hortofilia

Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet.  Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af.  Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia'  kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere...

Måske er det, fordi jeg suser rundt og rydder op i haven iført beskidte handsker. I hvert fald kan jeg se, at der er gået en uge, hvor jeg ingen billeder har taget, selvom der er rigeligt med motiver. I dag starter jeg ud med valmuesøster/ meconopsis, som gør det super godt i år. Jeg har omhyggeligt bundet en sløjfe om de hvide planter, for de er i mindretal, så dem vil jeg huske at så frø af. I spaltebedet blomstrer meconopsis horridula, en ægte alpin plante, som stikker fælt, når man rører ved den. Heraf navnet. Den skal jeg også huske at tage frø af. Klematis er mange ting. Den staudeagtige coactilis minder mig om nyfødte forårslam. Den fyldte Moonglow er ikke ret gammel i gårde, så jeg vil godt se nogle flere blomster, før jeg danner mig en mening om den. The President er jeg helt vild med, og det er morsomt at se, hvordan den lille slyngplante asarina scandens 100% matcher farven i centrum af klematissen. Som i mange andre haver har vi (haft) blomstrende akelejer til at sprede som...

Efterhånden har jeg udviklet en temmelig ambivalent holdning til hortensier. Allerede først i april står de i store mængder uden for supermarkeder og plantecentre, og efterhånden kan man købe nogle, som blomstrer uafbrudt i seks måneder, hvis man altså passer dem med vand og gødning og fjerner visne blomsterstande. Endelig er der udviklet varianter med blomsterhoveder så grotesk store og tunge, at busken ikke magter at bære dem.For mig hører de hjemme i højsommer- og efterårshaven, og at se på den samme blomst i seks måneder virker både kedeligt og unaturligt. Lige nu nyder jeg ikke mindst synet af Pinky Winky, som er godt i gang med forandre farve fra hvid til pink eller rosa. I et andet bed står Love You Kiss, som har vokset sig bred og mægtig i år. Thalictrum splendide og clematis multiblue sørger for, at det hele ikke bliver for lyserødt. I et tredje bed står hydrangea Mirai, der har røde blomsterrande ligesom Love You Kiss, men hvis blomsterklase er opbygget anderledes, nærmest a ...

Efterhånden er vi vist mange bregneelskere her i bloguniverset, og i dag vil jeg gerne præsentere en forholdsvis ny bregne her i haven, nemlig fjerbregnen athyrium x Ghost. Den menes at være opstået som en krydsning mellem japansk fjerbregne/athyrium nipponicum med de metalliske farver, som nærmest er bunddækkende, og almindelig fjerbregne, som vokser i mange danske skove, og som er klumpdannende og meget mere opret i væksten. Vores eksemplar har røde stængler. Når jeg fotograferer Ghost mere fra siden, bliver det tydeligere, at den har arvet karaktertræk fra begge forældre. Den kan blive  60-90 cm høj og bred, og jeg glæder mig til at plante den om i skovhaven på det helt rigtige sted. De fleste går naturligvis ud fra, at navnet refererer til bregnens usædvanlige, sølvgrå  eller gråligtgrønne farve; men i virkeligheden skulle det referere til det helt uventede syn af den oprette vækst, som fik ophavskvindens hår til at rejse sig på hovedet, ligesom når man ser...