hortofilia

Vi er vist allesammen enige om, at planterne stortrives denne sommer, og at mange stauder og buske  har vokset sig store og mægtige. Samtidig hygger vi os her i haven med små miniatureblomster rundt omkring, som man skal have øjnene med sig for ikke at overse midt i al frodigheden. De er skyld i, at den daglige rundtur kan tage virkelig lang tid 😊 Clematis fusca dwarf ser normalt koksgrå ud, men i modlys viser den sig at være lilla med en fin, hvid rand. Den første kæmpe er Lykkefund i æbletræet.  Lykkefund vokser også i en portal, som man skal gå under, hvis man går en omvej om til stubbedet. Portalen er kreeret af stængerne til en gammel hestejumpe, som er fastgjort til to træstammer.  Med tiden skulle  stammen til højre gerne dækkes af en gul klematis; men portalen er kun fra sidste efterår, så vi må have lidt tålmodighed. Clematis viorna svigter aldrig, vender troligt tilbage år efter år. Constance Spry er jo ikke remonterende...

De knap 8 mm, vi fik i går, springer jeg let henover og går lynhurtigt over til planterne. Det er fire dage siden, jeg sidst har taget billeder, og da var leopardliljen/ lilium pardalinum lige sprunget ud. I dag er de nederste blomster allerede visnede. Liljen er to meter høj, men skal alligevel ikke bindes op.  Anderledes er det med skoven af Black Beauty. Her har de længste stængler  haft behov for noget støtte. Forskellige hortensianuancer Roser: Aicha, la rose de Moulinard, mme Pierre Oger og Sweet Pretty. De har allesammen lidt tørre rande hist og pist. Jeg må konstatere, at vi pludselig igen har planter af ananasblomst/ eucomis. Sådan kan det gå. Codonopsis lanceolata og  rotundifolia var. angustifolia - snerleklokke kalder man den mest almindelige codonopsis på dansk. Google translate giver tit anledning til et billigt grin. Den giver det danske navn som motorhjelm klokkeblomst, og årsagen er, at man i England kalder codonopsi...

Hvad er mon dette? Er det mon en trold, eller er det en fortvivlet landmand fra Salling, der anråber vejrguderne om tørvejr, eller er det et udgået kirsebærtræ iført humle? I dagens anledning viser jeg en Princess Diana blomst, selvom jeg i grunden synes, medierne går lidt amok i sentimentalitet. Søren har lovet at lavere et højere stativ til princessen til vinter, så hun ikke behøver at slænge sig henover naboplanterne Det er også cyclamentid - og nøgen jomfru tid. Billedet her skal vise den indre bøgehæk, som Søren har studset igen, bag ved det gamle staudebed. Det pynter med den stramme baggrund, især de to buer var blevet lådne. Bedet er efterhånden ikke et staudebed, men et "mixed border", hvor der også indgår træer og buske. Her er det hortensiaen Love You Kiss, der danner en buket sammen med en asters (frikartii 'mönch'). Hvis man ved det, kan man ganske svagt skimte slyngrosen St. Swithun i baggrunden. Den udmærker sig ved at v...

- har vi haft i dag med tørvejr og solskin og lunt vejr og masser af kriblekrablevæsener i luften. Da jorden samtidig er fuld af fugt, lokkede jeg Søren til at assistere i flytning og deling af nogle stauder. Han svinger spaden, mens jeg klipper planterne tilbage og placerer dem på ny. Indianermynte er en vigtig plante i vores sensommerbed. Oprindeligt købte jeg frø, men nu sår de sig selv, også den gule Golden Jubilee. Jeg troede, jeg tog et billede af den rosa pileurt; men der er vist indianermynten, der stjæler billedet. De små humlebier er helt vilde med en hvid ærenpris. Ihærdige er de også - gad vidst om snabelen kan nå helt ind til viornas nektar. Nu er Princess Kate sprunget helt ud og er nydelig, selvom farven stadigvæk er ret afdæmpet. Lilium henryi bliver mange steder beskrevet som en elegant plante; men det er den bestemt ikke her i haven, tværtimod, selv med en del år på bagen er dens stængler svage og lægger sig henover eller snarere ned i naboplanter...