hortofilia

Den vilde havetrend er meget populær lige nu, og personligt holder jeg meget af det vilde, når det handler om, at planterne sår sig selv. Alligevel kan jeg ikke undvære de mere forædlede planter, og klippede hække og græsplæner er for mig at se nødvendige elementer, hvis haven ikke skal ende i totalt kaos.  Den plante, jeg starter med, tilhører helt sikkert de kultiverede beboere, nemlig kalmia latifolia Mitternacht, og hvis den skal trives, må man sørge for surbundsjord til den. Sidste år blomstrede den næsten ikke. I år går den helt amok. På det næste billede er der en dobbelt smalbladet klokke og en gulbladet bjørnetidsel, begge forædlede stauder. Også roserne er forædlede. Den ferskenfarvede hedder the Lady Gardener og de andre 4 Silas Marner, Sweet Pretty,    Alissar Princess of Phoenicia og Leonardo da Vinci. Allium Christophii er nok mit yndlingsprydløg med de store hoveder og det metalliske skær. Løget er lagt til venstre i det varme bed som en kontrast til d...

I dag har jeg været rundt på hele matriklen for at finde motiver. I juni, når rosernes blade er friske og skinnende, er de specielt fotogene.  Jeg starter med Geoff Hamilton og Our Last Summer. Når man zoomer ud, er det martagonliljerne, der kommer til at dominere  billedet. Den sartblå klematis ser man ikke ret meget til, fordi jeg har fået placeret den forkert. Clematis Fujimusume 4 m2 80 år gammel silkepæon, formentlig Karl Rosenfield. På vej om i en anden del af haven, kommer man forbi en selvsået ponytail/stipa tenuissima. Det er umuligt at gå forbi uden lige at lade hånden glide hen over den.  Næste motiv er et udsnit af Helenae Lykkefund i et æbletræ. Uhm, for en duft!  Abraham  Darby skar jeg nærmest ned til sokkeholderne i efteråret, og den kvitterer med nogle usædvanligt store blomster. Også de Recht blev kraftigt beskåret, og nu kan man kigge ned på blomsterne.  Denne bunddækkerose har jeg købt uden navn på et plantemarked. For mig at se er bloms...

Rosen Helenae Lykkefund tror jeg har en særlig plads i hjerterne på alle rosenelskere. Der er ikke noget mere romantisk end at stå foran æbletræet og nyde synet af de lange ranker med tusindvis af små cremefarvede roser og ferskenfarvede knopper, mens man indånder  blomsternes berusende honningduft.  Roser har man kun for blomsternes skyld, vil jeg mene. Det tidlige løv pynter ganske vist om foråret, og mange af dem har en utrolig duft, men som planter har de vel ikke meget at byde på sammenlignet  med så mange andre haveplanter. De engelske Austin roser er med rette elskede for deres smukke blomster; men det er min erfaring, at flere af dem har en livslang identitetskrise, idet de ikke kan bestemme, om de er slyngroser eller storblomstrende roser. Det gælder udpræget Crown Princess Margareta, som ses herunder. Vores eksemplar startede plantet ud i et bed, hvor det hurtigt viste sig, at dens grene var for lange og vege. Derfor flyttede vi den til et espalier, og nu ser de...

Vores smukkeste rose kalder Søren Constance Spry,  og mens den blomstrer, kan jeg kun  give ham ret. Efter blomstringen bliver de gamle blade dog grimme, og busken skal trimmes, hvis den ikke skal vælte ud over alle bredder. En anden kæmpe er pileurten herunder. Jeg holder fast i dens oprindelige navn, nemlig persicaria polymorpha Johanniswolke. Selvom den ikke er invasiv, gør dens størrelse, at den ikke kan placeres hvorsomhelst. Efter blomstringen får aksene en nydelig rød nuance. Buskmynte er også en kraftig plante, hvis farve udvikler sig fra lime til grønt. Når man har snegle i haven, er hosta en blandet fornøjelse, og jeg ser næsten kun hullerne fra deres hærgen.  Disse små hosta har sneglene dog ikke opdaget endnu. Gøgeurt er en plante, som efterhånden stortrives her i haven. Plettet gøgeurt har blomstret i 4 uger, og nu er en stor gruppe af en krydsning sprunget ud.  Det aflange bed, hvor de står, er nok mit yndlingsbed på denne tid af året. Tidligere har det...