hortofilia

fik vi som silende, stille regn i dag, og det gjorde godt. Måske vil regnen og den lavere temperatur bidrage til, at de næste pæonblomster, der springer ud, vil  holde i lidt længere tid end første generation. Her kommer først træpæoner og derefter staudepæoner. To etageopdelte buske. viburnum plicatum mariesii og cornus alternifolia variegata. Rhododenron graziella og concinnon. Min interesse for rhododendron var størst i 80erne og 90erne, og Svend Åge Askjærs bog Rhododendron og andre surbundsplanter blev flittigt konsulteret. Yakushimanum reklamerede han kraftigt for, så den skulle jeg selvfølgelig også have; men sandt at sige skuffede den mig en del, og det er vist først i år (efter 25 år), at dens blomstring er noget at skrive hjem om. Jeg har erfaret, at den stammer fra et område, hvor det regner hver eneste dag, så 2017 må have været det rene guf for den. Det ældste surbundsbed med polarnacht, Diadem og en navnløs (catawbiense grandifloru...

Her kommer et blandet udvalg af det, der blomstrer her ved optakten til juni måned. Vi starter i køkkenhaven. I år har hele rækken af blå hør/ linum perenne overvintret. Efter råd fra Sørens svigerinde såede han frø fra den pose hørfrø, jeg har liggende i køkkenskabet beregnet til bagværk. Bemærk også hans flotte kartoffelplanter. Nå, nej, de store kartofler kommer her - blev sat under plastik. Sprengeri er den sidste tulipan, der blomstrer. Den kommer troligt år efter år, heldigvis, for jeg synes, den er noget så elegant. En lille pæonsekvens, der starter med anomale, så en bonderose og til sidst emodi.   En klematissekvens, først crispa, så omoshiro, så montana marjorie                                        Plettet gøgeurt / dactylorhiza maculata er ...

- synes jeg er en rammende beskrivelse af de pæoner, som begynder at blomstre af i det voldsomme blæsevejr. Anomale og rockii II er derimod netop startet på deres blomstring. Meconopsis trives fint, forveksler nok vores idelige regnvejr med monsunregnen. Melittis royal velvet distinction/ stinkende hjertensfryd er en sammensat plante. Selve planten virker grov og nældeagtig, mens blomsterne er forfinede og ligner orkideer. Violet kongelys er nem at frøformere og kommer gerne igen hvert år. Her ses den i køkkenhaven i selskab med nogle løg. Rhododendron campylogynum var. myrtilloides skal stå lidt beskyttet, hvilket går lidt ud over blomstringen. Vildrosen pendulina var. pyrenaicum er den første rose i blomst her på matriklen.                               

Endelig lidt varme og sol igen. Jeg fremturer med pæoner. Først staudepæonen anomale. Så tre forskellige træpæoner. Træpæoner i (næsten) hel figur. Den gule staudepæon blomstrer endnu, men begynder at hænge en anelse med ørerne. Andre planter - først gudeblomst. Menziesia ciliicalyx, bjerglyng, en lille surbundsplante.   Viburnum  plicatum ` Mariesi Melittis melissophyllum royal velvet - jeg har googlet mig frem til, at den på dansk hedder stinkende hjertensfryd. Kamelia, som står ude hele året - blomsten er desværre tilbøjelig til at gemme sig bag det nye løv. Et par kig til vores gamleæbletræer til slut.