hortofilia

Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven. Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden. Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for ...

Noget af det første, der møder eventuelle gæster her på matriklen, er magnolia grandiflora Maryland, som lige nu har gang i sin typiske spredte blomstring. Spredt blomstring er også karakteristisk for åkandemagnoliaen, hvis blomst hænger, mens grandiflorablomsten ligger som en skål. Inde i haven har den opstammede Goliath gang i det samme stunt. Her må vi nøjes med at nyde blomsterne på afstand og nedefra. De næste billeder viser motiver, jeg kan  kigge ud på fra min yndlingsstol i køkkenet. Det er liljen Black Beauty foran en hvid violfrøstjerne, en kombination af  en rød salvie og høstanemone sammen med echinacea Pretty Parasols og endelig lobelia Compton Pink sammen med echinacea Fatal Attraction. Hot chocolate er startet på sin remontering og har skiftet alt sit løv ud. En anbefaling: Selvom nabodahliaen får bladene ødelagt af sneglebid, har jeg kun set en enkelt snegl i Labyrinth. En snegleresistent dahlia er da noget af en sensation 👍 Viticella klematis er blandt mine f...

Vi har vist alle gået rundt og skelet op til himlen i dag, om vejrmeldingen om regn kom til at holde stik, og det gjorde den heldigvis. Selvom vi bestemt ikke er hårdt ramt af tørke, er der alligevel planter rundt omkring, som trænger til vand.  I dag er jeg startet med en håndfuld småtræer. Den gule på det første billede er en gul læderkrone / ptelea trifoliata aurea. Jeg ved, at der er havefolk, som ikke bryder sig om gulbladede planter,men når de er sunde og raske, kan jeg godt lide at bruge dem, omend med måde, som afveksling fra alt det grønne. Denne viburnum Kilimandjaro giver mig noget arbejde. Da jeg købte den, blev den beskrevet som pyramideformet, hvilket jeg tog som synonymt med søjleformet. Senere har  jeg erfaret, at det er det bestemt ikke. Det er imidlertid en søjle, jeg er interesseret i, så hvert år klipper jeg den kraftigt ind for at opnå den ønskede form. Heldigvis generer det ikke blomstringen. Stewartiaen og åkandemagnoliaen er besværlige at få et godt bil...

I tilbageblik husker jeg maj som en af de smukkeste måneder i mange år.  Samtidig har det  jo desværre været bekymrende tørt; 14 mm regn er det blevet til, så vi har vandet en enkelt gang i nogle af bedene og frem for alt i køkkenhaven. Her har Søren desuden sat et elhegn op for at kunne have sine lækre, friske grønsagsplanter i fred. Det vil dog sige, at toppen af ærterækken nåede at forsvinde en nat, inden hegnet kom op. Fra nu af byder roserne sig til, hver gang der skal tages billeder. De tidligste er som sædvanligt hybenrosen Louise Bugnet og alperosen pendulina pyrenaica. Den sidste har selskab af en tidselblomst. Før pinse solgte Føtex nogle forskellige roser, heriblandt slyngrosen Our Last  Summer,  og da den efter pinse blev sat ned til under halv pris, slog jeg til. Den er dansk produceret, og det er en tanke, jeg godt kan lide. For en kort bemærkning har den selskab af en anemoneblomstrende pæon. Our Last Summer står nogle få meter fra havedøren, og  ...