hortofilia

Nu er det ved at være en uge, siden det regnede, og næsten hver aften går jeg en runde med vandslangen for at holde liv i alt det, jeg har plantet. Når jeg så går en morgenrunde dagen efter, glæder jeg mig over at se, at jorden stadig er våd der, hvor jeg har vandet, men det glæder mig også at se, at græsplænen er våd af morgendug. Det forekommer mig, at duggen normalt først dannes i august, men måske tager jeg fejl. I hvert fald må der her i Vestjylland være så stor forskel på dag- og nattemperaturer her  i første halvdel af juli, at det sker allerede nu. For sjovs skyld tjekkede jeg, på DMIs vejrarkiv, hvordan luftfugtigheden er i dag i Skive, og den ligger på 96,6%. Så skal temperaturen sikkert ikke dale ret meget, før der dannes dug. Sommerfugleblandingen, jeg såede, er begyndt at blomstre, og domineres af kornblomst, honningurt og brudeslør. Det er ikke det vildeste, jeg nogensinde har set, men dog bedre end bar jord med ukrudt, der skal fjernes.  Det var margueritterne p...

- altså at lave endnu et juliindlæg. Nu er sommervejret kommet, og med al den regn, vi har fået, er der mange planter, der har haft en voldsom vækst. En af dem er stormhat, hvis blomsterfyldte toppe er for tunge for de tynde stængler. For en halv meters vækst siden bandt jeg nogle af dem op, men det er håbløst nu, så vi må glæde os over det dekorative rod, der er resultatet.  Set fra en anden vinkel er det nok den hvide violfrøstjerne og kirsebærtræet, der først fanger blikket. Vi har mange violfrøstjerner rundt omkring, fordi de sår sig selv, og den højeste er oppe omkring de 3 meter. Nu vi er i højden, kommer her to trofaste liljer: Leslie Woodriff og Robina. Ved jorden har jeg fundet en havebetonie og to astilber. Stachys officinalis 'Rosea compacta astilbe pumila astilbe simp. sprite For to år siden delte jeg astilbe Purpurlanze og placerede den rundt omkring i det gamle staudebed. Sidste år visnede de ned, mens de i år er vokset enormt og har nogle flotte, store blomsteraks. T...

Ferdinand Pichard blev flyttet i foråret til en plads, hvor jeg normalt ikke når om med hverken kander eller vandslange, og derfor ser dens løv temmelig sølle ud. Alligevel har den formået at danne nogle fine blomster. Derfor skal den med i dagens indlæg.  Det, den måtte vige pladsen for, var denne poppel med tilnavnet "purple tower", som jeg forærede mig selv som belønning for afslutningen af flere måneders hårdt lugearbejde på gårdspladsens brosten. Sådan en søjlepoppel passer bedre sammen med de andre træer på gårdspladsen end en rosenbusk, var vi enige om, Andre roser, som gør det godt: St. Swithun Sweet Pretty Vi troede, at vi havde gravet en skrantende  Barcarole op i foråret; men se nu bare denne fine plante, der er dukket op. Det ligner bestemt ikke et vildskud. Willestrup Munstead Wood Dagliljer var nærmest et  samlerobjekt for mig før i tiden; men i dag er der kun en10 stykker tilbage. Nogle af dem bliver ved med at blive angrebet af galmider, og de angrebne kno...

Vi går vist allesammen og venter på regn og krydser fingre for, at vi slipper for at skulle vande i alt for store mængder. Personligt bryder jeg mig ikke om havearbejde med de varmegrader, vi har for tiden, så haven hænger unægteligt noget med ørerne.  Desuden bliver jeg stukket og bidt af myg og fluer i en uendelighed, hvilket også bidrager til at holde mig på sikker afstand af havearbejdet.  Dagliljer/ hemerocallis var før i tiden noget af en yndlingsstaude for det mig, men er ikke i kridthuset længere. Dels er galmiden en plage, dels gider jeg rent ud sagt ikke fjerne visne blomster i et væk, og endelig bryder jeg mig ikke om dem som planter betragtet. I mine øjne er selve planten bare en samling kedelige, halvvisne græslignende blade, så jeg er begyndt at skære dem helt tilbage, lige så snart de er afblomstret. Frances Joiner på det første billede er dog en positiv undtagelse, og det samme er den høje Dances with Giraffes, som har været tre år om at udvikle den størrelse, ...