hortofilia

Det er mest efterårsløvet, man lægger mærke til derude i disse dage, men blomster er der dog stadigvæk, omend de er ret så spredte og vejrbidte. Rosenknopperne skal vi nok ikke forvente at få at se i blomst, selvom enkelte stadigvæk lykkes med at springe ud. Den klatrende stormhat kom til syne, da den vingede benved begyndte at smide sine blade, og rundt omkring er der små farveklatter i de samme nuancer i form af blomster i forskellige storkenæb. Den sidste høststenbræk står med blomster. På afstand ser den såre sølle og forpjusket ud, men den enkelte lille blomst er faktisk rigtig fin. Det samme kan man sige om skumblomst/ tiarella. Russisk mandstro er derimod i gang med en iøjnefaldende genblomstring.  Plejer den det? Jeg er i tvivl. Ampelpileurt sår sig selv og er først klar til at blomstre i sensommeren. Hortensiablomsterne holder fast i farven længe, og floksen i forgrunden er forlængst afblomstret, men leverer alligevel små farveklatter. Abies koreana Ice Breaker er nok en a...

Blæsevejret er det perfekte vejr til at sammensætte et indlæg  - det har ellers knebet lidt på det sidste.  I onsdags blev majsmarken omkring os høstet, og vi har fået vores kik ud til landskabet tilbage. Det skulle Søren lige nyde, da høsten næsten var overstået, og det gav ham en speciel oplevelse af dyrelivet. Først fløj en fasan op, så kom et lille rådyr galopperende, derefter kom en ræv susende med vajende hale og til sidst drønede en stor råbuk forbi.  En halv time senere var det så en mår eller ilder, han fik øje på inde i haven. Godt de mange dyr ikke var blevet ofre for de store maskiner. NB Træet i forgrunden er et morbærtræ, som endnu ikke har sat frugt. Guldlærk/ pseudolarix amabilis Nu, hvor majsen er væk, kan vi nok forvente en større interesse fra dyrenes side for det, haven kan byde på af lækkerier.  Derfor er den lille guldlærk blevet forsynet med et beskyttelsesnet. Kylie Snowflurry/ lyngasters Little Carlow Efteråret synes jeg er synonymt med ...

Der er vist generel enighed om, at oktober i år har været usædvanligt flot, når det handler om løvet.  Nu begynder de flotte farver dog så småt at forsvinde, og den næste store opgave bliver at få de visne blade anbragt der, hvor man synes de gør bedst gavn. Jeg venter lidt endnu, indtil de sidste blade er faldet af.  Mit første billede er fra skovhaven, hvor flisgangene er helt skjult under de nedfaldne blade. De følgende billeder viser det lille arboret på gårdspladsen. Hovedaktørerne er ginkgo biloba og tulipantræet/liriodendron tulipifera. Det er ikke mindst de flotte bladformer, der, gør de to træer til noget specielt. Også fligetbladet tørstetræ/rhamnus frangula 'Asplenifolia'  kan være med, når det handler om bladformer. Cryptomeria japonica rasen får man først rigtigt øje på, når de løvfældende træer har smidt bladene. Da den var ny, skulle den have en støttepind for ikke at dratte omkuld. I dag har den en betydeligt fastere rygrad. Den bliver flottere og flottere...

Nu, hvor det rumler med rygter om nattefrost, og norske og svenske haveblogs melder om vintervejr, er der grund til at være taknemlig for de planter, der forskønner vores hverdag med blomster. Høststenbrækken/ saxifraga fortunei rubrifolia starter altid sin blomstring så sent, at man når at tro, at den ikke når det. På afstand er den en nydelig bladplante, og man skal tæt på blomsterne for at se, hvor fine de i grunden er. Min favoritasters er aster Snow Flurry, en lav, tæppedannande type med små, hvide, stjernelignende blomster. Det manglende lys i dag gjorde det ikke let at få et ordentligt billede af den. Den plettede fodblad spotty dotty står både med blomster og knopper og nye blade. Måske sætter frosten snart en stopper for det. Salvia Amistad er lige sprunget ud. Også den vil frosten hurtigt gøre kål på. Den hvide cyclamen hederifolium har haft en virkelig lang blomstringsperiode. Den hvide peberbusk har derimod lige begyndt sin blo...