hortofilia

                                                                                                   Det spørger jeg mig selv om i disse dage, hvor temperaturen har ligget omkring de 30 grader. Blomstringen ligner mere sensommer end højsommer, synes jeg.  Crocosmia blomstrede midt i september til min brors fødselsdag, da jeg var barn, men nu starter deres blomstring allerede her midt juli. Det er da vildt.                                                                                        Vores sensommerbed topper ...

Som teenager kunne jeg nærmest ikke få sol nok, og solcreme brugte jeg ikke meget af. I dag er jeg meget mere fornuftig, og under den nylige hedebølge trak jeg inden døre langt væk fra den bagende sol.  Stor var min overraskelse derfor,  da jeg tog en runde først på aftenen i onsdags og opdagede, hvor medtagne en del planter var oven på den ekstreme varme.  Vi fik travlt med at vande, og morgenen efter blev jeg igen overrasket, denne gang positivt, over at se, hvor godt de fleste af planterne havde kommet sig oven på vandingen. I nat fik vi 2 mm regn, og det batter jo ikke meget. I dag har vi overskyet vejr, og det er meget mere skånsom for planterne end endnu en solskinsdag. Plantemæssigt starter jeg med en forholdsvis ny viticella klematis her i haven, nemlig Carmencita. Jeg har læst mig til, at den nydelige klematis blev fremavlet af en svensker i 1952. jeg glæder mig til, at den fylder sit stativ ud. Princess Diana stammer fra England og blev udviklet i firserne. Blom...

Og august varsler skolestart. Det bliver spændende at se, hvordan coronavirussen kommer til at præge hverdagen på skolerne. I weekenden havde vi besøg af børnebørnene, og Eva fik lokket sin bedstefar med til at kreere et insekthotel af de forhåndenværende materialer. Bambusrørene stammer fra den store bambus på det næste billede. Hvad forbinder man med august i havesammenhæng? For mig er det først og fremmest de mættede og brændte farver, som især leveres af stauderne. Også montbretia, som nu som regel kaldes crocosmia, forbinder jeg med denne tid på året. Efterhånden synes jeg, det mere er blevet den røde Lucifer, man ser i haverne, hvor det oprindeligt var den orange.  Foruden de to har vi en gul, som hedder Paul´s Best Yellow og en ferskenfarvet, som hedder Okavango. De to sidste graver jeg  normalt op om efteråret sammen med dahliaknoldene; men de milde vintre og min evne til at få dem blandet sammen har fået mig til at beslutte, at de fremover skal blive i jorden. August ...

For tre år siden til et åben have arrangement forelskede vi os begge to i et flot skæbnetræ/clerodendrum trichotomum og var bagefter så heldige, at Kridtvejs Planter havde både den og en mere busket art med betegnelsen 'bungei', og det er bungei, min overskrift hentyder til. Haveejeren var så venlig at gøre os opmærksom på, at skæbnetræet laver en hel del rodskud. Derfor blev det plantet i græsplænen, og faktisk har det indtil nu overhovedet ikke været et problem. Bungei, derimod, er en helt anden historie. Fordi den beskrives som lidt sart, blev busken plantet i læ på en varm skråning i vores bed  med rosenbuske og fik lidt vinterbeskyttelse i form af nogle grangrene. Hvad vi ikke blev oplyst om, var, at den, hvis den trives, vil udvikle sig til et helt krat gennem ganske ustyrlige udløbere, som kan dukke op en hel meter fra planten uden smålige  hensyn til, at der i forvejen står en rose, eller at den har forvildet sig under flisegangen og over i køkkenhaven. Sids...