hortofilia

For enden af vores vej har der dannet sig en sø oven på efterårets massive regnvejr, og den får jævnligt besøg af svaner. Søren er sikker på, at de fem svaner, som ynder at holde til i den lille sø, er far, mor og tre unger. I går var dompappen på besøg igen. Der stikker små spidser op over jorden alle vegne, og i skovhaven er de første vintergækker så godt som sprunget ud. Lige i nærheden står troldnød Jelena, som ærgerligt nok er pakket ind i en fleecepose, fordi rådyrene elsker den. Måske skulle vi i stedet for prøve at spraye den med blodmel, nu hvor sne og frost er forsvundet.     I går fandt jeg denne dekorative frøstand, eller snarere resterne af en frøstand. Mon ikke den stammer fra en valmue? Blæsten er virkelig hård i dag, og så er det som altid hyggeligt at opholde sig i drivhuset hos clematis winter beauty.                        

Det milde vejr sætter virkelig ens tålmodighed på en hård prøve. Når sneen er forsvundet og fuglene begyndt at give lyd, må der gerne snart ske noget. Lige før jul tog jeg nogle bærmispelkviste ind, som er begyndt at springe ud. Det smager da lidt af forår De udsprungne påskeklokker har reageret ret forskelligt på kulden og sneen. Den nydelige version er desværre fra sidste år og den mindre kønne fra i år. Heldigvis er der masser af friske knopper på vej. I sandbedet er den vinterblomstrende cyclamen coum  næsten sprunget ud, mens en plante ude i haven ikke engang viser knopper. Til gengæld har den sat små frøplanter. Coum er nem at kende på de afrundet hjerteformede blade.                                     Efter at man har været hos tandlægen, skal man købe blomster - det har jeg lært i blogland, så det gjorde jeg også i dag.Valget faldt vist nogenlunde på det, jeg plejer at falde for om vinteren. I morgen skal de arrangeres - den store krukke har jeg nemlig a

Lisbeths overvejelser om eventuel beskæring af glasbær har fået mig til at lave et indlæg om busken. De glasbær, der overvejende står i danske haver, er en selvbestøvende form af callicarpa bodinieri. Det er en forholdsvis langsomtvoksende og hårdfør busk med en ret åben og ranglet vækst, som det fremgår af billederne.Den kan blive et par meter høj og næsten lige så bred, hvis man ikke beskærer den.  Det gør jeg, men med måde. Formålet er først og fremmest at holde den som en mellemstor busk  - det vil ødelægge helheden i den del af haven, hvis den bliver så høj, at den kommer i konkurrence med de små træer, vi har plantet strategiske steder i det gamle staudebed. Dernæst fjerner jeg grene, som vokser skævt eller ind i busken - ligesom man beskærer roser. Desuden fjerner jeg grene, som rager ud over pikstensstien, som tager en runding rundt om busken. Heldigvis blomstrer den på årsskuddene. Hvis man fjerner et topskud, f.eks.fordi det rager ud over stien, får man d

I går så vi biltermometret vise -12 grader, og både i går og i dag har rimfrosten lagt sig på diverse frøstande og gjort dem ekstra iøjnefaldende. Stjernemagnoliaen er nærmest blevet til en hvid parasol, og peberbuskens små blomster ser upåvirkede ud af frosten. Bambus med og uden rimfrost.                                                               Men kattene bryder sig ikke om kulden. Jeg tvivler på, at de jagter mus om natten, som man ellers forventer, for de holder vagt ved terrassedøren i timevis - det er nemlig der, Søren serverer leverpostej. Da vintergækken her begyndte at vise farve, flyttede jeg potten fra sandbedet ind i drivhuset, og nu er den sprunget ud. Navnet er Mrs. McNamara. Den udmærker sig mest ved den tidlige blomstring, samt ved at den holder blomsten hævet over bladene.

I formiddags fik vi et lag sne, som virkelig pyntede på seniorbedet, der ellers er ganske trist for tiden. Ifølge byvejret får vi regn i nat, så i morgen er glansen sikkert gået af sankt Gertrud. Aster umbellatus weisser schirm er bedets stjerne i dag. Den står strunk med sine mørke stængler og de flade frøstande fulde af sne. Blæst og regn bider åbenbart ikke på den. Jeg har set den kaldt flat-topped aster på engelsk, men noget dansk navn har den ikke. Herunder et billede fra august En anden dekorativ plante i bedet er yuccabladet mandstro, som også blomstrer i august.      Adonis har det heldigvis udmærket under en lille grangren.

Frøsåning er en spændende, men også ind imellem lettere frustrerende aktivitet. I år havde jeg ønsket frø af nomocharis fra de to alpine klubber , jeg er medlem af, og var så heldig at få 4 forskellige fra AGS med betegnelserne oxypetala, oxypetala x insigne, pardanthina og hybrid. Her kommer billeder af de første 3 i den nævnte rækkefølge. nomocharis Hybriden kan der selvfølgelig ikke vises billeder af, og i virkeligheden burde de andre 3 sikkert også allesammen kaldes for hybrider, idet de krydser sig flittigt på tværs af de forskellige sorter, i hvert fald de fleste af dem - se f.eks. denne diskussion , hvis du er interesseret. De løg, jeg har haft hidtil, har jeg dyrket i krukker for ikke at miste dem. Sidste år blomstrede de ikke, men i 2013 og 2014 kunne jeg tage disse billeder. Der står pardanthina og aperta på deres navneskilte, men de er sikkert også hybrider. Hvad selve såningen angår, blev jeg mere forvirret end afklaret ved at undersøge, hvad de erfarne såfolk