksede op - 6 drenge og 2 piger - og hvor jeg er nummer 6 efter 5 drenge. Det forklarer nok min forholdsvis maskuline tilgang til planter og haveindretning - og haveblog;-) Min far var alene på gården de første måneder, og i stalden har vi stadigvæk hans to køkkenstole stående, som den lokale snedker lavede til ham, da han flyttede ind. De fik navnene juni og juli måned og har stor affektionsværdi.

Jeffersonia diphylla skal man holde et vågent øje med i bedet. Dens hvide blomst i maj holder knap nok en enkelt dag.

Isopyrum nipponicum bliver beskrevet som en dværgplante, men jeg havde alligevel ikke regnet med, at blomsterne ville være SÅ små. Den er bare en af de utroligt mange spændende skovbundsplanter, der kommer fra Japan,

Rhododendron cilpinense har været populær blandt humlebier de seneste solskinsdage, selvom blomsterne ikke var sprunget ud. Det gjorde de første så i går; men vejret i dag er blæsende  og overskyet, så der har ikke været humlebier på besøg.

mange planters værste fjende

- er havejerens nysgerrige pilfinger, læste jeg engang, eller sådan noget lignende. Noget der nok om snakken. I hvert fald var min pilfinger i gang i går, da jeg udforskede de første skud på blodurt. Ligeledes skulle jeg lige undersøge, om der var en blomst på vej i påskeklokken. Det var der desværre ikke.

Trillium chloropetalum  kunne jeg godt få øje på uden at skulle pille ved noget; men jeg skulle også lige undersøge, om blomsterfarven snart  åbenbarer sig, og så skulle der jo alligevel pilles.

Kartoflerne blev lagt i jorden for et par dage siden. Der går et godt stykke tid, før Søren begynder at pille i jorden under plastikken.

I drivhuset agerede Søren bi i ferskenblomsterne ved hjælp af en vatpind - det er vel det modsatte af at pille.

Regulært pilleri var der derimod tale om, da jeg undersøgte en frøpotte med den specielle pæon cambessedesii. Man kan vist lige skelne plante nummer to til højre i potten.

Moderplanten ses herunder i slutningen af marts og begyndelsen af maj sidste år. Det er bestemt en af mine yndlinge.

Ikke mere pilleri - for nu

et temmelig afdæmpet indlæg

Sådan er vejret også i dag på denne første påskedag, gråt og køligt.
Det er klart, at vi haveejere er mest optaget af de første forårsblomster og deres glade farvepragt. Samtidig er det nu også morsomt at følge de karakteristiske blade på diverse planter, der er  på vej. Her er det foldblad/ veratrum, blå valmue/ meconopsis, kobjælde/ pulsatilla og "paraplyblad"/ syneilesis palmata.

Fritillaria er en helt speciel løgfamilie og virkelig fascinerende, selvom den ikke leverer forårets største farvepragt. Her det knopperne på raddeana, den sartgule kejserkroneslægtning, som trives udmærket uden døre, og sewersovii,som skal have en tør sommer og derfor er plantet i en krukke.

                          
                   
Tete a tete er både køn, robust og tidlig. Ærgerligt nok forbinder jeg den allermest med supermarkeder. Det kan planten jo ikke gøre for.

Fladkravet kodriver/ primula elatior                          Den røde lærkespore hedder George Baker.

Primula vulgaris Taygetos er opkaldt efter et græsk bjerg, hvor den vokser vildt. Det må være et smukt syn

De første små scillaer er sprunget ud i dag på trods af gråvejret.

palmesøndag

- holdt vi et forsinket julegilde for Sørens søskende, som alle er haveinteresserede mennesker, der holder af  at opholde sig udendørs. Det fine vejr blev derfor bl.a. brugt til at få haven kigget grundigt efter i sømmene. Det er interessant at observere, hvad andre mennesker fokuserer på i ens have.Lige nu er det især alle påskeklokkerne og den hvide peberbusk.

Men også rhododendron rex gjorde sig bemærket i sollyset, sammen med cilpinense, som er på nippet til at springe ud.

I drivhuset fanger den store camellia uundgåeligt blikket.

Og så er der alle mine  mystiske såprojekter både ude og inde.

        

I dag, hvor vejret er meget koldere,faldt jeg over blomsterknopperne i berberis corallina  compacta  - blomsterne bliver gule.

Nye blade i den røde kvan. Den behøver jeg ikke at frøformere.

I drivhuset venter 2 eksemplarer af aconitum sungpanense på at blive plantet ud. Det er en klatrende venusvogn, som får lyserøde blomster. Den er det lykkelige resultat af et af mine såeksperimenter.

Nogle motiver fra en  solrig, men kold eftermiddag. Først ferskenblomster og påskeklokker

Krokus krydser sig på livet løs. Den 3. med de markante striber er ret  speciel.

Denne hundetand er også en frøplante, som er dukket op midt i en gruppe alpevioler.

 

Pachyphragma macrophyllum

 

Adonis amurensis (i mangel af narcisser)