Opslag

Viser opslag med etiketten Betula ermanii mount zao purple

Et livstegn

Billede
Pludselig er der gået næsten to uger siden det sidste indlæg, selvom jeg ellers almindeligvis prøver at udgive mindst et og meget gerne to indlæg om ugen. Først fik jeg migræne to dage i træk, hvilket jeg er overbevist om har noget med vejromslaget at gøre, og da jeg var frisk igen, var sneen forsvundet og vejret gråt i gråt; men i dag skal det alligevel være. Vores æbletræer giver os masser af glæde (og arbejde), men for tiden er nedfaldsæblerne blevet til fuglenes tagselvbuffet, som de flittigt benytter sig af. Boikentræets æbler falder først ned efter en gedigen omgang frost, og indtil det sker, er de så sure og stenhårde, at fuglene undgår dem. At det forholder sig sådan, kan den lokale tømrer skrive under på. Han lod sig nemlig friste til at tage en bid af et af æblerne, og hans ansigtsudtryk var ubetaleligt. A propos frugt så hænger der mange figner i træet, og jeg synes ikke, fuglene virker interesserede i dem. På gårdspladsen i vores lille arboret er der tre mindre træer, som j...

Tredje søndag i advent

Billede
- og jeg starter igen mit indlæg med nogle stedsegrønne planter. Skimmia Magic Merlot er et typisk decemberkøb til en krukke for hele ni år siden. Planten er aldrig vokset, selvom jeg har eksperimenteret med forskellige placeringer, den ene bedre end den anden. Den lille penselfyr med tilnavnet Snow in the Valley er kommet til syne nu, hvor bladene er faldet. Den har stadigvæk lidt "sne" på de yderste skud. Rhododendron cilpinenses knopper er så dekorative. Planten er forholdsvis frostsart, så jeg plejer at dække den til hen på vinteren. I år kom frosten bag på mig, så jeg nåede det ikke, og nu kan det sikkert være lige meget. Eventuel skade må vel allerede være sket. En penselfyr mere Der er et par løvfældende planter, som stædigt holder fast i bladene, selvom vi har haft frostgrader i flere dage. Det gælder en gulbladet fasanbusk og et lille ambratræ. Kamsjatkabirk/ betula ermanii Mount Zao Purple hedder dette lille træ, som Anne Marie fra Lønbæk planteskole skaffede hjem t...

på falderebet

Billede
Det føles, som om man lukker og slukker for haveåret, når de sidste krukker med frostsarte planter bliver bragt i husly, og det skete i mandags. Agapanthus Jack's Blue kom ind, selvom vi kommer til at savne dens blomster på gårdspladsen; men der meldes jo om nattefrost i næste weekend.  Himmelsk bambus/nandina domestica obsessed fik dog lov til at blive stående under udhænget. Den er det flotteste, den har været i år, hvor solen bestemt ikke har overrendt os. Fjerbregnen/ athyrium herunder har røde stængler, som nu går i et med det rustfarvede løv. Jeg nyder synet af sådan bregne, der bevarer sin form trods regn og køligt vejr i modsætning til f.eks. hostaer, som skvatter sammen i en fugtig bunke blade. Rudbeckia hirta fortsætter sin blomstring, selvom vi snart er i december, og solen næsten ikke skinner. Susanne  har oplevet, at den godt kan finde på at opføre sig som en staude, så det bliver spændende at holde øje med den til foråret. Det sidste eksemp...

løst og fast

Billede
I disse dage er der hele fem blomster eller blomsterknopper i den stedsegrønne magnolia grandiflora Goliath, og så er det, jeg godt kan leve med, at den skal pakkes ind om vinteren. Desværre er Søren mere træt af  det lidt uinspirerende vintersyn. En anden nydelig plante er brogetbladet agapanthus silver moon med lavendelfarvede blomster. Grønne planter kan også være interessante i august, selvom det er en måned med masser af glødende farver. Betula ermanii mount zao purple er et kønt lille birketræ, og når man zoomer ind, kan man nyde synet af den flotte stamme og de struttende rakler. Naboen er den forårsblomstrende styrax japonica, som stadigvæk har sit mørke, skinnende løv. I foråret var der lidt skriveri om, hvorvidt den kunne være en Evening Light, og det bliver jeg mere og mere tilbøjelig til at tro, at den er. Dryopteris sieboldii med de specielle, læderagtige blade har lidt svært ved at trives under danske forhold, selvom den vi...