hortofilia

I går morges, da jeg lige havde skænket min anden kop morgenkaffe, blev mit blik fanget af kinesertræet / koelreutia paniculata, som blev oplyst af de sparsomme solstråler. Det var i den gyldne time, så effekten var enorm. Senere småregnede det, og lyset derude blev slukket, og det kunne ses på kinesertræet. På gårdspladsen står et opstammet oliventræ med sølvgråt bunddække,med andre ord en slående kontrast til kinesertræet; det var nærmest, som om temperaturen dalede flere grader, da jeg kiggede den vej.     Det er altid en afvejning, hvor meget der skal ryddes op om efteråret, og hvor meget man skal lade stå. I bedet herunder har vi  rokeret rundt med nogle stauder og småbuske, fjernet en høj busk og klippet Louise Odier på stakittet helt ned, og pludselig er det igen  euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk), der hersker over bedet. Det vil nu sige, at det kun er fra én vinkel, at vortemælken dominerer. Set fra en anden vinkel  bliver den til en baggrund...

I køkkenhaven har vi nærmest et lille krat af glasbærbuske/ callicarpa, som jeg såede for mange år siden, nok omkring 1990, og ligesom hassel har de sat en utrolig stor mængde frugt i år. De kan ikke være fuglenes yndlingsspise, for selv de klaser, der rager op i luften, er der ikke blevet rørt ved. Bladene leverer kinesertræet/ koelreutia paniculata. Blomsterne tilhører blå kløver/ parochetus communis. Nogle af bladene har et fint lyst mønster. Det er først her i oktober, at den for alvor er begyndt at blomstre. Selvom den ikke anses for at være 100% hårdfør, har jeg alligevel plantet den som et bunddække tre forskellige steder. Som krukkeplante synes jeg nemlig, den kræver for meget vanding,  Sten og mos har at gøre med et større projekt, som jeg lige er startet på. I 2005 omlagde Søren pigstensbelægningen på gårdspladsen, og siden er den blevet fejet grundigt en eller to gange om året; det har været den pasning, der var nødvendig. I år i d...

Lad os starte med det løse.  I skovhaven har vi skåret en taksbusk tilbage, som er vært for clematis vit. venosa violacea. Jeg skulle lige Google det lange navn og fandt i samme ombæring ud af, at den stammer helt tilbage fra 1882. Den har ellers et moderne udtryk i mine øjne. I bedet overfor står der en bregne, vi hjembragte fra markedet i Kiekeberg i april. Blechnum chilense/ chilensk kambregne er ikke 100% hårdfør i Danmark, så sidste gang, vi havde den, voksede den i en krukke og blev taget ind om vinteren. Det blev jeg træt af og plantede den ud et beskyttet sted. De første par år vinterdækkede jeg den med grangrene. Det gik godt, omend den ikke ligefrem voksede, indtil jeg glemte vinterdækningen, hvorpå planten prompte gik ud. Åbenbart er jeg ikke blevet klog af skade, for jeg har tænkt mig at gentage "successen" bare med en anden placering. Jeg har dog en noget bedre mavefornemmelse denne gang, især fordi bregnen er vokset godt siden plantningen. Nu jeg ...

 -er det udtryk, jeg foretrækker at bruge om vores vejr for tiden. Regnvejr er simpelthen for deprimerende, og ind imellem skinner solen da også. Vi har gudskelov ikke været i nærheden af de mængder regn, der er faldet i det sydlige Norge. Campanula blue octopus har set ud, som om den var døden nær, men nu har den taget sig sammen og er begyndt at blomstre lidt. Jeg kan godt lide dens lavendelblå farve og den specielle form. Penstemon Raven har jeg kigget an i løbet af sommeren. Blomsterne er smukke, men planten som sådan er lidt kedelig i mine øjne. Eden rose imponerer i år med mange flotte blomster på trods af al regnen. De har det ellers med at rådne i fugtigt vejr.                                    På cornus kousa China Girl hænger der stadigvæk en del af dens spændende frugter. Den eneste af vores hortensier, der står i surbund, er også den eneste med røde blo...

I 2014 besøgte vi sønnen i New York sidst i juni, hvor kinesertræet blomstrede overalt. Da vi kom hjem, købte vi naturligvis et eksemplar og plantede det et lunt sted  i græsplænen, hvor det har stået og ventet på nogle selskabsplanter.I første omgang har vi besluttet at afgrænse bedet med et gammelt jernhjul, som min far for umindeligt mange år siden brugte til at jævne grusvejen. Vi håber på en varm sommer, så træet MÅSKE vil blomstre. På engelsk har jeg i øvrigt set det blive kaldt golden rain tree:-) koelreutia paniculata På et tidspunkt forestillede jeg mig, at træet skulle omgives af en lav buksbomhæk formet som en stiliseret blomst; men formklipning er ikke min stærke side, så den idé er jeg gået bort fra - og så dog????. Buksbomstiklingerne står jo faktisk og venter på at blive brugt.  A propos jernhjulet så kom vi i dag i tanker om, at det i år er 80 år siden, mine forældre flyttede ind her på gården, hvor vi 8 børn voksede op - 6 drenge og 2 p...