Opslag

Viser opslag fra september, 2017
Billede
Det er interessant at følge, hvor forskelligt træerne reagerer på efteråret. Hjertetræet starter med at bliver gult, og de nedfaldende blade begynder at dufte. Nogle af bladene lægger sig på den mørke hyld som dekoration. Den lille guldlærk/pseudolarix følger samme opskrift, men dufter dog ikke. Benved har først smidt frugterne og er godt i gang med også at tabe bladene. Hanesporetjørnen smed derimod bladene først og står nu med masser af bær. Leucosceptrum japonicum 'Golden Angel'/  Japansk  Buskmynte - navnet har jeg hentet hos Thyboesminde, for personligt tænker jeg altid på den som "den der staude med de gule blade og det umulige navn".  Dens blade går fra gult til grønt, nu hvor andres går den modsatte vej.  Chelonopsis (= duehovedlignende) blomstrer utroligt sent og har en uvane med at putte blomsterne om bag ved bladene, men er også en køn bladplante. Jeg har tidligere vist klokkepileurt/persicaria campanulata; men gør de

et solstrejf

Billede
De sidste to eftermiddage er det lykkedes for solen at bryde igennem for en kort bemærkning, og så dukker der pludselig motiver frem. Tag f.eks. hasselbror/ corylopsis, som især plantes for sine lysegule blomster i det tidlige forår. I går ramte solen nogle af dens blade og gjorde dem til noget helt specielt. Den mørkeste hortensia har fået besøg af aks af det lette pibegræs molinia transparent  Fire Austin roser, der har gang i genblomstringen: Pat Austin, Graham Thomas, Evelyn og Claire Austin.  St. Swithun kan også være med i det selskab; men som det andet billede viser, så kunne dens blomstring have været endnu flottere, hvis vi havde haft noget mere sol og noget mindre regn.  Blå kløver/ parochetus communis blomstrer ikke overdådigt, men alligevel bedre, end jeg havde forventet i betragtning af, at den først blev sået i foråret, og sommeren har været så solfattig. Canadisk kvæsurt/ sanguisorba canadensis er blandt mine favoritter i sensommerh

vi drosler ned

Billede
Her i sidste del af september oplever jeg, at haven ligesom bliver vild og ustyrlig og selv vil bestemme farten, og det sker samtidig med, at jeg selv er ved at have fået nok af at nusse og deadheade og trimme græskanter. Vi drosler ned sammen. Det varme bed er trukket i sit efterårsantræk, hvor tre græsser er vigtige elementer - jeg har tidligere lavet et  indlæg  om bedet, som viser det i højsommeren og sidst i maj. Pennisetum Hameln/ lampepudsergræs overvintrer ude og vokser sig større og større for hvert år. Forrige mandag var jeg på indkøb i rhododendronhaven efter løvfældende azaleaer. De er blevet plantet nederst i køkkenhaven, hvor de skal forstærke oplevelsen af, at der er en lang sti og et langt kig langs mirabellehækken fra det nordøstlige til det sydøstlige  hjørne af haven. Stubbedet ligger nogle få meter oven for det sted, hvor vi har plantet azaleaerne. Området er blevet et hyggeligt sted at opholde sig, så  måske skulle jeg prøve a

morgendug

Billede
- viste sig mere eller mindre at blive dagens motiv. Først kommer klokkeranken i forskellige stadier, og jeg noterer med interesse, at der ser ud til at kunne blive en  mulighed for at høste frø. Anemonopsis white swan har enkelte blomster tilbage. Dens frø tror jeg desværre ikke når at blive modne. Meconopsis x cookei  med årets sidste blomst med og uden dækblade.                  Clematis viorna bliver ved med at blomstre indtil frosten sætter en stopper for det. Anemone x pradesh blomstrer spredt henover hele sæsonen - den er jeg helt vild med.                    I min barndom blomstrede en række montbretier altid omkring min brors fødselsdag midt i september. Måske er det derfor, jeg har plantet denne række langs med fliserne. Dengang var de dog orange allesammen. Oktober stormhat/ aconitum carmichaelii står i et mørkt hjørne nord for stuehuset og lyser op. Omkring vandhanen små to meter derfra har jeg samlet nogle krukker, som skal holdes fugtig

septemberindfald

Billede
Ingen tvivl om, at morgenerne er blevet koldere de seneste dage; men når solen skinner, er der stadigvæk sommerfugle i haven, og disse fire dagsommerfugle er dem, vi ser hyppigst.  Forleden hang der en korsedderkop ned foran bryggersvinduet - på indersiden. Det er første gang jeg har set den tæt på. På blitzbilledet til venstre mener jeg at kunne se, at der stikker en lille dims ud fra de udstående øjne. Godt børnebørnene ikke var på besøg! Geranium 'Ann Folkard' er i mine øjne en ener blandt storkenæb med de iøjnefaldende blomster, det gulligtgrønne løv og den langvarige blomstring. Margaret Wilson er nu også noget af en ener pga sit flotte løv, men kan ikke være med, når det handler om  frodighed og blomstringstid. Et ægte septemberbillede med rudbeckia, næsten afblomstret agastache og staudehirse/ panicum. Sporobolus heterolepis/ præriegræs er endnu mere spinkel end staudehirse og lever et farligt liv blandt sensommerbedets robuste planter. Derfor har