hortofilia

Selvom krokus og vintergækker stadigvæk blomstrer, er det tydeligt, at andre forårsblomster banker på. Det gælder ikke mindst lærkespore i forskellige nuancer.  Den hvide  corydalis malkensis har ikke bredt sig i de år, vi har haft den,  i modsætning til de andre, farverige varianter. Faktisk er de næsten blevet til et ukrudt; men det gælder nu også krokus og vintergækker. På staudefronten er lungeurt/ pulmonaria godt i gang. Den sår sig selv rundt omkring, dog ikke så meget, at det er et problem, og hvis man har forskellige sorter, er mange af de nye frøplanter tydeligvis krydsninger.   pulmonaria diane clare pulmolaria officinalis Den blå "sø" af lungeurt var utroligt populær hos humlebierne i dag. De fløj frem og tilbage mellem lungeurt og påskeklokker.Selvom det ikke er et godt år for vores påskeklokker, står der alligevel nogle nydelige planter rundt omkring. Det var dog ikke skønheden, der tiltrak bierne, men pollen i lange baner. Lige en servicemeddelelse: I år har jeg

I tirsdags traf vi en hurtig beslutning og kørte vores krukkekamelier ud af drivhuset og op til stuehusets østgavl, hvor de plejer at stå sammen med den grønne bænk,  i håbet om, at kulden ville slippe sig tag og give plads til lunere vinde; men endnu er det ikke sket. Det generer dog ikke kamelierne. For dem var klimaet i drivhuset ved at være for lunt og indelukket. Den grønne bænk er yndlingssiddepladsen her om foråret, fordi man sidder trygt i læ for vinden  fra næsten alle verdenshjørner. Min favoritkamelia er nok Hagoromo med de sartlyserøde blomster og mørke, skinnende blade. Sidste år i marts klippede jeg dens lange skud tilbage, og det viste sig at være en god beslutning. Sådan så den ud sidste år før beskæringen. Den tidligste og mest blomsterrige kamelia er Jury´s Yellow, hvor jeg allerede har fjernet en del visne blomster. Den sidste hedder Nuncio´s Cameo. I år dannes dens blomster oven i busken, som derfor bedst fotograferes oppefra. Måske trænger den også til at få de læn

Foråret har stadigvæk svært ved at få fodfæste. Vi har masser af blæst, lave temperaturer og ikke overvældende meget solskin. De små iris ser så forfrosne ud,men lige så snart solen skinner, stråler de små blomster. Katte kan altid finde en lun plet, når solen skinner. Den herover har fundet yndlingskrukken fra sidste sæson, selvom jeg regnede med at have gemt den godt og grundigt. I krukken gror der nemlig et nydeligt græs, som kattene åbenbart ynder at bruge som underlag. Det er samme græs med en anden kat på billedet fra oktober sodste år. Om vinteren og i det tidlige forår plejer påskeklokkerne at dominere her i haven.  Det gør de sådan set også i år. Man kan sagtens finde fotogene blomster rundt omkring; men langt de fleste planter har taget skade af frosten, som det kan ses på planten lidt længere ned med de grønne blomster. I modlys stråler blomsterne dog i hver deres nuance, men som planter er de et trist syn. Meconopsis er en lunefuld planteslægt, når det drejer sig om overlev

En væsentlig fordel ved en haveblog er, som vi alle ved, at man kan gå tilbage i tiden, hvad enten man skal identificere en given plante eller sammenligne haven fra det ene år til det andet. Når jeg skal finde den marts måned, der mest ligner den, vi har nu, skal jeg tilbage til 2018.  Dengang gik vi også og ventede på, at foråret for alvor ville bide sig fast, og den hvide peberbusk var forsinket i sin blomstring. I år så det en overgang ud, som om blomstringen var blevet ødelagt i den hårde frostperiode, vi havde; men heldigvis er den vendt stærkt tilbage. Også hestehov dukkede op, lige så snart frosten forsvandt, og en smule nattefrost generer den tilsyneladende ikke. I drivhuset er der ved at være trængsel, og den helleborus, jeg købte i starten af december, er kommet ud under tagudhænget igen. Hvordan den har kunnet drives frem til at have så mange knopper og blomster, fatter jeg ikke. Det kølige vejr har bevirket at galanthus South Hayes og cyclamen alpinum har blomstret næsten e

  Det annoncerede vejrskifte kom til at holde stik. Ikke ligefrem havevejr, men forhåbentligt vil frosten snart forlade jorden og forårsløgene blive stimuleret til for alvor at komme i gang. De tidlige krokus på det første billede har enten sået sig selv i gruset og blandt fliserne, eller også er de blevet flyttet dertil med jorden, uden at vi opdagede det, dengang fliserne og gruset blev lagt. Hmm, skulle man følge deres eksempel og udvikle et lille grusbed? På sin nystartede blog Havedagbog  skriver Shirley om en aha oplevelse, hun havde, da hun fik at vide, at det er en god idé at dele grupper af vintergækker, hvis man gerne vil have mange. Det samme har jeg oplevet bare med dorothealiljer/leucojum vernum. Oprindeligt havde vi en enkelt klump, som blomstrede nydeligt uden dog at blive ret meget større; men da jeg efter nogle års stilstand gravede den op, åbenbarede der sig et mylder af løg, så i dag er der grupper af dorothealiljer mange steder rundt omkring i bedene. 2021 bliver he