Opslag

Viser opslag med etiketten succisa

Så blev det september

Billede
- og det er ensbetydende med, at min lyst til havearbejde tager et ordentligt dyk. Det vil dog sige,  jeg har mange små projekter på beddingen i form af omplantninger og den slags, som jeg gerne ville i gang med; men det tillader tørken jo ikke. I stedet for kan man gå rundt og deadheade roser og fjerne vissent løv og vande krukker igen igen; men det er altsammen langt fra noget, der får mit hjerte til at banke. Jeg starter dagens indlæg med det bed, vi kalder halvmånebedet pga formen. Den er nemlig bl.a. beplantet med nogle hortensier, som blomstrer lige nu. En af dem er den egebladede hortensia med fyldte blomster (hydrangea quercifolia Snow Flake). Blomsterstandene er smukke og imponerende, men også så tunge, at busken skal have hjælp til at holde dem oppe. Vi, der har roser i haven, kan nyde deres genblomstring her i september. Hot Chocolate var en af de første, der sprang ud, og er en af dem med den mest blomsterrige remontering. At den er temmelig barbenet, er en anden sag. N...

en håndfuld nærbilleder

Billede
To blå: I flere år har jeg forgæves prøvet at indføre cikorie/ Cichorium intybus i haven både ved at så den og ved at plante den. I år har jeg endelig haft succes med at grave en plante op ude i en grøftekant og omplante den i vores have. Efter at have googlet den har jeg fundet ud af, at det ikke er den, der blev brugt til kaffeerstatning under krigen, men en anden form for cikorie. I vinter faldt jeg over og for den næste plante, som nogle steder kaldes blå kløver eller blå oxalis (parochetus communis), og var også heldig at finde en frøforhandler. Jeg tror, der kom seks planter ud af såningen, og dem har jeg plantet sammen i en stor, flad lerkrukke. Hvis de overlever vinteren, tror jeg, de skal plantes om i en dybere krukke. Ampler er ikke noget, jeg gør i, men der ville deres hængende ranker sikkert ellers gøre sig godt.                  To klatrende aconitum: Jeg har før vist Red Wine, men der findes også en White Wine. For...