hortofilia

Nu er det på den tid, hvor vi tager hul på et nyt år, og indtil videre ser det ud, som om vinteren bliver, som vi er blevet vant til med regn og regn og atter regn.  Når jeg går rundt på jagt efter små forårstegn, synes jeg, alt tyder på, at haven er forsinket i forhold til så mange andre år. Mon ikke årsagen skal findes i sommerens lange tørkeperiode, hvor bl.a. juleroser og påskeklokker skulle samle energi til den nye sæson.  Der er altid undtagelser, og i dag er det en julerose og en lille selvsået peberbusk, der udgør undtagelserne. Peberbusken plejer først at blomstre i februar, så den slår derimod sin rekord i år. Mange græsser står og ligner mere eller mindre en bunke hø, men ikke miscanthus sin. Adagio. Den er stadigvæk et smukt syn i den lave vintersol. En formiddag for et par dage siden var himlen blygrå og dannede en dramatisk baggrund for etagekornellens røde grene og kviste. Pinus strobus Shaggy Dog er en heksekost, selvom man normalt forbinder dem med små, tætsid...

  Juletravlheden topper lige nu, men traditionen tro skal jeg da nå at ønske medbloggere og læsere af Hortofilia en rigtig dejlig jul. Også traditionen tro bliver vi 10 mennesker juleaften, og menuen bliver den samme som altid. Det er en stor glæde, at det igen engang er muligt at holde traditionen i hævd.  Hvid jul skal vi vist ikke stikke næsen op efter; men hvis det fine lag sne, der kom dryssende i nat, ville blive liggende et par dage, ville det bestemt ikke være tosset.

Selvom vi er midt i den mørke vinter, er der umiskendelige tegn derude på, at foråret venter lige om hjørnet, og et af tegnene er knopperne i stjernemagnoliaen.         Med en uge til jul har vi travlt med forberedelserne, og en af mine traditioner er blevet at lave moskugler. Derfor var jeg rundt på matriklen i går på mosjagt. Umiddelbart skulle man tro, der var masser af mos at hente på egetræet herunder; men det er groet fast og umuligt at fjerne. Mosset på betonbladet kunne jeg muligvis godt fjerne; men det nænner jeg ikke. Når mosset skal bruges til kugler, fungerer det bedst i flager, og det kan man især finde på sten, har jeg fundet ud af. Efter ihærdig søgen på matriklen suppleret med en ekstra jagttur ude i naturen, da vi købte årets juletræ, er det lykkedes at finde rigeligt med mos til mine dekorationer. Lidt andet: De to stynede piletræer træder frem i denne tid, hvor deres omgivelser har tabt pusten. Himlen var ligesom marmoreret, da jeg tog billede...

I nat forsvandt sneen, og alt ser vådt og gråt og trist ud. Selvom temperaturen er højere, end mens sneen lå her, føles det næsten koldere med den fugtige blæst. Så er det godt at træde indenfor i  drivhuset, hvor en blæser holder temperaturen over frysepunktet,  og hvor den første narcis er sprunget ud. I drivhuset fik jeg også øje på denne krukke med sukkulenter, som har stået der hele året ret så upåagtet. Nu har jeg så lagt mærke til, at de også kaldes julehusløg, så måske skal jeg overveje at bringe dem til ære og værdighed. På denne tid af året kommer der altid gode råd om, hvordan man bedst fodrer havens fugle, og i denne uge kunne vi læse en repræsentant for Dyrenes Beskyttelse, som anbefalede, at man lægger  æbler til fuglene med et par meters afstand.  Ellers risikerer man nemlig, at en enkelt solsort kan sidde og forsvare dem, så andre fugle ikke kan komme til. Han har sikkert ikke tænkt på haver som vores, hvor nedfaldsæblerne ligger tæt på store områder....

En af fordelene ved at bo i Skandinavien er de indbyggede overraskelser, vi bliver udsat for i form af, at vi aldrig kan vide, hvordan vejret bliver. Frost og sne allerede sidst i november havde vi ikke forudset, selvom jeg kan se på gamle blogindlæg, at det før er sket. Det er selvfølgelig samtidig en ulempe, hvis man har mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, som man ikke har bragt i sikkerhed. Da vi købte den lille bonsaiplante, fik vi at vide, at den sagtens kan stå ude om vinteren; men jeg må sige, at jeg synes, den ser ret så forfrossen og ensom ud. Skaden er nok sket, hvis den altså har taget skade, så nu får den lov til at blive stående. Aeonium tåler ikke frost overhovedet. Derfor har jeg sat vores to krukker ind i et køligt, sydvendt vindue. Der gik ikke mange dage, efter at potten herunder  var kommet ind, inden stænglerne bøjede sig ned, som om al saftspænding var forsvundet. Da jeg undersøgte dem, viste det sig, at de næsten ingen rødder havde. Derfor beskar jeg d...

  Her på matriklen er det drivhustid to gange om året, første gang om foråret, når tomater og agurker skal sættes i gang, og anden gang sidst i  november,  når de frostsarte krukker, skal i vinterhi. Et ferskentræ og clematis Freckles er de eneste faste beboere i huset. De sidste krukker, der flyttede ind, var disse tre store kamelier. Den største fik ikke lov til at rykke ind bobleplastdrivhuset, og vi ender nok med at plante den ud i haven efter blomstringen. I forvejen har vi fire kamelier ude i haven, og de ser ud til at trives fint.  Bobleplast drivhuset har for resten været i brug hvert år siden 2012 og fejler næsten ingenting. Det har været en god investering. Clematis Yuletide har vi før kunnet nyde i blomst i december, men planten overlevede desværre ikke at blive plantet ud i haven. Heldigvis  har Laubjerg  havecenter et kæmpestort udvalg af kamelier og heriblandt også Yuletide i en fin størrelse og med masser af knopper.  På hjemmesiden...