Indlæg

Viser indlæg fra juli, 2016

jeg ser rødt

Billede
- i hvert fald handler dette indlæg om røde blomster. På vejen fra gult til rødt støder man på mange spændende nuancer af orange og rust. I år spiller dahliaen David Howard og fjervalmuen macleaya cordata sammen i et bed.



Bedet, som ses herunder, rummer også classic swan lake med rødbrune stilke, og lidt tilbage står en blå aconitum, som giver noget, efter min mening, tiltrængt kontrast. Faktisk er der også et stænk kæmpeverbena i forgrunden.

Den velkendte solbrud helenium moerheim beauty er utrolig lækker med sine varme, rustrøde blomster, men vælter altid. Derfor har jeg suppleret med ruby tuesday, som har kortere og stivere stilke og en anelse mørkere blomster.


Med collagen er vi nået til den rent røde nuance, som jeg til min overraskelse har fundet ud af, at en del haveejere nærmest hader.
Den næste collage illustrerer den gruppe røde blomster, som tit bliver beskrevet som sorte, selvom de tydeligvis er røde, omend iblandet en del sort. På latin har de ofte tilnavnet atropurpureum=…

grønt og gult

Billede
Der er rigtig meget mode i, hvilke farver vi havefolk ynder at bruge i vores haver, og lige nu er grønne blomster meget populære, formentlig fordi de er forholdsvis sjældne - well, raffinerede kan de jo også være, det må jeg indrømme.
Når man taler om grønne blomster, tænker jeg automatisk på grønne solhatte, som jeg for resten ikke har set skyggen af endnu her i haven,  Når sandheden skal frem, så er der nok ikke ret mange rigtig grønne blomster. I år har vi sået zinnia green red lime, og nogle af dem er delvist grønne.

Bagsiden tæller vel ikke i denne sammenhæng, men er nu også flot.
Vores udgave af clematis viticella alba luxurians er temmelig grøn - det  kan variere en del, hvor grøn blomsten er, også på den enkelte plante.

 Hosta zounds er limegrøn, en farve, som jeg mener er forholdsvis sjælden i det ellers så brogede hostaudvalg.

Jeg kan ikke afgøre, om klokkesnerlen/ codonopsis er gul eller limegrøn.
Det er ikke hvert år, vores største foldblad blomstrer; det gør den heller ikk…

liljer og andet godt

Billede
Rhododendron auriculatum blomstrede sidste år i august, men springer over i år. Vi må nøjes med den ganske spektakulære nyvækst.
 Cirsium purpuratum, som jeg selv har frøformeret,og som blomstrede sidste år, beskrives nogle steder som to-årig. Derfor blev jeg begejstret over at se den tilbage i al sin magt og vælde.


Et kig ind i haven fra vest mod nordøst

Det sydvestligste hjørne - et motiv jeg sjældent fotograferer, fordi  der ikke er ret meget lys, men nu havde jeg lige ryddet op. 
For en gangs skyld blomstrer denne hvide astilbe og viser sig at være rigtig elegant.

Det samme er sølvlys, som står i nærheden.Sølvlys plejede at hedde cimicifuga, men er nu blevet indlemmet i actea, som ellers er det latinske navn for druemunke. For mit amatørøje ligner de hverken hinanden på blomst eller blad. Undskyld  - det skulle lige ud!!

Astilbe taquetii purpurlanze står lige så flot, som den gjorde i den våde sommer sidste år.

Liljer  -  først en ukendt lyserød
Leslie Woodriff Der er udsigt til …

Jeg vil have agurkerne tilbage

Billede
Sådan lyder overskriften på en klumme i tillægget til dagens lokale avis, Det, forfatteren hentyder til, er, at agurketidens platte emner i år så langt er blevet overskygget af de tragiske begivenheder i Nice, og i dag kan vi så føje München til den alt for lange liste over angreb og drab på uskyldige civile. Da jeg med det i baghovedet gik ud i haven for at tage billeder, kunne jeg ikke lade være med at tænke, at dette i bund og grund er en overfladisk aktivitet på linje med agurketidens normale temaer; men hverdag og katastrofer eksisterer jo nu engang side om side.

Her kommer et lille udsnit af køkkenhaven
Dernæst tre planter, som har blomstret meget længe. I bunden af divhuset producerer clematis crispa stadigvæk sine små klokker - forsvinder næsten blandt tomater m.m.

Roguchi gør det samme ved indgangen til haven

Til sidst spredt blomstring i vores ældste camellia,  der startede i marts i drivhuset. 

Overfor er der fin gang i Prince Charles - jeg ville bare ønske, at den udmærked…