hortofilia

  Som flere bloggere for længst har påpeget, er det ikke altid tilfældet, at påskeliljer og påskeklokker blomstrer til påske; men i år gør de. Selvom de fylder meget i skovhaven, er det nok alligevel Fujikirsebærtræet,  vi nyder allermest. Jeg har læst mig til, at træets japanske tilnavn betyder "sommerfuglenes flugt", og det henviser sikkert ikke til sommerfugle i betragtning af årstiden,men snarere blomsternes elegante form og placering på grenene. Et enkelt problem har jeg med træet, nemlig at det bliver lidt for højt, måske en halv meter, så jeg går rundt om det og lurer på, om jeg kan fjerne de øverste skud uden at skamferet træet. Rådyrene vandrer rundt i haven om natten på jagt efter friske skud, og i nat gik det ud over en kobjælde/pulsatilla i spaltebedet. Jeg var ellers begyndt at glæde mig til synet af de lækre blomster. Heldigvis er der friskudsprungne blomster, som de enten har overset eller ikke kan lide smagen af . Camellia Hagoroma Bergenia Bressingham White L

- tog vi chancen i går og fjernede det beskyttende  bobleplastdrivhus fra drivhuset og flyttede samtidig de største krukkeplanter ud. Vi har sikret os, at der ligger nogle beskyttende plastiknet lige for hånden, hvis der meldes om nattefrost; for brune kameliablomster er ikke just en fryd for øjet.  Camellia Nuncio's Cameo havde rhod. sinogrande som nabo i drivhuset, og det naboskab har vi indtil videre holdt fast ved. Sinogrande er faktisk lidt besværlig; for den skal beskyttes mod frost, men tåler samtidig ikke ret meget berøring af de ellers så flotte blade. Der skal ingenting til, før de knækker eller får brune rande. Jury's Yellow er langt den største og tungeste camellia og er smækfyldt med knopper. Den har fået den gamle, grønne bænk som nabo. Det er en af vores yndlingssiddepladser. I drivhuset kan vi nu rigtig nyde synet af ferskenblomsterne, og heldigvis har vi oberveret op til flere insekter derinde, så forhåbentligt kan vi se frem til en god ferskenhøsten. Det kneb

Sidst i januar kom jeg forbi en blomsterforretning i Skive og fik øje på en samling buske som den, jeg viser  herover. Den slags buske havde jeg aldrig set før, og jeg kunne slet ikke gisne om, hvad det var for nogen. Det viste sig at være en småblomstret kamelia med navnet Beauty Blush, og nu, hvor de små blomster er begyndt at springe ud, er ligheden med de storblomstrede helt tydelig. Jeg aftalte med ejeren af blomsterbutikken, at vi skal snakkes ved senere på året og sammenligne vores erfaringer  med den lille busk, som var et nyt bekendtskab for os begge to. Ellers pibler det op af jorden med forskellige forårsblomster. Lungeurt/pulmonaria Crocus tricolore crocus vernus vanguard Lærkespore/corydalis malkensis Pachyphragma macrophylla  Påskeklokkerne blomstrer så godt som allesammen nu, og for at de ikke skal få indlægget til at fylde alt for meget, har jeg samlet dagens udvalg i to collager. Den gule med røde prikker kunne der ikke blive plads til i collagerne, og i mine øjne er d

Vi er jo ikke mange havebloggere efterhånden, så det kan godt mærkes, hvis en af os holder pause, men for mig var der ingen vej udenom. 3. februar havde jeg et grimt fald på min gåtur og brækkede begge arme, højre håndled i begge sider og venstre arm oppe under skulderen. Årsagen var, at snørebåndet på venstre støvle greb fat i en af hægterne på den højre, og så røg jeg til jorden med et brag.  De første par uger var en voldsom udfordring ikke bare for mig, men også for Søren, som simpelthen måtte hjælpe mig med alt. Nu er det heldigvis begyndt at gå fremad, og gipsen om håndleddet kom af i mandags.  Allerede efter 18 dage kom jeg i kløerne på en benhård fysioterapeut, som hele tiden lægger på med sværere og sværere øvelser. Jeg bander over hende, når den venstre arm efter øvelserne føles tung som bly, men må også erkende, at det er den eneste vej frem mod fuld førlighed, som jeg er blevet lovet. Vintergækker, erantis og blå anemoner var allerede sprunget ud, da jeg havde mit uheld, og