Opslag

Viser opslag med etiketten scabiosa atropurpurea

haven drosler ned

Billede
Selvom Freja ikke var den store katastrofe, har den alligevel sat sit præg på haven i form af nedfaldne blade og lasede dahliablomster. Desværre er det umuligt at gengive den helt specielle efterårsduft, man får i næsen, og den raslende lyd, man har i ørerne, når man går sin runde. For mig signalerer de på én gang forfald og genfødsel. David Howard og classic swanlake lyser nu stadigvæk op og skal først graves op, når frosten slår til. I køkkenhaven er der en del blomster i enkeblomsten/ scabiosa atropurpurea., og i en krukke er der også lidt blomster i en inkalilje/ alstroemeria. Hortensiablomsterne giver også stadigvæk en masse farve til haven; de hører til dem, der ældes med ynde. Her ses den mørkeste bag ved  dværgpibegræs/molinia caerulea dauerstrahl. De små høststenbræk blomstrer stadigvæk - den hvide fyldte sprang som sædvanligt sidst ud. Sidste år skrev jeg, at jeg ville tude, hvis silver velvet ikke overlevede vinteren. Det gjorde d...

lidt, men godt

Billede
Cyclamen hederifolium blomstrer lige nu. Red sky står i en lerpotte i mit sandbed, mens de andre 3 er plantet ud i haven ikke ret langt fra hinanden, så med tiden vil der sikkert opstå forskellige krydsninger. Nederst til venstre kan man ane, at den hvide form har et fint, lilla næsebor. Rypelyng danner et grønt bunddække på vores vandværksbed  på  gårdspladsen og leverer både frøstande og enkelte blomster for tiden. Blandt sommerblomsterne i køkkenhaven er der to varianter af scabiosa atropurpurea/ enkeblomst.

enkeblomst, scabiosa atropurpurea

Billede
er ganske ny i haven, men et smukt bekendtskab, og det gør bestemt  ingenting, at ærteblomsten matucana er væltet over og blander sig med den. På frøposen opfordres man til at plukke løs for at stimulere blomstringen, så her kommer for en gangs skyld en buket. Ligularia gregynog gold er rigtig fin og frisk lige nu, hvor blomsten ikke er helt sprunget ud og er både gul og grøn. Clematis durandii fanget før den springer helt ud og bliver til en helt flad blomst. En frøsået viticella, som omsider begynder at blomstre efter at have brugt lang tid på at vokse sig stor. Ingenmandsland -  Søren gider ikke slå græs der, og jeg gider ikke passe blomster. Ved hjælp af Google fandt jeg ud af, at min navnløse potteplante hedder Clerodendrum ugandense, blåvinge, og at den elsker sol og ikke må tørre ud. I dag kan den stå inde og kigge ud på den dejlige regn, som den ikke kan lide. Et kig henover det varme bed op til det gamle staudebed foran den "nye"...