hortofilia

Iberis April er en speciel måned, lunefund og uberegnelig. I år har den været kold og våd, mens den andre år har været knastør. Forhåbentligt vil maj måned levere det mest fantastiske forårsvejr, man kan ønske sig. Hvor mange helleborus, vi har, har jeg ikke tal på, men denne her er den eneste, som får sådan nogle flotte blade. Den hedder Frostkiss Anna's Red. Den næste blomst har vel omtrent den samme røde farve. Det er lamium orvale/kæmpenælde, en pudsig staude, synes jeg, som ikke ligefrem reklamerer med sine flotte blomster. Den blev ret hurtigt flyttet fra staudebedet om i skovhaven, hvor den kan konkurrere med andre store stauder om pladsen. Rhododendron Everred har overvintret i sin krukke under udhænget på nordsiden af stuehuset,  og i søndags ville jeg hive den ud i lyset. Det kunne krukken ikke holde til, så vi har investeret i en ny, som jeg faktisk synes fremhæver buskens farver bedre end den gamle. To andre rhododendron blomstrer helt overdådigt: Temple Belle  Vik...

 Hvis du læser med både på Hortofilia og Høneballen på Samsø , har du muligvis bemærket, at Søren og jeg i tirsdags var på havebesøg  i Dorte Seerups spændende skov- og rhododendronhave og derefter fik besøg her i haven af Dorte og Rikke og Fru Høneballe.  Lisbeth er en mester til at få den slags stablet på benene, og som altid, når havefolk mødes, havde vi en hyggelig og afvekslende dag. Herhjemme midt under vores rundtur blev Søren og jeg totalt overrasket over at få øje på, at duetræet stod i fuldt flor. Som Lisbeth skriver, er træet vanskeligt at fotografere, sikkert fordi bladene er så lyse, at de næsten går i et med 'duerne'. Bagved står viburnum plicatus mariesii, og i modsat retning går man gennem en klematisbue. Hvis man kigger efter, vil man kunne se, at der bor to forskellige clematis Montana på buen. Den lyserøde Rubens forsvandt et år, så jeg plantede Tetrarose, der er mere pink, ved buen som afløser. Så dukkede Rubens op igen efter 2-3 år, og nu trives de i ...

Det kan godt være svært at følge med billedmæssigt med udviklingen i haven i disse dage. Jeg starter alligevel med genvalg til den sartgule pulsatilla albana lutea, for de to planter i spaltebedet har vist sig at være forskellige.  Blomsterne på den til højre er mindre med mere afrundede kronblade og har en mørk skygge på ydersiden. Nu har jeg undersøgt sagen og er nået frem til at den til højre er den rigtige, mens den til venstre  formentligt er en variant, der hedder pulsatilla alpina apiifolia. Den slags nørderi er jeg bare vild med, selvom mine læsere sikkert ikke er det. De næste billeder er fra skovhaven. Først en mørk glaucidium og trillium vaseyi. Dernæst to billeder af den anden runding, hvor bunddækket består af en mørkerød småhjerte og den brogetbladede kærmindesøster/ brunnera mac. Jack frost. Den gule busk der er ved at springe ud, er weigela middendorffiana. Og den højere, blomstrende staude er vedvarende måneskulpe/ lunaria re...