hortofilia

er jeg begyndt at kalde vores nyeste del af haven  i stedet for gyllebedet efter de to tanke, som stod der indtil maj 2014. Højsæsonen er tænkt som august-september; men der er allerede meget at holde øje med her i juli. Nærbilleder                             Sally Holmes Vild kinin / parthenium integrifolium Bag raftehegnet gemmer sig min formerings- og rodeafdeling. Ingen stillleben her, kun aktiv leben.                                         Meconopsis villosas blade er ikke meconopsisagtige. Stjernemagnolia sået i efteråret 2013

Måske tager jeg fejl; men jeg mener ikke, at haveoplevelserne på denne tid ligefrem plejer at være præget af overraskelser; men måske handler det i bund og grund om, at man ser, hvad man forventer at se. Forleden dag blev jeg i hvert fald overrasket af denne plante og dens fine blomst, som jeg rent faktisk selv såede her i vinter, men hvor navneskiltet på typisk maner er forsvundet. Rehmannia elata hedder den og må være god som bunddække med de store blade. Den skal stå solrigt og veldrænet for at overvintre, og det gør den også. En anden overraskelse er, at anemonopsis white swan bliver ved at blomstre med sine sarte, nærmest gennemsigtige blomster. Montbretia Emily Mckenzie overrasker med at have overvintret i bedet. Om den er smukkere med sin mørke ring end den gode, gamle montbretie, ved jeg såmænd ikke. Rhododendron camtschaticum overrasker ved at have blomstret uafbrudt siden foråret - mere eller mindre selvfølgelig. At rasleblomst er så køn...