I 2014 besøgte vi sønnen i New York sidst i juni, hvor kinesertræet blomstrede overalt. Da vi kom hjem, købte vi naturligvis et eksemplar og plantede det et lunt sted i græsplænen, hvor det har stået og ventet på nogle selskabsplanter.I første omgang har vi besluttet at afgrænse bedet med et gammelt jernhjul, som min far for umindeligt mange år siden brugte til at jævne grusvejen.
Vi håber på en varm sommer, så træet MÅSKE vil blomstre. På engelsk har jeg i øvrigt set det blive kaldt golden rain tree:-)
På et tidspunkt forestillede jeg mig, at træet skulle omgives af en lav buksbomhæk formet som en stiliseret blomst; men formklipning er ikke min stærke side, så den idé er jeg gået bort fra - og så dog????. Buksbomstiklingerne står jo faktisk og venter på at blive brugt.
A propos jernhjulet så kom vi i dag i tanker om, at det i år er 80 år siden, mine forældre flyttede ind her på gården, hvor vi 8 børn voksede op - 6 drenge og 2 piger - og hvor jeg er nummer 6 efter 5 drenge. Det forklarer nok min forholdsvis maskuline tilgang til planter og haveindretning - og haveblog;-) Min far var alene på gården de første måneder, og i stalden har vi stadigvæk hans to køkkenstole stående, som den lokale snedker lavede til ham, da han flyttede ind. De fik navnene juni og juli måned og har stor affektionsværdi.
Jeffersonia diphylla skal man holde et vågent øje med i bedet. Dens hvide blomst i maj holder knap nok en enkelt dag.
Isopyrum nipponicum bliver beskrevet som en dværgplante, men jeg havde alligevel ikke regnet med, at blomsterne ville være SÅ små. Den er bare en af de utroligt mange spændende skovbundsplanter, der kommer fra Japan,
Rhododendron cilpinense har været populær blandt humlebier de seneste solskinsdage, selvom blomsterne ikke var sprunget ud. Det gjorde de første så i går; men vejret i dag er blæsende og overskyet, så der har ikke været humlebier på besøg.