hortofilia

Der er generel enighed om, at vi nærmest har forårsagtigt vejr for tiden, og medierne er allerede begyndt at snakke om varmerekord for januar. Det har fået mig til at gå tilbage i tiden på bloggen for at se, om det også kan registreres i blomstringen. Helleborus er nu altid tidligt på færde, og allerede 13. januar sidste år kunne jeg skrive et indlæg udelukkende med deres blomster, så på det punkt er alt ved det gamle. Nogle år bliver deres blomster mere eller mindre ødelagt af  et konstant skifte mellem frost og tø; om det også vil ske i år, ved vi jo ikke endnu. Det er i øvrigt morsomt at se, hvor forskelligt de enkelte blomster har prikkerne fordelt, og hvor mange af dem de har, hvis de da overhovedet har nogen. Den grønne med røde prikker er ligesom i sin helt egen farvekategori. I det samme indlæg fra d. 13. januar sidste år viser jeg vores  hvide peberbusk med begyndende blomstring, og den er tydeligvis meget længere fremme i år. Når jeg så går tilbage til 20

Der er uden tvivl mange haveejere, som overhovedet ikke ænser deres have om vinteren. Hvis man har fuldtidsjob, vil det naturligvis kun være i weekenden, man kan komme rundt og nyde, hvad der måtte være at nyde, og hvis man har andre gøremål, og det måske oven i købet regner og blæser, kommer en haverundtur sikkert let nederst på listen over, hvad weekenden skal indeholde. Personligt kan jeg ikke undvære den (næsten) daglige rundtur, og jeg har fundet frem til, at der især  er tre ting, som optager mig, når jeg går rundt. Den første ting er alt, hvad der spirer og blomstrer, og det vil jeg have lov til at nyde, selvom alarmklokkerne om klimakatastrofe samtidig bimler og bamler i baggrunden. Hvis ikke man må glædes over de første vintergækker og erantis, selvom de sikkert er en måned foran deres normale kalender, ja så er verden da gået helt af lave. Vinteradonis troede jeg var forsinket i forhold til, hvornår den plejer at springe ud. Det viser sig dog, at den opføre

"Raising cyclamen from seed is one of life´s great pleasures," har jeg lige læst. Helt så højt kan jeg ikke svinge mig op som den sindige jyde, jeg nu engang er; men sjovt er det i hvert fald, og efterhånden er såning af cyclamenfrø blevet en fast tilbagevendende vinteropgave. Man kan finde blomstrende cyclamenarter året rundt lige med undtagelse af højsommeren og december-januar; men coum står dog allerede med store knopper i dag. Sjovt nok modner de allesammen i juli/august, uanset hvornår de har blomstret, så frøene hos hederifolium/ vedbendbladet, der blomstrer i efteråret, er altså meget langsommere til at modnes end pseudoibericum, som blomstrer april - maj. Cyclamen hederifolium stargazer lånt fra  https://hillviewrareplants.com.au  Den bedste spiring får man med friske frø, og jeg troede, at jeg ved at blive medlem af  The Cyclamen Society  i England ville få adgang til alle mulige spændende og helt friske frø. Spændende, ja; men de bliver allerførst sen

- har vi bestemt ikke været forvænt med; men i dag kom det som lovet, og så skulle jeg da lige have undersøgt, hvordan det står til med blomstringen derude. Først og fremmest er der påskeklokker, som er sprunget helt ud, heriblandt denne, som jeg altid tænker på som den kinesiske. Det er den overhovedet ikke; men når solen rammer de røde blade, skinner de som fin kinesisk lak. Også på indersiden er den helt speciel. Den burde efter min mening navngives, for den er helt sin egen, og frøplanterne bliver ligesådan. Den næste er en mere sart skønhed, som desværre ikke er 100% sund. Derfor er det den første plante, hvor jeg fjerner de gamle blade, mange gange tidligt efterår, hvis jeg ser tegn på svamp. Så er der de helt "almindelige" vinrøde. som også er tidligt på færde. Blomsterne er ret små, så de gule støvdragere virker tilsvarende større.   Kødbær/ sarcococca blomstrer også, men yderst diskret.  Busken havde næsten mere  farve, dengang frugterne b