hortofilia

Pludselig, eller  sådan oplever jeg det i alt fald, er rosenbuskene i fuld gang medu blomstringen.  Ingen af dem remonterer, men med den blomstring, de leverer, ville det også være for meget forlangt. Rosa arvensis splendens Fritz Nobis Constance Spry og geranium Patricia Helene Lykkefund på vej mod toppen i et æbletræ De Recht, hvis blomster falder lynhurtigt i år, remonterede fint sidste år. Den første blomst i Charles de Mills Lidt andet end roser: Red Sarah Bernhardt  Jan van Leeuwen En "ekstra" farvebælg i køkkenhaven Collagen herunder viser nogle naboblomster i det gamle staudebed. De selvsåede valmuer har virket ret malplacerede indtil nu; men med blomsterne giver de pludselig mening. Stjerneskærm er en af de stauder, der lider under tørken. Måske skulle man simpelthen klippe dem ned og håbe på en flot genblomstring. Den mørke hyld bliver ikke flottere end nu, hvor den står med friske, skinnende blade og blomster, der changerer i forskellige nuancer af creme og og ...

På valdemarsdag har jeg fødselsdag, og det samme havde min tidligere kollega Tanja. Da hun var barn bildte hendes far hende ind, at hele landet flagede for hende, og det troede hun på i mange år 🙂  Det har jeg nu aldrig forestillet mig; men jeg nyder alligevel dagen i fulde drag, især fordi haven på denne årstid er så frisk og frodig og blomsterrig. Søren havde plukket en romantisk buket af Constance Spry til morgenbordet uden, at det overhovedet kan ses på busken. Alissar Princess of Phoenicia kunne netop mønstre en enkelt af sine specielle blomster på dagen. Ellers har jeg valgt at fokusere på en håndfuld store stauder, som står i fuldt flor, og starter med to forskellige farvebælg/ baptisia. Farvebælg kaldes også falsk lupin, hvilket jeg synes er misvisende. I modsætning til lupin har man glæde af farvebælg hele sæsonen, og om efteråret står den med nogle dramatiske, sorte frøstande, mens lupinen for længst er visnet ned.  Pileurten persicaria polymorpha undrede Kjeld...

I sit ugentlige tirsdagsindlæg  i denne uge fokuserede Lisbeth på alle sine svævende kugler i alle mulige  skønne farver, og det har inspireret mig til at spinde en løs ende i dette indlæg om nogle blomster og deres former. En kugle er vel en kugle, indtil formen bliver opløst. Alliumhybriden Purple Rain opfatter vi stadigvæk helt klart som en kugle, omend den er løs i strukturen; men hvad med amsonia Blue Ice? Her er kugleformen for alvor ved at være truet, idet de fleste hoveder ligesom flader ud forneden. Når kuglen åbner sig op, men stadigvæk er fast og samlet i formen, bruger man betegnelsen kop- eller skål-  eller bowleformet. Det er balkanpæonen paeonia  peregrina et godt eksempel på. Det samme er blomsterne i stewartia, og det sjove er, at de fastholder kopformen efter at være faldet af træet, hvad enten de lægger sig i græsset eller i en rhododendron. Sidste år leverede klematis Pacific Cup kun en enkelt blomst, og det skete først hen i november måned. ...

Tilbage før nethandel var blevet en mulighed, besøgte jeg en have på Mors, hvor jeg forelskede mig i en stor og flot blomsterkornel. Den slags planter kunne man ikke regne med at finde i de lokale planteskoler, så de stod længe højt oppe på min ønskeseddel. I dag har vi alligevel fire flotte eksemplarer. Eddie`s White Wonder er for længst afblomstret, men i dag blomstrer den røde Satomi og bag ved den China Girl med mere spidse, hvide blomster. Foran kornellen står en gulbladet fasanbusk/leycesteria. I en anden del af haven står Teutonia, som er mere træagtig, og hvis hvide blomster er mere afrundede end dem på China Girl. Kanelbusken calycanthus Hartlage Wine har blomstret i flere uger I sensommerbedet har vi sørget for, at der også er planter til at give farve først på sommeren. Her er det selvsåede margueritter bag rosen rosa pendulina var. pyrenaicum. Den mørkerøde blomst er tidslen cirsium purpuratum. Bagerst i bedet kan lige skimtes en gul farvebælg/ falsk lupin/ baptisia Carolin...