hortofilia

Så længe jeg kan huske, har vi haft krukker med agapanthus stående på dækslet i vandværksbedet. I 2012 frøs de næsten allesammen væk, og siden da har vi stille og roligt opbygget en ny samling. Black pantha hedder den bå, som fylder mest. Jeg kan godt lide, at blomsten får et lilla anstrøg, når den falmer. Der florerer forskellige myter om, hvordan man bedst dyrker agapanthus. En af dem er, at en forudsætning for blomstring er, at deres rødder står i trængsel. Måske er der noget om snakken. Alligevel er jeg tilbøjelig til at holde med John Grimshaw , som hævder at det først og fremmest handler om, at planten skal være veletableret og gødes godt. Jeg bruger langtidsvirkende gødningskegler, idet jeg ved, at jeg ikke får gødet dem en gang om ugen, som det anbefales. Blomsten herover virker meget mørk, lige indtil man ser Midnight Cascade, som kommer her. Jeg skulle lige vise blomsten til Søren, og så stod jeg pludseligt med stilken i hånden, så måske kommer blomsten ikke t...

Småblomstrende klematis er en dille for mig, det tilstår jeg blankt, og fordi de blomstrer så længe, er jeg bange for, at jeg kommer til at gentage mig selv med dette indlæg. Roguchi foran en brudeslør Viorna har nået toppen af sit stativ og er på vej over i en mørkbladet hyld. Dens frøstande er specielt dekorative Versicolor er tydeligvis i familie med viorna. Desværre er dens blomstring først netop startet, mens viorna har blomstret i et par måneder. For 4 år siden tillod jeg mig at flytte Princess Diana, og det er først i år, at den har en ordentlig blomstring Princess Kate har derimod ikke leveret ret mange blomster - de er ellers fine. Arabella skulle drapere sig henover træstubben, men foretrækker at danne et blomstrende bunddække. Lidt andet til sidst:Afrikatidsels smukke blomst har jeg vist før, i dag viser jeg også de særdeles dekorative frøstande, som følger efter.  Man kan jo tage frø af alt muligt; men det er letter...

Skolerne er godt i gang, og OL er forbi, ingen tvivl om, at efteråret står for døren. Benveden sørger også for, at vi ikke skal være i tvivl. I grunden ser haven stadigvæk frisk ud, sikkert fordi vi hører til de egne af landet, hvor der jævnligt er kommet en regnbyge forbi. Codonopsis tangshen storblomstrer for tiden, og det er morsomt at følge, hvor forskellige blomsterne falder ud. 2016 vejret ser ud til at bekomme anemonopsis familien vel. Her ses den hvide white swan. Da jeg ville fotografere de første cyclamen i surbundsbedet, opdagede jeg, at den tidlige trillium chloropetalum allerede har sendt næste sæsons skud op over jorden. Jeg må vist hellere give den et lag topdressing. Helt lav frøstjerne (kiusianum). Alissar, Princess Of Phoenicia har ikke kun en nydelig blomst, men også en fin mørk bladrand. Sidste år ved denne tid havde jeg en pæn samling af eucomis / ananasblomst. Men en enkelt tidlig omgang nattefrost gjorde det af...

Da vi lørdag formiddag efter en lang biltur fik øje på tre fine whiskytønder ved en grusindkørsel, vidste jeg, at vi var nået til det rigtige sted: Vivi og Hans Jørgens have. Det syn kender jeg så udmærket fra bloggen. Det blev starten på en utrolig hyggelig dag, hvor vi blev beværtet, så man skulle tro, at vi var til fødselsdag - det var overvældende. Vivis omkvæd var: "Det meste er jo bare fra haven." Det passede nu ikke helt, og desuden vil jeg sige, at med sådan en køkkenhave, burde det hedde "det bedste er fra haven." Haven blev taget grundigt i øjesyn, alt imens snakken gik. Her er det Vivis små rhododendron frøplanter, der bliver beundret.  Haven er jo kæmpestor, og selvom Vivi er kommet utroligt langt, er der stadigvæk masser af planer, som venter på at blive ført ud i livet Med al den plads kan det lade sig gøre at male med den store pensel, her det flotte, todelte gule bed med huset som perfekt baggrund. Over for det lyser et hv...

solen skinner, og der er ikke en vind, der rører sig, med andre ord en perfekt augustdag. I køkkenhaven er enkeblomsten / scabiosa atropurpurea omsider begyndt at blomstre. Det giver en lidt speciel farvesammensætning med den blå porrebaggrund. Lidt derfra er ambrahækken ved at være i fuld størrelse. Når man lader hånden glide igennem den, breder der sig en duft af cola. I går stødte jeg på denne guldsmed, som næsten går i et med det stykke træ, den sidder på. Den brød sig desværre ikke om at blive fotograferet.  I dag traf jeg så denne, mere farverige guldsmed, som nærmest terroriserer et bestemt sted i haven. Børnebørnene bryder sig i hvert fald ikke om at have den brummende om ørerne. Jeg gik ud fra, at det var den samme, jeg fotograferede d. 4. juli; men nu kommer jeg i tvivl.  Kan farveforskellen mon være et spørgsmål om alder. I morgen skal vi til blogtræf og er allerede begyndt at glæde os - og har samlet nogle planter sammen, som vi håb...