hortofilia

Bortset fra overskriften lader jeg vejret passe sig selv i dette indlæg og starter med billeder af blomstrende træpæoner. Paeonia ostii Yachiyo tsubaki Et surbundsbed i forskellige rosa nuancer og i forskellig grad af udspring. Trillium har vi meget fornøjelse af om foråret. I år har jeg bare ikke  mønstret den energi, det kræver, at tage nogle anstændige billeder af de forskellige.  Mange af dem bøjer jo  blomsterne ned mod jorden. Frueskoen Gisela har efterhånden udviklet sig til en pænt stor gruppe. I ranunkelfamilien er der en del kønne varianter. De har det med at så sig selv for så pludseligt at forsvinde. Denne her er fra sidste år og har tilnavnet aconitifolius. To kæmper: parasolblad/astilboides tabularis og hosta Empress Wu. Storkenæb og bjerghulsvøb/ chaerophyllum hirsutum var roseum lyser godt op i solen. Sensommerbedet med tamarisk i forgrunden og nede ved jorden majrose/rosa pedulina pyrenaicum.  Kanelbusken sinocalycanthus x Hartlage Wine er utrol...

 Der blev både varslet om tordenvejr og skybrud; men hvad fik vi? Elendige 4,5mm på flere dage. Et skybrud kan vi sagtens undvære, men 20mm stille, silende regn ville vi tage imod med kyshånd. I morgen meldes der om 14,6mm, men det vil jeg se, før jeg tror på det. Når man går tæt på blomsterne, forundres man tit over de utroligt mange smukke detaljer, selv ganske små blomster kan opvise, og en af de allersmukkeste er i mine øjne  stjerneskærm/ astrantia. Det glæder mig at se, at den efterhånden bliver brugt som afskårne blomster i blomsterforretninger. Pæonsæsonen er i grunden lang. Den første knop dukkede op allerede i februar her hos os,  og silkepæonerne er ikke engang begyndt at blomstre endnu. Lige nu kan vi nyde synet af nogle enkle staudepæoner og to-tre itoh hybrider samt en enkelt træpæon. Valmuen Patty's Plum og soløjetræet cistus kan også være med, når det handler om drama. Soløje/ helianthemum the Bride kan på den anden side ikke prale af drama og finurlige de...

Der er gået hele 10 dage siden det sidste indlæg, og vi er i maj måned. Nu gælder det om at holde tungen lige i munden og vælge motiver med omhu, for det hele vælter frem oven på den liflige omgang regn, vi har fået. Jeg starter indlægget med hundetanden erythronium Craigton Cover Girl, som står utroligt flot efter at jeg delte løgene i det tidlige efterår sidste år. I surbundsbedet kommer vi ikke uden om Temple belle, som er dækket af blomster, selvom den overhovedet ikke blev vinterbeskyttet. Det gamle surbundsbed får genvalg i dag. Vi har nemlig haft stjernemagnoliaen til frisøren (uden coronapas)  og fjernet noget, der svarer til et lille træ, så der kunne komme mere lys og luft til planterne i den nederste etage. Det nød rhodendron augustinii Elektra godt af. Dens blomster er utroligt smukke, men selve planten bliver lidt ranglet, især når den ikke får tilstrækkeligt med lys. Allernederst er den fyldte trillium sprunget ud. I mine øjne er det en af de flotteste blomster i forå...

Sensommerbedet/ seniorbedet/ gyllebedet startede vi på i 2014, da vi fik fjernet to store gylletanke, som ikke længere havde nogen funktion. På grund af beliggenheden mellem selve haven og erhvervsafdelingen skulle beplantningen være robust og ikke alt for forædlet, og vi landede på planter som græsser, kæmpeærenpris, asters og kvæsurt med flere. På vej om til bedet kommer man forbi nogle store stauder. Den hvide pæon emodi ses ikke tit i planteskolerne og er dyr, når man tjekker i netbutikkerne. Det kan godt undre mig lidt, for den trives utroligt godt i vores lerjord.  Måske er den enkle, hvide blomst mindre populær hos haveejere end de store lyserøde pæonblomster, der springer ud i juni, og derfor er den måske ikke smart for havecentrene at have i deres sortiment. Bag ved emodi står parasolblad /  astilboides tabularis, hvis glansperiode er maj-juni, hvor den har friske, grønne blade. Dens blomstring består af en latterlig lille hvid dusk, som i mine øjne ove...